SF: Forebyg skader af ekstreme vejrforhold

Dokumentation
SF: Forebyg skader af ekstreme vejrforhold Oversvømmede huse og kældre er hverdagen for stadig flere danskere. Klima-forandringerne giver os oftere og oftere ekstreme vejrforhold, og det kræver politisk handling. Af: Ole SohnSF foreslår, at bidraget som i alle tilfælde skulle være hævet fra 20 kr. til 30 kr. i stedet for hæves til 100 kr. om året, så Stormrådet også får råd til at forebygge ekstreme regnskyl og storme og ikke kun give støtte til at udbedre skaderne. - Vi har et fælles ansvar for at forebygge og minimere skaderne fra de ekstreme vejrforhold, som vi desværre oplever oftere og oftere på grund af klimaforandringerne. Det er dybt ubehageligt, at folk den ene gang efter den anden må se deres huse og kældre oversvømmet med vand, siger Ole Sohn. I dag pålægges alle 4,1 mio. brandforsikringer i Danmark en afgift på 20 kr. om året til erstatninger efter stormflodsskader. SF foreslår, at afgiften hæves fra 20 kr. til 100 kr. om året. Fordi der de senere år er kommet stadig flere stormflode, og 2006 var et helt usædvanligt år, har Stormrådet et underskud på ikke mindre end 445 mio. kr. De årlige indbetalinger er på 82 mio. kr. Stormrådet mener selv, at det er nødvendigt at forhøje afgiften til 30 kr. I 2001 blev afgiften forhøjet fra 10 kr. til 20 kr. Det viser, hvor hurtigt problemet udvikler sig. - Vi foreslår, at Stormrådet får flere midler til at forebygge skaderne af de ekstreme vejrforhold. De ekstra midler skal bl.a. gå til bedre varslingssystemer og en garanti for lån til at sikre kyster, f.eks. diger, store sten i strandkanten osv.. En af årsagerne til oversvømmelserne er også, at vandet ikke har nogen steder at løbe hen. Derfor skal nogle af Stormrådets midler også bruges til at genskabe naturområder og skabe nye afledningsveje, f.eks. søer og kanaler i bymæssige områder. Jeg er overbevist om, at mange af de mennesker, der er i dag står med vand i kældrene vil være enige i SF s forslag, siger Ole Sohn.> Ole Sohn kan træffes på tlf. 33 89 26 32Klik her hvis du har problemer med at se e-mailen --------------------------------------------------------------------- To unsubscribe, e-mail: [email protected] For additional commands, e-mail: [email protected]

0:000:00