Antallet af brakmarker halveret

Det er en biologisk og biodiversitetsmæssig katastrofe, der kalder på handling. Det må simpelthen stoppe nu.

Torben Hansen (S)
Miljøordfører

Siden 2007 er der forsvundet 82.000 hektar brakmarker i Danmark. Det viser en opgørelse fra Fødevareministeriet.

Fødevareøkonomisk Institut har tidligere vurderet, at der kun ville forsvinde mellem 25.000 og 50.000 hektar, efter at EU's landbrugsministre vedtog at fjerne brakforpligtelsen i 2008.

Men de nye tal viser, at plovelysten hos de danske landmænd har været noget større end beregnet. Hvor der før var 154.000 hektar brakmark i Danmark, er tallet nu nede på 72.000.

Dansk Folkepartis miljøordfører, Jørn Dohrmann, er fortørnet over udviklingen og anklager fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) for ikke at have styr på udviklingen:

"Det viser, at ministeren kun er gået industriens ærinde i stedet for at se på, hvilke redskaber der kunne give både natur og miljø," siger Jørn Dohrmann.

S: Massakre skal stoppes
I oppositionen vækker det massive indhug i brakarealerne også stor genklang. Danmarks Miljøundersøgelser har påvist, at det ville skabe store miljømæssige problemer at fjerne 25.000 til 50.000 hektar. Nu er der næsten forsvundet det dobbelte:

"Jeg er dybt rystet. Det er en biologisk og biodiversitetsmæssig katastrofe, der kalder på handling. Det må simpelthen stoppe nu," siger miljøordfører Torben Hansen (S) og fortsætter:

"Vi har flere gange forsøgt, at få stoppet den har massakre. Det viser til fulde, at vi skal have taget jord ud af drift, og ikke mere ind i drift."

Han mener derfor, at man bør afkoble en del af EU's landbrugsmidler til genopretning og miljøformål. Også SF ærgrer sig. Miljøordfører Ida Auken betegner udviklingen som en stor ulykke for dansk natur, der viser, at regeringen kun har taget forbehold for, hvor meget man må gøde, men ikke for biodiversiteten.

R: Det må koste penge
De Radikale er enige i, at regeringen bliver nødt til at gå ind i kampen for at redde de forsvindende brakarealer. Miljøordfører Johs. Poulsen forventer, at EU helt vil fjerne braklægningsforpligtelsen og mener derfor, at brakspørgsmålet vil blive yderst aktuelt, når vandmiljøplanen sammen med VKO skal revideres efter sommerferien:

"Det giver os nogle udfordringer for at finde instrumenter, der kan neutralisere skadevirkningen på natur og miljø, og det betyder, at der er behov for at overbevise regeringen om, at der skal til at bruges penge på det her i et andet omfang, end de har været vant til," siger Johs. Poulsen.

Han understreger behovet for en målrettet indsats over for specielt sårbare naturarealer. Ikke mindst fordi de tidligere brakarealer i mange tilfælde har fungeret som en slags randzoner.