Debat

Havnevirksomheder: Indfør enkle krav til klapning, før vi mister flere ordrer

Det tager for lang tid at få miljøgodkendelser til at oprense sejlrender og udvide havneanlæg. Det truer forsyningssikkerheden og kan i sidste ende koste arbejdspladser, skriver Jakob Svane fra Danske Shipping- og Havnevirksomheder.

Godkendelsesprocesserne må altså kunne gøres hurtigere end i dag, hvor det kan tage flere år.
Vores forsyningssikkerhed afhænger af det.
Godkendelsesprocesserne må altså kunne gøres hurtigere end i dag, hvor det kan tage flere år. Vores forsyningssikkerhed afhænger af det.Foto: Axel Heimken/AP/Ritzau Scanpix
Jakob Svane
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvert år når bladene falder af træerne, giver det udfordringer for togtrafikken i Danmark.

Heldigvis kun i en kort periode, indtil bladene er fjernet igen.

Men forestil dig et øjeblik, hvad der ville ske, hvis danske miljømyndigheder skulle give tilladelse til at DSB kunne fjerne bladene og skille sig af med dem igen.

Så ville togtrafikken stå stille i meget længere tid.

Men desværre er det den situation, de danske havne står i.

Tilladelse tager tid

Mere end 70 procent af Danmarks udenrigshandel, målt i tons, går via en dansk havn. Havnene er derfor helt afgørende for Danmarks forsyningssikkerhed.

Men de sejlrender, som sikrer at skibene kan komme til og fra havnen, sander desværre til med mellemrum – ofte flere års mellemrum – og så skal de renses op.

Flere af vores medlemsvirksomheder har allerede måttet sige nej til opgaver på grund af manglende oprensning af havnenes sejlrender.

Jakob Svane
Sekretariatschef, Danske Havne- og Shippingvirksomheder

Det er materiale, der kommer fra havmiljøet, og som forbliver i havmiljøet. Alligevel skal havnen have en oprensningstilladelse til at fjerne materialet fra sejlrenderne – og en tilladelse til at skille sig af med materialet igen.

Det sidste kaldes klapning, fordi man graver materialet op fra sejlrenden, lægger det i en særlig pram, som sejler et andet sted hen og lader materialet falde ned på havbunden dér ved at åbne klapperne i bunden af prammen.

Tilladelserne kræver omfattende miljøundersøgelser. Og det tager tid. Der er havne som har måttet vente i flere år på at få en tilladelse. I mellemtiden sander sejlrenderne og havnene til.

Siger nej til opgaver

Flere af vores medlemsvirksomheder har allerede måttet sige nej til opgaver på grund af manglende oprensning af havnenes sejlrender.

Størrelsen på skibene, der kan anløbe havnen, betyder rigtig meget for de lokale virksomheders muligheder. Ultimativt kan det betyde lukning af virksomheder og tab af arbejdspladser – for havnen, for kommunen og for Danmark. Eller at vi ikke kan udvikle den grønne energi, for eksempel havvindmøller, som vi gerne vil.

Læs også

Alt sammen forringer vores forsyningssikkerhed.

Der er behov for at gøre noget ved processer og sagsbehandlingstider i forbindelse med sager om oprensning og klapning.

Man kan jo spørge sig selv, hvorfor man overhovedet skal have tilladelse til at holde sejlrenden farbar? Det er jo samfundsrelevant infrastruktur. Og myndighederne har jo allerede givet tilladelse til at man oprindeligt udgravede sejlrenden.

Burde klares med generelle krav

Den nuværende situation svarer til, at Vejdirektoratet skal have særskilt godkendelse hos miljømyndighederne til at feje en vej. Eller at DSB skal have tilladelse til at fjerne bladene om efteråret.

Fair nok, at man skal skille sig af med det materiale, man har renset op, på en miljømæssigt forsvarlig måde. Men det burde kunne klares ved generelle krav – ikke enkeltvise godkendelser.

Og fair nok, at man skal have en særlig tilladelse, hvis man skal uddybe sejlrenden – altså ikke bare vedligeholde en eksisterende rende, men rent faktisk grave i havbunden for at gøre den dybere eller bredere end hidtil.

Så bør der naturligvis være miljøundersøgelser og så videre.

Men godkendelsesprocesserne må altså kunne gøres hurtigere end i dag, hvor det kan tage flere år.

Vores forsyningssikkerhed afhænger af det.

Temadebat

Dumping af sand og bundmaterialer i havet kræver, at der på en gang tages hensyn til havmiljøet og den maritime branches kommercielle interesser.

Derfor sætter Altinget Maritim med denne temadebat om såkaldt klapning spot på de forskellige interesser på området.

Læs mere om debatten og se panelet her.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vil du deltage i debatten, kan du kontakte debatredaktør Henrik Rasch.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Svane

Tiltrædende adm. direktør, Asfaltindustrien, afgående sekretariatschef, Danske Shipping- og Havnevirksomheder (1/5-2024), seniorchefkonsulent, DI
historie og samfundsfag (Aarhus Uni. 2005)

0:000:00