Debat

Alternativet: Havet husker. Vi har glemt, hvor meget havneudvidelse forpester havmiljøet

Konsekvenserne for havet kan være større, end vi begriber, når vi forpester økosystemet ved at smide slam og skidt i forbindelse med havneudvidelser. Udvidelserne skal stoppe, indtil vi ved mere, skriver Sascha Faxe.

Det dokumenterede iltsvind var en national havkatastrofe. Gang på gang råber naturen os op, ligefrem skriger til os, at vi skal stoppe op og genoverveje. Men vi fortsætter ufortrødent med at bruge havet som en losseplads.
Det dokumenterede iltsvind var en national havkatastrofe. Gang på gang råber naturen os op, ligefrem skriger til os, at vi skal stoppe op og genoverveje. Men vi fortsætter ufortrødent med at bruge havet som en losseplads.Foto: Jens Bttner/AP/Ritzau Scanpix
Sascha Faxe
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Nogle gange står vi i en situation, hvor vi bliver tvunget til at kigge os selv ekstra dybt i øjnene og spørge: Hvad er det egentlig, vi har foretaget os?

Den situation står vi oftere og oftere i.

Vi behandler naturen ringe. For nyligt så vi, hvordan de danske farvande er blevet tømt for ilt med død og økosystemkollaps til følge.

En national havkatastrofe. Gang på gang råber naturen os op, ligefrem skriger til os, at vi skal stoppe op og genoverveje. Og hvad gør vi så? Ja, det lader til, at vi bare gør mere af det samme.

Læs også

Vi har gennem alt for mange år stukket en kæp i hjulet på den cyklus, naturen har opretholdt gennem tusindvis af år.

Mange af vores handlinger på landjorden ender også med at have effekter for havet, når vi bruger det som losseplads.

Havet husker vores gæld

Det store blå, der fylder mere end 70 procent af planetens overflade. “Der må være plads til det, vi ikke gider have liggende”, har man tænkt.

Hvad er resultatet? Vi har forpestet et økosystem, vi sjældent ser – og slet ikke forstår.

Havet husker, når vi mennesker glemmer. Så meget står klart. Jeg og Alternativet har længe talt om, at havmiljøet er presset.

Presset er faktisk for mildt et ord. Det fik hele Danmark øjnene op for efter Berlingskes dækning af det massive iltsvind i de indre farvande.

Vi ophober en gæld til fremtiden. En gæld, som det ikke engang er sikkert, at vi kan betale tilbage, hvis vi ikke slår kursen skarpt om.

Når vi ikke passer på vores omgivelser, passer vi ikke på os selv.

Sascha Faxe (ALT)
Miljøordfører

Aarhus er i gang med at udbygge deres havn, og København er i gang med en kunstig ø. Ikke nogen national, strategisk overvejelse, men bare to kommuner, der synes, at det er en god idé.

Begge dele kræver, at gammelt bundslam fjernes fra havneløbene. Men dér ligger meget af det, vi bare har skubbet ud i havet tidligere. Hvad gør vi så? Vi ruller bolden videre og dumper det et andet sted i havet.

Det kaldes noget så afvæbnende som klapning. Samme tænkning som tidligere, nemlig idéen om, at vores handlinger ikke har konsekvenser. At naturen bare kan bruges efter forgodtbefindende.

Det er en ødelæggende tænkning.

Mere viden og nyt natursyn

Jeg synes egentlig ikke, at det bør kaldes klapning. Det er deponi. Havdeponi.

Men udover at vi har givet en ufin praksis et hyggeligt navn, så ligger der noget langt værre nedenunder: At mange stadig ikke har indset, at naturen, miljøet, klimaet og planeten ikke er noget ‘derude et sted’, men derimod et system, som vi selv er en del af.

Vi har en havplan, men den er desværre alt for generel, og er lavet med blikket rettet mod erhvervslivet i stedet for havets bedste.

Sascha Faxe (ALT)
Miljøordfører

Når vi ikke passer på vores omgivelser, passer vi ikke på os selv.

Bare at påpege problemer er ikke nok, det ved jeg. Løsninger skal der til, og selvom jeg anerkender, at jeg ikke har alle svarene, så har jeg dog nogle bud.

Først og fremmest skal vi have et andet natursyn. Vi kan ikke drage en grænse mellem mennesker og det planetære system, da vi er uløseligt forbundet.

Vores mad, materialer, omgivelser, alt er en del af én stor cyklus, som vi har forskubbet balancen i.

Dernæst skal vi have markant mere viden. Vi ved simpelthen ikke nok om, hvad der sker under havoverfladen, og indtil vi ved mere, kan vi ikke bare dumpe vores affald i havet.

Konsekvenserne kan være langt større, end vi overhovedet begriber, men mere viden kan også give nye muligheder og øget innovation.

Etablér havråd og stop Lynetteholmen

For det tredje: Stop unødvendige megaprojekter i havet. Lynetteholmen, Aarhus Havn og Kattegatforbindelsen er nok de grelleste eksempler.

Skulle vi endelig have brug for mere plads, så lad os optimere og nytænke det, vi allerede har.

Læs også

Og sidst, så skal vi have et nationalt havråd, der kan bidrage med viden og strategisk overblik. Det skal ikke være den enkelte kommune eller virksomhed, der giver sig i kast med projekter, og vi skal have en samlet instans, der kan hjælpe med at træffe langsigtede beslutninger.

Ja, vi har en havplan, men den er desværre alt for generel, og er lavet med blikket rettet mod erhvervslivet i stedet for havets bedste.

Vi kan ikke bare fortsætte, som vi altid har gjort, det er helt sikkert. Havet husker, selv når vi mennesker glemmer.

Temadebat

Dumping af sand og bundmaterialer i havet kræver, at der på en gang tages hensyn til havmiljøet og den maritime branches kommercielle interesser.

Derfor sætter Altinget Maritim med denne temadebat om såkaldt klapning spot på de forskellige interesser på området.

Læs mere om debatten og se panelet her.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vil du deltage i debatten, kan du kontakte debatredaktør Henrik Rasch.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sascha Faxe

MF (ALT)
Medievidenskab

0:000:00