Landbrug & Fødevarers nye direktør er fundet: Det bliver den 49-årige Anne Lawaetz Arhnung, der er hentet internt i interesseorganisationens videnscenter, SEGES.
Det skriver organisationen på sin hjemmeside.
De seneste direktører har ellers været hentet fra Christiansborg i form af Søren Gade (V) og senest tidligere justitsminister Karen Hækkerup (S). Hun meldte sin afgang i september efter fire år i direktørstolen.
Formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild skriver, at interesseorganisationen har haft brug for, at Hækkerups efterfølger kender sektoren godt.
"Der er mange forventninger til, hvordan fødevareerhvervet skal producere på en mere og mere bæredygtig måde. Til at lede os igennem denne rejse, hvor vores medlemmer stadig skal tjene penge, har vi brug for en person, der kender vores sektor godt, og som kan sikre sammenhængskraft i værdikæden og blandt vores medlemmer. Derfor har vi valgt Anne Lawaetz Arhnung," skriver Martin Merrild.
Rokade i direktionen
Anne Lawaetz Arhnung har været i organisationen i 22 år.
I 2012 indtrådte hun i direktionen, og siden 2016 har hun været direktør i Landbrug & Fødevarers videnscenter, SEGES. Hun er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet og har tidligere været konsulent i Landbrugsraadet.
Anne Lawaetz Arhnungs nye rolle betyder, at hendes plads i SEGES skal overtages. Valget er faldet på agronom Ejnar Schultz, der kommer fra en stilling som direktør for innovationen i SEGES. Men han bliver nu direktør for hele videnscenteret. Han indtræder samtidig i Landbrug & Fødevarers direktion.
Både Anne Lawaetz Arhnung og Ejnar Schultz er tiltrådt deres nye stillinger.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Jacob Christian Nielsen53 årI dag
Direktør, Danske Maskinstationer og Entreprenører
Jørn Henrik Levy Rasmussen54 årI dag
Salgsdirektør, Palantir Technologies (USA), fhv. international direktør, Senior Vice President, Terma
Peter Kjeldsen69 årI dag
Lektor Emeritus, Institut for Miljø- og Ressourceteknologi, DTU Sustain
Sascha Faxe spørger Torsten Schack ElholmHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 136 Lov om miljøbeskyttelse med videre (Miljø- og Ligestillingsministeriet)1. behandling
- L 137 Lov om miljøbeskyttelse med videre (Miljø- og Ligestillingsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Vi vil ikke høre Claude diskutere med ChatGPT. Nu indfører Altinget retningslinjer for debat
















