Debat

Tænketanken Hav: Afgifter og forbud i naturbeskyttede områder skal minimere anlægsprojekters dumpning af skadelig slam

Millioner af tons forurenet havbund graves hvert år op og dumpes i de danske havområder. Det skader biodiversiteten og forværrer tilstanden i et hårdt presset havmiljø. Derfor bør man mindske klapning mest muligt og udvikle bæredygtige alternativer, skriver Karen Panum Thisted.

Med kommende anlægsprojekter ved København, udvidelsen af Aarhus Havn og udbygningen af havvind vil efterspørgslen efter steder at klappe kun stige, skriver Karen Panum Thisted.
Med kommende anlægsprojekter ved København, udvidelsen af Aarhus Havn og udbygningen af havvind vil efterspørgslen efter steder at klappe kun stige, skriver Karen Panum Thisted.Foto: Bernd Wstneck/AP/Ritzau Scanpix
Karen Panum Thisted
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

400.000 kubikmeter, eller cirka 20.000 lastbiler med opgravet og forurenet havnebund, skal dumpes i havet midt mellem Ebeltoft og Sjællands Odde, hvis det står til Aarhus Havn.

Den østjyske havn har netop søgt Miljøstyrelsen om tilladelse til at dumpe – teknisk kaldet at klappe – en del af havnebunden fra den planlagte udvidelse af Aarhus Havn i Kattegat, fordi man ikke har andre steder at gøre af den opgravede havnebund. (*)

Dumpning i havet er forbudt – undtagelsen er dog klapning. Klapning af havbund er en udbredt praksis, når man vedligeholder sejlrender eller udvider de mere end 450 havne rundt omkring i det danske land.

Fra 2016 til 2018 blev der i gennemsnit klappet 3,3 millioner kubikmeter havbundsmateriale i Danmarks hav – svarende til volumen af mere end tre Empire State-bygninger. Med kommende anlægsprojekter ved København, udvidelsen af Aarhus Havn og udbygningen af havvind vil efterspørgslen efter steder at klappe kun stige.

Af samme årsag er det også afgørende at undersøge de potentielle skader, klapningen af havbund kan forårsage på havmiljøet, og hvordan man kan minimere klapning mest muligt. Ikke mindst fordi farvandene omkring Danmark i forvejen er hårdt presset mange steder: Under fem procent af kystvandene er i såkaldt ’god miljøtilstand’.

Læs også

Klapning skader havets biodiversitet og økosystemer

Selvom der mangler forskning på området, så ved man, at klapning af havbund kan have skadelige effekter på havets natur og økosystemer.

Fra 2016 til 2018 blev der i gennemsnit klappet 3,3 millioner kubikmeter havbundsmateriale i Danmarks hav –svarende til volumen af mere end tre Empire State-bygninger.

Karen Panum Thisted
Programchef, Tænketanken Hav

Når man udgraver til for eksempel et nyt stort anlægsprojekt, fjerner man sediment og sten fra havbunden. Havbunden tjener som levested for mange marine organismer og ved at forstyrre de naturlige habitater, risikerer man at påvirke hele fødekæden.

Når den opgravede havbund dernæst klappes et andet sted, tildækker det ofte værdifulde dyre- og plantesamfund på havbunden og svækker deres livsbetingelser.

Fisk og andre havdyr, såvel som havplanter, er afhængige af en stabil og intakt havbund for at overleve. Klapning ødelægger levestederne, der hvor der klappes, hvilket kan have en dominoeffekt på andre dele af havetsøkosystem. Mange af havets arter er allerede truet, og yderligere skade på deres levesteder kan forværre situationen og medføre uoprettelige tab af biodiversitet.

Desuden er meget havnebund forurenet med næringsstoffer, skibsmaling og tungmetaller som bly, kviksølv og kobber, såvel som olie- og hormonforstyrrende stoffer. Ved opgravning og klapning spredes det til andre dele af havmiljøet, som for eksempel kan påvirke bunddyrene og deres evne til reproduktion. (*)

Undgå klapning og indtænk bæredygtige alternativer

Det er uomtvisteligt, at udviklingen af vores samfund kræver infrastrukturprojekter, vedligeholdelse af sejlrender, udvidelse af havne og udvikling af nye offshore-projekter.

Man bør indføre strengere regulering – for eksempel ved at forbyde klapning i naturbeskyttede havområder og indre farvande og fjorde.

Karen Panum Thisted
Programchef, Tænketanken Hav

Det er dog lige så afgørende, at man sikrer et sundt havmiljø med rig biodiversitet og dyreliv, og derfor i højere grad afvejer de samfundsøkonomiske interesser med miljømæssige hensyn.

For at det skal ske, bør man undgå eller minimere klapning mest muligt. Det stemmer overens med de internationale retningslinjer, som Danmark har tiltrådt.

Man bør indføre strengere regulering – for eksempel ved at forbyde klapning i naturbeskyttede havområder og indre farvande og fjorde, hvor der skal vokse ålegræs.

På tilsvarende vis kan man skærpe kravene til anlægsprojekter og stille krav til, at projekterne designes, så det opgravede havbundsmateriale bruges i anlægget i stedet for at klappe det.

Læs også

Samtidig kan man ved at indføre en afgift på klapning motivere til adfærdsændring. I dag er det gratis at klappe. Afgiften kunne gå til genopretning af vores havmiljø og for eksempel kanaliseres ind i regeringens kommende Havnaturfond.

Desuden bør man prioritere forskning og udvikling af nye teknologier, der for eksempel bedre kan rense det opgravede havbundsmateriale for olierester og andre miljøfarlige stoffer.

Endelig bør man tænke mere i genbrug og genanvendelse af materialer. For eksempel har man i Holland brugt opgravet havbundsmateriale til at danne et kunstigt vådområde for fugle og andre dyr langs en kanal – og dermed øget biodiversiteten i området.

Disse tiltag kan hjælpe med at beskytte og bevare vores hav, ikke kun for os selv, men for fremtidige generationer og for det komplekse økosystem, der udgør vores planet.

(*) Rettelse den 6. december klokken 14.40: I den oprindelige version af dette debatindlæg stod der ”havneslam”. Det er rettet til den bredere betegnelse ”havnebund", da denne betegnelse er mere dækkende. 

Ny temadebat

Dumping af sand og bundmaterialer i havet kræver, at der på en gang tages hensyn til havmiljøet og den maritime branches kommercielle interesser.

Derfor sætter Altinget Maritim med denne temadebat om såkaldt klapning spot på de forskellige interesser på området.

Læs mere om debatten og se panelet her.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vil du deltage i debatten, kan du kontakte debatredaktør Henrik Rasch.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karen Panum Thisted

Programchef, Tænketanken Hav
cand.merc.int. (CBS 2012)

0:000:00