Bliv abonnent
Annonce
Om  
Christian Britten Lundblad
Henrik Bloch Andersen
Niels Fenger

Nu er det officielt: Folketinget har valgt ny ombudsmand

Christian Britten Lundblad er ny ombudsmand for Folketinget.
Christian Britten Lundblad er ny ombudsmand for Folketinget.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
13. marts 2025 kl. 12.42

Folketinget har valgt ny ombudsmand.

Det er retspræsident Christian Britten Lundblad, der tiltræder stillingen.

Det skriver Folketinget på deres hjemmeside, efter at et flertal torsdag har stemt for.

"Jeg glæder mig meget til – sammen med institutionens særdeles dygtige medarbejdere – at fortsætte en udvikling, hvor institutionen er relevant og nærværende i en tid med blandt andet øget digitalisering og brug af kunstig intelligens i den offentlige sagsbehandling," udtaler Christian Britten Lundblad i en nyhed på Folketingets Ombudsmands hjemmeside. 

Som Folketingets ombudsmand skal han blandt andet behandle klager over offentlige myndigheder og sikre en lovlig offentlig forvaltning. 

Læs også

Christian Britten Lundblad kommer fra stillingen som retspræsident ved Retten på Frederiksberg.

Han tager over for landsdommer Henrik Bloch Andersen, der fratræder som midlertidig ombudsmand. En stilling han har bemandet siden oktober 2024, hvor Niels Fenger tiltrådte en stilling som dommer ved EU-domstolen.

Den nye ombudsmand tiltræder stillingen 1. maj.

"Jeg har naturligvis – især den seneste tid – fulgt ombudsmandsinstitutionens arbejde tæt, og jeg finder, at de indsatsområder, der allerede er sat i værk for indeværende år, er yderst relevante og aktuelle – så jeg kan næsten ikke vente med at tage del i arbejdet,” siger Christian Britten Lundblad.

Blå bog

Blå bog: Christian Britten Lundblad

Født 18. oktober 1966. Han fik i 1990 en juridisk kandidateksamen fra Københavns Universitet.

Bor på Østerbro med sin hustru, og han har to døtre på 27 år og 30 år.

Karriere:

Maj 2025-: Folketingets Ombudsmand

2017-2025: Præsident, Retten på Frederiksberg

2008-2017: Præsident, Retten i Aalborg

2006-2007: Konstitueret landsdommer, Østre Landsret

2004-2007: Administrerende direktør, Ret&Råd

2001-2004: Chefjurist, Vækstfonden

2001: Advokat, Kammeradvokaten

1997-2001: Kontor- og senere afdelingschef, Advokatsamfundet

1996-1997: Chef for juridisk sekretariat, Erhvervsministeriet

1992-1996: Fuldmægtig, Justitsministeriets departement

1990-1992: Advokatfuldmægtig, advokat Søren Theilgård


Kilde: Folketingets Ombudsmand

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026