Debat

Trafikprognoser - politik eller videnskab?

DEBAT: Dagens debattør er særdeles kritisk over for trafikprognoser. Trafiktallene er ofte forkerte og til skade for natur og klima, mener han.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ivan Lund Pedersen,
Rådet for Bæredygtig Trafik

Mens klima og miljø er på den internationale dagsorden, tager danske politikere normalt stilling til vejprojekter på basis af trafikprognoser og andre beregninger, som er udformet uden nogen form for hensyntagen til miljø, energiforbrug og klimaforpligtelser.

Forudsætningerne bag trafikprognoserne skal man ofte grave dybt for at finde. Som oftest er Vejdirektoratet og konsulentfirmaerne, der lever (godt) af at udarbejde trafikprognoser og cost-benefit analyser, karrige med at klarlægge forudsætningerne.

På det seneste er problemstillingen omkring samfundsøkonomiske analyser skåret ud i pap i forbindelse med 2 diametralt forskellige vurderinger af en ny Kattegat-forbindelse, som 2 konsulentfirmaer har lavet for 2 interessenter med vidt forskellige dagsordener.

Vejdirektoratet har i kampen for motorvejen bl.a. nægtet at indregne effekten af en betalingsring, højere benzinpriser og tidsbesparelsen for kollektive trafikanter ved forbedring af den kollektive trafik i stedet for vejudbygning.

Ivan Pedersen
Rådet for Bæredygtig Trafik

Prognoser er ikke neutrale
Denne sag har tydeliggjort, at samfundsøkonomiske analyser ikke er neutrale tekniske beregninger, men dybt politiske beregninger, hvor de indbyggede forudsætninger helt bestemmer resultatet.

En anden varm sag er Infrastrukturkommissionens trafikprognoser, som primært bygger på Vejdirektoratets beregninger, som viser en stigning i biltrafikken på op til 70 % inden 2030.

Denne prognose er gengivet et utal af gange det seneste år, men der er ikke nævnt noget om forudsætningerne bag prognosen.

Kort fortalt er de godt skjulte indbyggede forudsætninger bag Infrastrukturkommissionens prognose:

1) At der ikke skal tages hensyn til naturbevarelse og miljøproblemer såsom støj, luftforurening og klimaforpligtelser.
2) At der er ubegrænset plads på alle veje på alle tidspunkter.
3) At der ikke indføres nogen form for trafikbegrænsende foranstaltninger som betalingsring og højere benzinafgift.
4) At den kollektive trafik ikke udbygges, men taksterne stiger og stiger.
5) At der bliver færre og færre personer i bilerne.
6) At der er et ubegrænset antal parkeringspladser til rådighed alle vegne.
7) At der kommer flere og flere biler.

Prognosen har været en lækkerbisken for de interessegrupperinger, der ønsker en kraftig udbygning af vejnettet, og som havde en massiv repræsentation i Infrastrukturkommissionen.

Politikerne vælger selv resultatet
Den eneste miljørepræsentant var Gunver Bennekow fra Danmarks Naturfredningsforening, som da også undsagde Infrastrukturkommissionens anbefalinger.

På vejområdet har Vejdirektoratet med bistand fra velvillige eksterne konsulenter gennem årtier kunnet udforme trafikprognoser, cost-benefit analyser og vejplaner ud fra selvvalgte forudsætninger.

I en aktuel sag forsøger Vejdirektoratet at presse en motorvej til Frederikssund igennem, til trods for at den vil suge folk ud af den kollektive trafik, ødelægge store naturværdier, forøge trafikbelastningen og undergrave miljø- og klimamålsætninger.

Københavns Kommunes holdning er klar: "En udbygning af indfaldsvejene vil få meget uheldige konsekvenser og vil modarbejde bestræbelserne på at styrke brugen af kollektiv trafik".

Trafikplanlægning med bind for øjnene
Man ønsker sammen med 15 andre kommuner en betalingsring. En sådan kan reducere trafikken over Københavns kommunegrænse med mere end 40%.

Vejdirektoratet har i kampen for motorvejen bl.a. nægtet at indregne effekten af en betalingsring, højere benzinpriser og tidsbesparelsen for kollektive trafikanter ved forbedring af den kollektive trafik i stedet for vejudbygning.

Det er trafikplanlægning på bind for øjnene og vat i ørene. Der må laves en form for tværgående trafikplanlægning, hvor hensynet til miljø, energibesparelse, klima, arealbesparelse m.v. styrer forslag til trafikinvesteringerne i stedet for trafikprognoser bygget på miljøfjendtlige forudsætninger, som anvendt af Infrastrukturkommissionen.

"Nu har vi veje nok," siger den tidligere vejdirektør Per Milner til Ingeniøren.

"Nu er der brug for at bygge en ordentlig planlægning op omkring biler og baner." Det har han ret i.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Gunver Bennekou

Fhv. direktør, Danmarks Naturfredningsforening, fhv. kontorchef, Miljøstyrelsen
Cand.scient. i biologi (Københavns Uni. 1973)

0:000:00