Temadebat om klapning: Hvad skal vi stille op med tonsvis af sand og mudder fra havne og sejlrender?

Hvem har vigepligt, når miljøhensyn og erhvervsinteresser i det maritime Danmark støder sammen?

Foto: Bernd W'stneck/AP/Ritzau Scanpix

Udbygning og vedligeholdelse af havne og sejlrender i de danske farvande er en del af fremtidssikringen af infrastrukturen i Danmark. På samme måde kræver opførelsen af vindmøller og vedvarende energi på havet dybere sejlrender og større havneanlæg.

De tusindvis af ton sand, bundmateriale og mudder, som bliver til overs, når man udvider havne og sejlrender, kan indeholde en række miljøskadelige stoffer som for eksempel rester af skibsmaling, som kan udgøre en trussel mod havmiljøet.

Hvad er klapning?

Når man opgraver sand og bundmateriale fra havne og sejlrender og efterfølgende dumper det på havet, kaldes det klapning. Det opgravede materiale lastes på et specialfartøj, som dumper materialet på et forud bestemt sted – en såkaldt klapplads, der i forvejen er godkendt af Miljøstyrelsen. Dumpningen sker ved at åbne en bundklap - deraf navnet ”klapning”.
Kilde: Miljøstyrelsen.

Altinget logoMaritim
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget maritim kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00