19. februar 2015 kl. 09.23
Det er slut med at være vært for P1-programmet 'Arabiske stemmer'. Det har redaktionschef for DR Danmark Judith Skriver meddelt Naser Khader, fordi det er imod DR's programetik at have en politiker ansat, der har nogle af de samme mærkesager, som han udtaler sig om som vært.
Denne meddelelse fik Naser Khader, efter at han 17. februar offentliggjorde sin plan om at vende tilbage til dansk politik og stille op til Folketinget for Konservative i Aarhus Syd og Skanderborg til næste valg.
Siden 2012 har Naser Khader sammen med Steen Nørskov bestyret 'Arabiske stemmer', der behandler politiske og kulturelle nyheder fra den arabiske verden. Judith Skriver leder nu efter en ny vært til programmet, udtaler hun til DR Kultur.
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Problemerne i kulturlivet forsvandt ikke med #MeToo. De har bare skiftet ham
















