Overblik over EU-budgettet

De intense forhandlinger handlede blandt andet om, hvor stort budgettet skal være, hvordan det bedst medvirker til at skabe vækst, hvor meget landene skal betale til budgettet og hvilke lande, der skal have rabatter i deres betalinger. Efter at EU-landenes stats- og regeringsledere er nået til enighed, skal Europa-Parlamentet nu godkende aftalen.

Her giver vi dig overblikket over, hvilke konsekvenser budgettet får for EU og for Danmark.

Hvad betyder budgettet?
For første gang i det europæiske samarbejdes historie er rammebudgettet mindre end det foregående. I budgettet for 2007-2013 lå det samlede udgiftsloft på 7.699 milliarder kroner, mens det nu bliver nedsat til 7.428 milliarder kroner for 2014-2020. Det betyder, at budgettet bliver beskåret sådan, at det nu ligger på omkring en procent af bruttonationalindkomsten.

Budgettet er resultatet af de intense, natlige forhandlinger, som overordnet set stod mellem to landegrupper: en række primært nordeuropæiske lande, blandt andet Danmark og Tyskland, der ønskede at budgettet skulle reduceres til omkring en procent af bruttonationalindkomsten på den ene side, og en række syd- og østeuropæiske lande, der ikke ønskede at budgettet skulle skrumpe ind fra Kommissionens forslag på 1,09 procent af BNI, på den anden side.

Hvordan ser budgettet ud i forhold til Kommissionens forslag?
I slutningen af juni 2011 fremlagde Kommissionen sit bud på en budgetramme for 2014-2020. Her lå det samlede udgiftsloft på 1.047,734 milliarder euro, hvilket svarer til 1,09 procent af BNI. I november 2012 mødtes EU-landenes stats-og regeringsledere for at forsøge at nå til enighed om budgettet, men det lykkedes ikke.

I det budget, stats- og regeringslederne nåede til enighed om 8. februar, ligger det samlede udgiftsloft på 959,988, hvilket svarer til en procent af BNI. Blandt de områder, der er blevet skåret mest, finder man Intelligent og bæredygtig vækst, der er gået fra 164,268 til 125,6 milliarder euro, EU som global partner, der er gået fra 72,450 til 58,7 milliarder euro og Bæredygtig vækst, der er gået fra 389,972 til 373,2 milliarder euro.

Hvordan påvirker budgettet Danmark?
I forbindelse med topmødet var der meget omtale af den danske rabat, som statsminister Helle Thorning-Schmidt fik forhandlet sig til. Danmark får en årlig rabat på bidraget til EU's budget på en milliard kroner. I budgettet for 2007-2013 betalte Danmark omkring 18 milliarder årligt til EU, hvoraf omkring 12 milliarder kroner røg tilbage til Danmark, langt overvejende i form af landbrugsstøtte.

Nu skal Danmark altså betale en milliard kroner mindre årligt udover, at Danmark ligesom alle andre EU-lande skal betale mindre, fordi EU-budgettet skrumper til en procent af BNI. I det budget, medlemslandene nåede til enighed om på topmødet, er der dog også nedskæringer af landbrugsstøtten, og derfor vil Danmark sandsynligvis modtage færre penge med det nye budget.

Hvor grønt er budgettet?
I forhandlingerne om budgettet valgte medlemslandene at følge Kommissionens forslag om, at mindst 20 procent af budgettet skal bruges på klimaområdet. Samtidig går klimapolitikken fra at være en isoleret del af EU-budgettet til at skulle integreres på mange områder, eksempelvis innovation, infrastruktur og landbrug. Det fik EU's klimakommissær Connie Hedegaard til at rose medlemslandene for at have nået til enighed om et grønt budget og gå forrest i overgangen til en lavmissionsøkonomi.

Ifølge flere interesseorganisationer med fokus på klima betyder nedskæringerne af budgettet for landbrugspolitikken, udviklingshjælp og LIFE-programmet, der finansierer miljø- og naturbevaringsprojekter i EU dog, at budgettet ikke er klimavenligt nok.

Er det et vækstbudget?
Det er der delte meninger om. Mens Van Rompuy har sagt, at budgettet er "en maskine for vækst", mener Martin Schulz, formanden for De Europæiske Socialdemokrater, at nedskæringerne i budgettet vil svække Europas konkurrencedygtighed.

I budgettet er der visse investeringer i vækst og jobskabelse, eksempelvis finansierer det gennem programmet Connecting Europe Facility en række infrastrukturprojekter, primært i Østeuropa. Kommissionens forslag på finansiering af programmet lød på 50 milliarder euro, men på topmødet blev det forhandlet ned til 29 milliarder euro. Medlemslandene blev desuden enige om at finansiere Horizon 2020, et program der skal fremme forskning og innovation og dermed skabe nye job og gøre Europa mere konkurrencedygtigt.

Hvordan bliver det videre forløb?
Efter at EU-landenes stats- og regeringsledere er nået til enighed om budgettet, er det nu Europa-Parlamentet, der skal godkende det. Europa-Parlamentet er meget kritisk over for nedskæringer og for rabatordningen, og derfor kan det vise sig at blive svært for Van Rompuy at få parlamentarikerne til at stemme for det budget, som medlemslandene blev enige om på topmødet i starten af februar.

De fire største grupper i parlamentet, med De Europæiske Socialdemokraters gruppeformand Martin Schulz i front, sagde efter topmødet i en fælles pressemeddelelse, at de mener at budgettet vil svække og ikke styrke den europæiske konkurrencedygtighed, og at parlamentet ikke kan godkende aftalen, som den ser ud nu. Forhandlingerne er nu gået i gang, og det forventes at Europa-Parlamentet stemmer om budgettet, når de mødes til plenarsamlingen i Strasbourg i april eller maj.