Kulturens Analyseinstitut: Kultursektoren har et ansvar for den grønne omstilling, men for mange aktører tøver

Kun 20 procent fører klimaregnskab. Resten gør det ikke fordi de oplever det det kræver værktøjer, kompetencer og tid, som mange simpelthen ikke har.

Og publikumstransport – en af de største klimaudledere på kulturområdet – er stort set en blind vinkel: 45 procent gør slet intet, selvom internationale studier viser, at publikums rejser ofte er den største udledningskilde på kulturområdet.

Ingen tid til at vente

Kultursektorens store paradoks på det grønne område er, at man har en enorm vilje, pakket ind i tøven, mangel på midler – og en klimaindsats, der alt for ofte ikke når ud over scenekanten. Spørgsmålet er hvem der skal gøre noget ved det?

Ifølge kulturaktørerne selv skal politikerne levere: flere midler, mere tid, mere viden og klare rammer. Men her kunne man også spørge kulturaktørerne: Hvad med jer selv?

Når kulturinstitutionerne i høj grad er finansieret af fællesskabet, er der også et ansvar for, at kultursektoren selv handler på de områder, den mener er vigtige.

Men på trods af tøven er der alligevel en lang række eksempler på institutioner, der er i fuld gang med den grønne omstilling. Spørgsmålet er bare, hvorfor der ikke er flere kulturaktører, der følger de mange gode eksempler?

Ifølge kulturaktørerne selv skal politikerne levere: flere midler, mere tid, mere viden og klare rammer. Men her kunne man også spørge kulturaktørerne: Hvad med jer selv?  

Jacob Teglgaard
Projektleder, Center for Bæredygtighed i Kulturlivet, Kulturens Analyseinstitut

AKKC i Aalborg reducerer publikumstransportens CO₂-aftryk ved at tilbyde gratis offentlig transport. Louisiana har indført et adfærdskodeks, der forpligter leverandører på klima, cirkularitet og miljø.

Vega har gennemført frivillig ESG-rapportering og skabt dokumenterbare CO₂-reduktioner i drift og indkøb. Aaben Dans integrerer bæredygtighed i både den kunstneriske praksis og den daglige produktion.

Kulturhuset Islands Brygge skaber handlefællesskaber og klimaforståelse gennem kunst og aktiviteter, og Thoravej 29 viser, hvordan radikal genbrug af materialer kan reducere CO₂ dramatisk og samtidig skabe et levende kultur-community

Disse cases viser, at grøn handling er mulig – også før de optimale rammer er på plads. Og de viser samtidig, at sektoren ikke mangler inspiration; den mangler kapacitet, koordinering og mod til at gå i gang.

Kulturen er allerede en grøn frontlinje

Kulturinstitutionerne genbruger materialer, opgraderer lyskilder, reducerer varmeforbrug og arbejder med grøn formidling. Og det gør de ofte uden at have de nødvendige midler eller rammer.

Men når 51 procent ikke tør kommunikere deres grønne tiltag – af frygt for kritik eller greenwashing-anklager – mister vi noget afgørende: Potentialet til at trække publikum med.

For publikumstransport, madforbrug og adfærd er langt større klimadrivere end mange tror. Og kulturen har en unik adgang til at ændre dem. Men publikum kan ikke følge en grøn retning, de ikke bliver præsenteret for.

Rapporten 'Grønne Spor' peger på et klart ønske om mere systematisk grøn omstilling. Kultursektorens egen stemme er klar: Der er behov for en kombination af økonomisk støtte, kompetenceudvikling, klarere krav fra støttegivere og samfundsforandringer, der gør bæredygtige valg lettere for både institutioner og publikum.

Flere europæiske lande har vist, at de mest effektive modeller opstår, når staten kombinerer forpligtelser med gratis adgang til værktøjer, uddannelse og rådgivning.

I Skotland har Creative Carbon Scotland gennem ti år tilbudt gratis klimatræning, netværk og en national ramme for klimaregnskab. I Tyskland tilbyder regeringen flerårige uddannelsesforløb for ansatte i kulturinstitutioner, hvor man får finansiering, træning, netværk og rådgivning i én samlet pakke.

De centrale barrierer – viden, personale og økonomi – kan adresseres, men det kræver handling fra flere sider. Med indsatser, der kombinerer økonomisk støtte til grøn infrastruktur, kompetenceløft gennem netværk og uddannelse og vidensdeling på tværs af sektoren, kan den danske kultursektor tage betydelige skridt mod mere systematisk og dokumenterbar grøn omstilling.

Grønt kompetenceløft på kulturområdet kan fokusere på at:

• Finansiering og læring er koblet: Staten stiller krav og stiller samtidig gratis værktøjer, kurser og rådgivning til rådighed.
• Kompetenceløftet er systematisk og langsigtet: Der er tale om mere end enkeltstående workshops; det er en flerårig struktur med data, uddannelse, opfølgning og rapportering.
• Fokus er både teknisk og strategisk: Træningen spænder fra energistyring og klimaregnskab til governance, ledelse og organisationsudvikling.