Mich Vraa
Lars BoesgaardMich Vraa vinder Otto B. Lindhardt-prisen 2017
Ved forlagets efterårsreception 14. september tildelte Lindhardt og Ringhof Otto B. Lindhardt-prisen 2017 til forfatteren Mich Vraa.
Det skriver forlaget i en pressemeddelelse.
"Når det er en særlig fornøjelse at kunne overrække prisen til netop Mich Vraa, er det, fordi han er en af det danske bogmarkeds veteraner – Mich har henved 1.000 oversatte bøger på samvittigheden (heriblandt rigtig mange for L&R) – han har arbejdet med store forfatterskaber som Hemingway, John Williams, og Don DeLillo. Mich har om nogen viet sit liv til bøgerne," sagde Lindhardt og Ringhofs adm. direktør Lars Boesgaard i sin tale.
Prisen blev indstiftet i 2004 og uddeles årligt til en af forlagets forfattere eller illustratorer.
Mich Vraa er 63 år og blandt andet forfatter til romanen "Haabet", der udkom sidste år og fik en varm modtagelse af anmelderne.
Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1979.
- Gymnasieelev: Mit nej til alkohol blev først accepteret, da jeg fik kræft
- Kampen for Palads har fået et nådestød. Tilbage er kun en dødsrallen
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Danske Medier: Her er tre tiltag, der kan sikre medier og kulturlivet mod at blive udnyttet af kunstig intelligens
- København finder penge til gratis teater for børn


















