Lukningen af Detektor skader det demokratiske værn mod misinformation

Beslutningen om at nedlægge Detektor skader det danske demokratis modstandskraft mod misinformationer og påvirkningskampagner.

DR’s ledelse har besluttet at nedlægge radioprogrammet Detektor, der har ageret som faktuelt-pejlemærke for den offentlige debat i Danmark.

Her er forskellige tvivlsomme påstande fra politikere og samfundsdebattører blevet konfronteret med fakta og i visse tilfælde pædagogisk afklædt. Programmet har derfor været med til at hæve den kildekritiske bevidsthed blandt danskerne og udgør en vigtig del af vores demokratiske beredskab mod misinformation og påvirkningskampagner.

En nedlæggelse af dette vil derfor gå ud over dette beredskab, og det i en tid hvor beredskabet er særlig tiltrængt.

Med et forestående folketingsvalg, hvor det politiske pres for at påvirke vælgere er på sit højeste, kunne en nedlæggelse af Detektor ikke komme på et dårligere tidspunkt. Fristelserne for at komme med dubiøse påstande om egne og modstanderens politikker vil for visse kandidater og støtter være for store.

Det er vigtigt, at faktatjekkere kan konfrontere og verificere påstande

Christiern Santos Rasmussen
Ph.d.-studerende, European University Institute

Debatten kan risikeres at mudres af falske og vildledende påstande på et tidspunkt, hvor vælgere har særlig brug for at kunne navigere i den, for at kunne træffe et oplyst demokratisk valg. Derfor er der brug for flere faktatjekkere - ikke færre. Selvom programmet næppe nedlægges i morgen, vil en erklæring af nedlukning hænge over programmet og sende et signal om, at faktatjek ikke vægtes højt af DR fremadrettet.

Samtidigt befinder vi os i en særlig geopolitisk situation, hvor Kremls påvirkningskampagner arbejder på sit højeste for at legitimere Ruslands invasion af Ukraine, undergrave den internationale støtte til Ukraine og affærdige anklager om krigsforbrydelser.

LÆS OGSÅ: Her er regeringens digitale prioriteringer på finanslovsforslaget

Falske påstande om, at massakren i Bucha var orkestreret af Britiske efterretningstjeneste, at det Ukrainske forsvar jævnligt bruger civile som menneskelige skjolde, eller at Russiske statsmedier ikke er underlagt statscensur florerer fortsat på sociale medier.

I takt med at presset fra Kremls afpresningsforsøg af EU og det europæiske energimarked bliver mere mærkbar, udnytter påvirkningskampagnerne også den almindelige europæeres frygt for elregningen. Ved at stille et ultimatum om gas for ophævelse af sanktioner, forsøger Kreml at få den europæiske offentlighed til at genoverveje, hvorvidt støtte til Ukraine er en kold jul værd.

I weekenden gik cirka 70.000 tjekkere på gaderne i Prag og krævede lavere elpriser og bedre relationer til Kreml.

Demonstrationen blev organiseret af den ekstreme højre- og venstrefløj, som begge to har gode relationer til det Russiske styre, kommer i kølvandet på påvirkningsoperationer, der spredte falske historier om månedlige ydelser til morderiske Ukrainske flygtninge, som langt oversteg en almindelige tjekkisk gennemsnitsløn, samtidigt som de fremhæver den almindelige tjekkes trængsler.

Lignende demonstrationer fandt også sted i Køln, Tyskland, hvor demonstranterne krævede genåbning af Nord Stream 2. For at undgå at borgeres legitime økonomiske bekymringer bliver spændt for en Ruslandsvogn, er det derfor vigtigt at faktatjekkere kan konfrontere og verificere påstande.

Nedlægningen af Detektor betyder også, at Danmark skal navigere i dette miljø med kun et faktatjekkende medie TjekDet, der trods sit ihærdige arbejde ikke har ligeså stor spredning som DR. Samtidigt er der et særligt generelt problem for faktatjekkende medier: Finansiering.

I Sverige betød det i 2018, at landets to eneste faktatjekkende medier, Viralgranskaren og Faktisk.se, måtte lukke i 2018. Dermed betød det, at Sverige var uden faktatjekkere indtil 2020, hvor Källkritikbyrån blev medlem af det internationale faktatjekkende netværk (IFCN). I Norge undgik Faktisk.no en lignende skæbne ved at være en fællesinitiativ mellem større norske medier så som NRK, Dagbladet og VG, hvilket betød en mere robust finansiering.

Der en stor forskel mellem at videregive korrekte oplysninger og aktivt at faktatjekke andres påstande

Christiern Santos Rasmussen
Ph.d.-studerende, European University Institute

I Danmark har der været en tanke om, at de presseetiske regler om korrektmeddelelser ville være tilstrækkeligt til at bekæmpe misinformation og lignende initiativer blev derfor opgivet.

Dog er der en stor forskel mellem at videregive korrekte oplysninger og aktivt at faktatjekke andres påstande. Noget helt andet er at vise for læseren, hvorfor påstande er misvisende, ved at fremhæve logiske og faktuelle fejlslutninger. Faktatjekkere sikrer på den måde, at læseren både husker og forstår korrektionen.

Dette vækker også den kildekritisk sans hos læseren, som fremadrettet vil være bedre rustet overfor ny misinformation.

Men både researchen bag og formidlingen af faktatjekket tager tid og spalteplads, hvilket ikke altid passer til en hektisk mediebranche. Dette bliver imidlertid prioriteret af både Detektor og TjekDet, hvilket gør dem vigtige for det danske demokratis beredskab. Et beredskab der nu står svækket tilbage.