Venstre: Vi skal have flere leverandører af public service

DEBAT: Public service-puljen bør udvides markant, så vi får flere aktører til at bidrage med dansk kvalitetsindhold, og DR skal i højere grad samarbejde med de private aktører i stedet for at konkurrere med dem, skriver Britt Bager (V).

Af Britt Bager (V)
Kultur- og medieordfører

Jeg vil gerne starte med at aflive myten om, at Venstre vil slagte Danmarks Radio. Det vil vi absolut ikke. Vi betragter DR som en meget vigtig kulturbærende institution i Danmark. Og det skal DR blive ved med at være.

Men vi vil gerne udfordre, at DR absolut skal modtage 3,7 milliarder kroner for at kunne forblive en stærk kulturbærende institution og for også i fremtiden at kunne levere dansksproget indhold af en særlig høj kvalitet. Og vi vil gerne udfordre, om DR bruger deres kræfter rigtigt. Mon ikke, der også i fremtiden kan leveres fremragende dansk indhold med en statsstøtte til DR på for eksempel tre milliarder kroner årligt?

Et fokuseret DR
Som statslig kulturinstitution har DR en helt særlig forpligtelse til at fungere som demokratisk og kulturelt knudepunkt for alle os danskere. Og derfor skal DR også i fremtiden sikre en bred forståelse af dansk sprog, kultur og historie via danskproducerede programmer af høj kvalitet. Vi skal fortsat have et stærkt DR.

Men vi skal også have et mere fokuseret DR. Et DR, der i højere grad har fokus på at levere kerne-public service frem for dyre, stort opsatte underholdningsshows. Og et DR, der i højere grad søger at samarbejde med de private aktører i stedet for at konkurrere med dem.

DR skal fortsat være et centralt fyrtårn i det danske medielandskab, men DR er ikke det eneste medie, der kan levere public service af høj kvalitet til danskerne. Public service er en så central grundpille i vores demokratiske samfund, at vi skal samle alle gode kræfter om at producere og formidle den.

PS-puljen skal udvides markant
For at få flere aktører til at bidrage med at løfte public service-opgaven har vi i Venstre foreslået en ny og større public service-pulje. Der skal åbnes for nye idéer og produktionsmuligheder, og public service-puljen skal give flere producenter mulighed for at byde ind på public service-opgaven. Derfor foreslår vi, at public service-puljen, der i dag er på cirka 35 milioner kroner, udvides markant.

Puljen skal ramme flere aktører. Det kræver, at public service-puljen omtænkes. Det er netop derfor, at vi vil foreslå, at et nyt public service-nævn skal fordele midlerne. Det er også det nævn, der skal afgøre, hvor høj medfinansieringen skal være.

Og det er et krav, at ansøgerne betaler skat i Danmark. Udenlandske mediemastodonter, der ikke vil bidrage til dansk produceret indhold, kan altså ikke søge puljen. Puljen skal opdeles i forskellige kategorier, som for eksempel børn og unge, dokumentar og debat, kultur, historie, videnskab og musik, lokal og regional dækning og innovation og digital udvikling.

Fair konkurrence med dr.dk
Medierne er under pres på flere fronter. Tempoet er højere end nogensinde, og konkurrencen er benhård danske mediehuse imellem. Også international konkurrence spiller i høj grad en afgørende rolle i den moderne medieverden. Politisk bliver vi nødt til at reagere på den nye virkelighed og i højere grad sikre, at der er fair konkurrence for alle typer af mediehuse.

Et af de emner, der har været kraftigt diskuteret, er DR’s online platform dr.dk. For mig er der ingen tvivl om, at vores statsstøttede kulturfyrtårn i år 2018 skal være online og formidle de mest aktuelle nyheder. Men der er for mig heller ingen tvivl om, at når DR udsender 12 forskellige nyhedsbreve, laver et utal af politiske analyser og konkurrerer med de private aktører om nyheder på nettet, så har DR bredt sig for meget ind på de private mediers marked – der, hvor de private aktører har en forretningsmodel og en mulighed for at tjene penge.

Det skal naturligvis ikke ødelægges af en statslig institution med 3,7 milliarder i ryggen. Med næste medieforlig har vi en stor opgave i at finde den rigtige model, så DR kan være til stede på nettet med deres egne ting uden at ødelægge private aktørers forretningsmodel.

Netmedier skal også fritages for moms
Momsfritagelsen har fungeret som en indirekte mediestøtte til de trykte aviser, men i takt med faldende oplagstal er momsfritagelsen de seneste år udhulet. Den digitale tidsalder er for længst løbet fra den ordning.

Derfor foreslår vi, at momsfritagelsen udvides til at gælde de elektroniske og digitale medier, så den danske momsfritagelse bliver tidssvarende.

Danskerne befinder sig i stadig stigende grad på de online platforme. Og det er væsentligt, at vi giver medierne fair mulighed for at udvikle sig digitalt.

Google og Facebook
Samtidig presses de danske mediehuse af udenlandske teknologigiganter, hvor virksomheder som Google og Facebook fylder mere og mere i det danske medieforbrug. Ifølge Slots- og Kulturstyrelsens rapport Mediernes udvikling i Danmark er der endnu ingen, der har fundet den optimale løsning på tabet af annonceindtægter.

Det er et kæmpe problem. For det betyder, at størstedelen af alle danske digitale annoncekroner fosser ud af landet.

Det danske mediemarked for onlineannoncer er vokset med næsten to milliarder kroner fra 2011 til 2015, men det er kun i meget begrænset omfang kommet de danske medier til gode. 80 procent af væksten er nemlig tilfaldet Google og Facebook. Det er helt uholdbart, og det er vi i gang med at finde holdbare løsninger på.

Vi skal styrke det regionale og lokale indhold
I en tid, hvor mediebilledet bliver stadig mere internationalt, er det helt afgørende, at vi værner om vores danske public service, vores smukke danske sprog og vores kultur og historie. Det er vigtigt, at den udbredes til hele Danmark og at det sker fra hele Danmark.

Det er derfor meget afgørende, at vi sikrer, at dansk indhold kommer ud i hele landet og produceres i hele landet.

De lokale medier spiller en vigtig rolle rundt omkring i Danmark. De fortæller vores historier, og de er med til at opretholde vores fælles forståelse for hinanden og for os selv. Derfor skal regionale og lokale medier styrkes – og særligt i landdistrikterne.

Samtidig skal vi sikre, at den lokale forankring styrkes, så de mindre byer ikke bliver glemt i mediebilledet. Flere steder i landet kæmper de lokale og regionale medier nemlig for at få afdækning af lokalstof til at løbe rundt. Det kan vi ikke lade stå til. I Venstre vil vi derfor sikre flere midler lokalt ved at omlægge den nuværende mediestøtte.

Der er ingen tvivl om, at vi står over for massive forandringer i det danske medielandskab. Det forholder vi os meget grundigt til, når vi forhandler rammerne for medierne de næste fire år. Medievirkeligheden er præget af udbredt digitalisering og internationale kæmper, som gør det endnu mere aktuelt, at vi sikrer fair konkurrence, samtidig med at vi værner om alle danskeres adgang til oplysende og alsidigt dansk indhold.

Forrige artikel DUF: Vi har brug for et ungdommens medieforlig DUF: Vi har brug for et ungdommens medieforlig Næste artikel Magistre: Behovet for at styrke public service har aldrig været større Magistre: Behovet for at styrke public service har aldrig været større