Statens Kunstfond kritiserer kulturpolitik

INTERVIEW: Regeringens kulturpolitik er tilbageskuende, lyder kritikken fra formanden for Statens Kunstfond, efter at blå blok har taget penge fra samtidskunsten for at fokusere på ”runesten og kulturarvsprojekter.”

Statens Kunstfond, der hvert år uddeler over en halv milliard skattekroner til tusinder af kunstprojekter over hele landet, kritiserer åbenlyst regeringens kulturpolitik for at være tilbageskuende og uigennemtænkt i stedet for fremsynet og visionær.

Kritikken kommer fra formanden for Statens Kunstfonds bestyrelse, Gitte Ørskou, i kølvandet på at regeringen og dens støttepartier som et led i finansloven har besluttet at tage 36 millioner kroner over fire år fra kunstfonden for i stedet for at bruge pengene på runesten og andre kulturarvsprojekter, herunder også Sigurd Barrets Danmarkshistorie.

”Jeg har intet imod kulturarv, men jeg er nødt til at sige, at det ikke er udtryk for en fremsynet kulturpolitik. Det er en tilbageskuende kulturpolitik, og det er ærgerligt, at fokuseringen på kulturarv skal tage penge fra samtidskunsten. Der er tale om en klokkeklar prioritering af fortiden på bekostning af samtidskunsten, og det er en prioritering, vi hverken finder visionær eller gennemtænkt,” siger Gitte Ørskou til Altinget.

Login