Medieforsker: Public service-puljen kan ende hos Netflix

Af Frands Mortensen
Professor emeritus i medievidenskab, Aarhus Universitet

Medieordfører Britt Bager (V) foreslår, at medieforliget skal rumme en public service-pulje på en halv milliard kroner. 400 millioner kroner hentes i DR's budget og 100 millioner kroner i støtten til dagbladene.

De trykte medier skal have tilskud til kvalitetsjournalistik, radio og tv til kvalitetsprogrammer, det ikke betaler sig selv at producere for de kommercielle kanaler. Bager mener, at "der er mange små gode ideer rundt omkring, som så vil få lov at blomstre".

De nye programmer skal sendes som flow og som streaming, og i en periode skal de være gratis.

Altså et forslag fra Venstre om massiv statsstøtte til private medier! Stenen i forslagets sko er, at statsstøtte skal overholde EU’s statsstøtteregler. Helt på linje med de eksisterende tre støtteformer til medier og medieindhold i Danmark.

Public service-pulje til Netflix?
Den første form for statsstøtte går til public service-virksomheder. EU-traktaten fastslår, at denne støtte kan godkendes til et samlet indhold, ikke til enkelte projekter – og Venstres forslag kan derfor ikke bringes i spil i denne sammenhæng.

Det synes derfor kun at være de store udenlandske konkurrenter til de danske tv-kanaler, der kan anvende en stor, ny public service-pulje.

Frands Mortensen
Professor emeritus i medievidenskab, Aarhus Universitet

Den anden form for statsstøtte går til aviserne. Støtten skal gå til et helt erhverv, ikke til enkelte projekter, herunder enkelte dagblade. Venstreforslaget opfylder ikke betingelserne for denne form for støtte. Journalister i trykte medier vil ikke få så meget som en bøjet femøre.

Den tredje form for statsstøtte går til radio, tv og film i form af støtte til kvalitetsudsendelser. I gældende praksis betyder det, at radio- og tv-programmer samt film, men ikke trykte medier, efter bestemte kriterier må modtage statsstøtte. Det er staten, der fastsætter disse kriterier.

En vigtig betingelse er, at modtageren af støtten har en aftale med en distributør og med få undtagelser selv bidrager med 50 procent af finansieringen. Den foreslåede 500 millioner kroner store public service-pulje kan bruges til denne form for statsstøtte.

Og altså støtte produkter for i alt én milliard kroner. Det er svært at komme i tanker om andre end Netflix, der har de nødvendige store midler til at bruge hele puljen.

Kommende medieforlig kan betinge midler
Netflix's hovedformål er at tjene penge. Støttens afhængighed af flow-tv og gratis adgang til streaming af det støttede vil kølne interessen, medmindre Netflix kan lave en aftale med en flow-tv-kanal. MTG, Discovery og TV 2 har både flow og streaming.

TV 2's hovedstrategi er at satse på danske produktioner med rettighed til efterfølgende streaming. TV 2 kan og vil ikke give indholdet til Netflix.

Netflix er international, ikke dansk, men vil gerne lave danske programmer. MTG og Discovery vil også gerne lave dansk tv – hvis det kan betale sig! Og det kan være svært med kravet om 50 procents medfinansiering.

Det synes derfor kun at være de store udenlandske konkurrenter til de danske tv-kanaler, der kan anvende en stor, ny public service-pulje.

En mulighed for at realisere de ønsker, der ligger bag Britt Bagers forslag, er i det kommende medieforlig at betinge sig, at nogle af de 400 millioner kroner, Venstre ønsker at tage fra DR, placeres hos private producenter, der så ikke skal komme med 50 procent, og sende programmerne på DR's tv-kanaler og streamingtjeneste.

Det er i øvrigt det eneste sted, de kan sendes, hvis programmer ikke må ligge bag en betalingsmur, hvad Britt Bager har stillet som betingelse.