Bliv abonnent
Annonce
Debat

SF: Kunst og kultur skal ses som velfærd, der skal bringes ind i vores hverdag

Vi er klar til at trække i arbejdstøjet, men det kræver, at vi sikrer, at kunstens kraft når ud til alle - også dem, der i dag ikke ser sig selv som en del af det etablerede kulturliv, skriver Charlotte Broman Mølbæk.
Vi er klar til at trække i arbejdstøjet, men det kræver, at vi sikrer, at kunstens kraft når ud til alle - også dem, der i dag ikke ser sig selv som en del af det etablerede kulturliv, skriver Charlotte Broman Mølbæk.Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
2. februar 2026 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen vil lave en 2040-plan for kulturen. Det bakker jeg op om – hvis den bringer kulturen ind i hverdagen, og ikke kun ind i de store huse.

Vi skal fokusere på, at kulturen og kunsten er tilgængelig – også for dem, som normalt ikke går ind over tærsklen til kulturinstitutionerne. Vi skal se kulturen, både som en måde at leve og være sammen på, men også som et aktivt værktøj mod en af vores tids største udfordringer, nemlig mistrivsel.

Det er en chance for at få kulturpolitikken bundet tættere sammen med velfærdspolitikken og få kulturen ind i vores hverdag.

Vi er klar til at trække i arbejdstøjet, men det kræver, at vi sikrer, at kunstens kraft når ud til alle - også dem, der i dag ikke ser sig selv som en del af det etablerede kulturliv.

Det handler om at skabe sammenhængskraft, uanset om det er gennem bibliotekets stærke fællesskaber eller de festivaler, hvor bankdirektøren mødes med den unge lærling eller førtidspensionisten i et ligeværdigt fællesskab. Og så skal vi have et skarpt fokus på at få kulturen ind i folkeskolen.

Læs også

Fra isolation til meningsfulde fællesskaber

En national pulje skal bekæmpe mistrivsel i klasselokalet: Hvis vi for alvor skal knække kurven for mistrivsel, er kulturen en af de redskaber, der kan gøre en stor forskel. Derfor foreslår SF en flerårige national pulje, der får de skabende kunstnere ind i undervisningen, og eleverne ud af de trivielle klasselokaler.

Eleverne skal ud på teatrene, museer, og ud på spillestederne i forløb, hvor eleverne kan prøve kræfter med deres kreativitet.

Det handler først og fremmest om at skabe noget meningsfuldt sammen i fællesskabet, men også at nå de elever, skolen normalt har svært ved at rumme: de sårbare børn, der ikke trives, og de elever, der føler sig udenfor fællesskabet.

Det handler om at prioritere forløb, der giver børnene succesoplevelser og et sprog for deres følelser, tanker og skaber en helt ny læring. Det er ikke bare kulturformidling, det er trivselspolitik, der skaber stærke fællesskaber.

Kultur på recept

Trivselskrisen er også et problem uden for folkeskolen. Stress, angst og depression rammer både ældre og unge. Men der findes dokumentation for at veltilrettelagte kulturforløb, de såkaldte "Kultur på recept-forløb," gør en forskel. I Aalborg Kommune oplevede mange af deltagerne i de såkaldte kulturvitaminer-forløb en forbedring af deres mentale helbred.

Jeg vil støtte en plan, der støtter kunsten, men som samtidig bruger kunstens potentiale til at styrke vores fælles dannelse og mindske den sociale kløft i kultur Danmark.

Charlotte Broman Mølbæk
Kultur- og medieordfører, SF

Derfor giver det mening, at folk landet over skal have gavn af de tilbud. Læger og jobcentre skal kunne henvise direkte til disse kulturforløb, præcis som man henvises til en psykolog. Det er sund fornuft, også økonomisk. Det kan hjælpe folk ud af mistrivsel, ud af sygemeldinger og tilbage i job eller uddannelse - og ikke mindst tilbage i trivsel.

Byens demokratiske hjerte

Biblioteket er et af vores vigtigste kulturelle infrastruktur. Vi ser en tendens til, at de fysiske mødesteder forsvinder, men her er biblioteket den nødvendige modgift. Biblioteket skal være et levende dannelsessted og en tryg ramme om vores fælles samtale.

SF foreslår derfor en fællesskabspulje, der skal sikre bibliotekerne ressourcer til deres arbejde. Vi skal invitere dem indenfor, som normalt ikke deltager i den offentlige debat.

Vi har brug for rum, hvor horisonten udvides gennem læseklubber, forfattermøder, oplæg, udstillinger og politisk debat med bredde og nuancer, og hvor adgangen er totalt ligestillet.

Ved at prioritere biblioteket som byens demokratiske hjerte sikrer vi, at alle borgere, uanset baggrund, har muligheden for at deltage aktivt i samfundet og få adgang til det store kulturelle fællesskab.

Læs også

En aktiv del af hverdagen

Kunst og kultur kan noget helt særligt. Det kan inspirere os, udfordre os, skabe oplevelser, fællesskab og få os til at reflektere. Vi skal væk fra at se kulturen som en fastfrosset størrelse bag mure, man skal betaler entré til.

Kunsten skal ud at leve blandt os alle, som en aktiv del af hverdagen. Jeg vil støtte en plan, der støtter kunsten, men som samtidig bruger kunstens potentiale til at styrke vores fælles dannelse og mindske den sociale kløft i kultur Danmark.

Det sker bedst i vores fællesskaber hvor vi allerede mødes, men det kræver også en målrettet politisk indsats over en lang årrække, hvis vi for alvor skal lykkes.

Det er vores vision i SF. Både for kulturlivet, men lige så meget for vores velfærdssamfund.

Læs også

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026