Pernille RosendahlChristian CastenskioldPernille Rosendahl modtager ærespris på kvindernes kampdag

Sangerinden Pernille Rosendahl modtager Valløprisen, der uddeles på Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts.
Med prisen følger 150.000 kroner, og den gives til personer, der har gjort en særlig indsats for at forbedre kvinders vilkår.
"Det er med stor glæde, at vi i år tildeler Vallø Prisen til Pernille Rosendahl. Hun er en markant kunstner og en stærk kvindelig rollemodel, der med mod og integritet har været med til at sætte fokus på strukturelle udfordringer i musik- og kulturbranchen," lyder det i begrundelsen.
Pernille Rosendahl har været forsanger i bandet Swan Lee og The Storm og senere gjort sig som solosanger.
Hun modtager i år prisen, som uddeles årligt af Vallø Stift, der vælger prismodtageren ud fra kriterierne: kvinders værdighed, fremme af kvinders forhold, særlig uegennyttig indsats samt rollemodeller for kvinder.
"Hun inspirerer andre kvinder til at insistere på lige muligheder og til at bruge deres stemme – både kunstnerisk og samfundsmæssigt," udtaler hofjægermester og kammerherre Christian Castenskiold, bestyrelsesformand for Vallø Stift.
2025: Kvindelige soldater fra Ingeniørregimentet
2024: Historiker Gry Jexen
2023: Professor Bente Klarlund Pedersen
2022: Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt
2021: Fodboldspiller Pernille Harder og fodboldspiller Heidi Johansen
2020: TV-vært og debattør Sofie Linde Ingversen
2019: Iværksætter Anne Kristine Schwartzbach
2018: EU-kommissær Margrethe Vestager
2017: Hæren
2016: Bydelsmødre
2014: Maternity Foundation
Kilde: Vallø Stift
Artiklen var skrevet af
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Problemerne i kulturlivet forsvandt ikke med #MeToo. De har bare skiftet ham




















