Bliv abonnent
Annonce
Om  
Jakob Elkjær

Pressechef i Fagbevægelsens Hovedorganisation stopper efter omorganisering

13. januar 2023 kl. 03.21

Efter halvandet år som pressechef i Fagbevægelsens Hovedorganisation stopper Jakob Elkjær nu i stillingen.

Det skriver han i et opslag på LinkedIn.

Ifølge Jakob Elkjær bliver stillingen som pressechef nedlagt, da organisationen har sammenlagt kampagne- og organiseringsteamet for at opnå bedre sammenhæng mellem kampagnearbejde, overenskomst-indsatsen og organiseringsarbejdet. Det betyder, at det selvstændige presseteam nedlægges.

"Jeg har været meget glad for det gode samarbejde med konsulenter, kommunikationsfolk, tillidsfolk og ledere i FH. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med mennesker, der har gjort mig klogere hver dag, og som har været lydhøre for at lave presse- og kommunikationsarbejde på nye måder," skriver Jakob Elkjær i opslaget. 

Jakob Elkjær har en lang erfaring fra flere danske medier, hvor han har arbejdet hos både Politiken, Dagbladet Information og Fagbladet Journalisten, ligesom han blandt andet har været pressechef for overborgmesteren i Københavns Kommune. 

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026