Danmarksdemokraterne: Havneudvidelse er åbenlyst et nødvendigt onde - og det går for langsomt med tilladelserne

Havnene skal have mulighed for udvidelse ved klapning, men det bør ske med et så lille aftryk på havmiljøet som muligt.
Så enkelt kan det siges, og alligevel er problemstillingen ikke sort-hvid.
Oprensninger og uddybning af Danmarks mange havne og sejlrender er en nødvendig foranstaltning for havnedriften og transporten til søs.
Klapning skal sikre, at skibene kan komme i havn. Det siger sig selv, at alternativet ikke blot vil hæmme væksten, udviklingen, sammenhængskraften og den grønne omstilling.
De færreste betvivler, at udvidelser af havnene er nødvendige, når vi som eksempel skal have flere vindmøller op at stå.
Tilladelser til klapning tager for lang tid
Tempoet er også afgørende, og derfor er det uholdbart, når flere havne venter i alt for lang tid på klapningstilladelser fra myndighederne.
Selvfølgelig skal der ikke gives klaptilladelse til stærkt forurenet havbundsmateriale, og dumpningen bør udelukkende finde sted på klappladser, der på forhånd er godkendt af Miljøstyrelsen.
Betina Kastbjerg og Kristian Bøgsted
Hhv. erhvervsordfører og fiskeriordfører, Danmarksdemokraterne
Går det for langsomt, risikerer vi blandt andet, at skibene i stedet søger mod udenlandske havne. Det kan ingen have en interesse i.
På den anden side er der miljøhensyn, som vi naturligvis skal tage højde for, og det gør vi.
Vi må ikke lukke øjnene for, at deponeringen og spredningen af havbundsmateriale kan have en negativ påvirkning på de dyr og planter, der lever i det påvirkede område.
Vi må gøre alt, hvad vi kan for at minimere forureningen med næringsstoffer og miljøfarlige stoffer.
Et nødvendigt onde
Klapning kan dog være et nødvendigt onde.
En vigtig pointe i sig selv er, at selvfølgelig skal der ikke gives klaptilladelse til stærkt forurenet havbundsmateriale, og dumpningen bør udelukkende finde sted på klappladser, der på forhånd er godkendt af Miljøstyrelsen.
I Danmarksdemokraterne er vi altid åbne for at gøre tingene på andre måder.
Det må dog ske på et sagligt og fagligt grundlag med en afvejning af gevinster på både den korte og den lange bane.
Dumping af sand og bundmaterialer i havet kræver, at der på en gang tages hensyn til havmiljøet og den maritime branches kommercielle interesser.
Derfor sætter Altinget Maritim med denne temadebat om såkaldt klapning spot på de forskellige interesser på området.
Læs mere om debatten og se panelet her.
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Vil du deltage i debatten, kan du kontakte debatredaktør Henrik Rasch.
Artiklen var skrevet af
Indsigt

Peder Hvelplund spørger Sophie LøhdeHvad er ministerens holdning til en økonomisk ligestilling af genvejsfærger og ø-færger?
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Lisbeth Bech-Nielsen spørger Troels Lund PoulsenHvad kan ministeren oplyse om den maritime overvågning og beskyttelse af søkabler?
Nyhedsoverblik

Koreanere melder sig ind i fregat-konkurrencen med løfte om lav pris og hurtig levering

Fregatter à la carte: Fleksible spaniere positionerer sig i et uafklaret dansk fregatvalg

Hjemlandet kan være klods om benet på spansk fregat-bejler

Franskmændene lover dansk produktion, hvis regeringen vælger deres fregat

Briter er klar til at bygge fregatter i Frederikshavn

Tyskerne indtog Langelinie med et krigsskib for at få os til at købe krigsskibe

Dobbelt værftsbesøg: Når gode intentioner bliver taget anderledes ned














