Debat

Biolog: Havet er ikke en losseplads. Så hvorfor er det stadig gratis at smide affald i vandet ved klapning?

Utroligt mange gange har jeg haft frustrerede kystfiskere i røret, der beretter om døende og blævret havbund og manglende fisk, efter der er blevet dumpet affald ved klapning i deres område. For mig er det helt åbenlyst, at affald ikke dumpes i havet og at klapning bør udfases, skriver Hanne Lyng Winter.

Med regeringens Havplan i sommer er der varslet nye regler for klapning. Men det er præcis de samme ti indsatser som under tidligere miljøminister Lea Wermelin. Dengang mente en førende professor, at indsatserne var helt utilstrækkelige.
Med regeringens Havplan i sommer er der varslet nye regler for klapning. Men det er præcis de samme ti indsatser som under tidligere miljøminister Lea Wermelin. Dengang mente en førende professor, at indsatserne var helt utilstrækkelige.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Hanne Lyng Winter
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det kom som noget at et chok for mig, da jeg for snart mange år siden – som nyudklækket biolog i mit første job - fandt ud af, at havet bruges som losseplads for affald.

Jeg var rent ud sagt – ja - chokeret over, at det var en ren selvfølge, at når havne skulle udvides og uddybes. Ja så var endestationen for de mange 1000 kubikmeter ”lettere forurenet” mudder og slam vores kystnære farvande.

Måske er det billigt for bygherrerne og havnene at komme af med deres affald på den måde. Men det er det ikke for naturen, fiskene og kystfiskerne. De betaler en høj pris.

Læs også

For mig er det helt åbenlyst, at affald ikke dumpes i havet. Vi skriver trods alt 2023, hvor bæredygtighed og genanvendelse er det nye sort.

Hanne Lyng Winter
Politisk rådgiver, Foreningen for Skånsomt Fiskeri

Cirkulær økonomi. Bæredygtighed. Forureneren betaler. Alt sammen vældig gode principper. Men de bruges bare ikke inden for klapning.

Det koster ikke engang noget at dumpe i havet. Tal lige om et virkeligt dårligt incitament, for at gøre noget andet end at dumpe.

Jeg tror, at mange havne og bygherrer gerne vil det anderledes. Og det er muligt. Det så vi med for eksempel ved Lynetteholm, hvor mudderet pludselig godt kunne bruges i stedet for at dumpe det i Køge Bugt.

Men lovgivningen og kravene halter. Loven stiller ikke krav, der drive den bæredygtig udvikling, den cirkulære forståelse og innovationen indenfor området. Det skal der laves om på.

Der kan være situationer hvor dumpning fra uddybning af sejlrender godt kan tillades. Men hele området trænger til en gevaldig overhaling. Sådan at vi tager mest muligt hensyn til havets biodiversitet og kemiske tilstand, og får bugt med at store mængder havnemudder kan dumpes i havet.

Utilstrækkelige regeringsplaner om klapning

Med regeringens Havplan i sommer er der varslet nye regler for klapning. Ifølge Havplanen vil de nye tiltag ”reducere skadevirkningerne fra klapning”.

Utroligt mange gange har jeg haft frustrerede kystfiskere i røret, der beretter om døende og blævret havbund og manglende fisk, efter der er blevet dumpet i deres område.

Hanne Lyng Winter
Politisk rådgiver, Foreningen for Skånsomt Fiskeri

Det er dog de præcis samme ti indsatser, der blev lækket under tidligere miljøminister Lea Wermelin (S).

Temadebat

Dumping af sand og bundmaterialer i havet kræver, at der på en gang tages hensyn til havmiljøet og den maritime branches kommercielle interesser.

Derfor sætter Altinget Maritim med denne temadebat om såkaldt klapning spot på de forskellige interesser på området.

Læs mere om debatten og se panelet her.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vil du deltage i debatten, kan du kontakte debatredaktør Henrik Rasch.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hanne Lyng Winter

Biolog, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO
Biolog

0:000:00