Radikale: Ålen er et konkret eksempel på, hvordan vi mennesker er medansvarlige for biodiversitetskrisen

Det er absurd, at vi i Danmark stadig fanger omkring 100 tons ål om året, selvom arten er kritisk truet. Og det bliver endnu mere absurd, at regeringen nu vil forlænge denne uholdbare praksis.

Minister sender klart signal om, at ålen stadig er festmad

Senest er det blevet tydeligt, hvor lidt alvorligt man egentlig tager situationen, da miljøminister Magnus Heunicke – i rollen som "havets minister" – i bedste sendetid satte tænderne i en ål.

Det blev mødt med heftig kritik, og ministeren kaldte det bagefter en brøler. Men det er mere end bare en fodfejl – det sender et uheldigt signal om, at vi fortsat behandler en kritisk truet art som festmad, frem for med den beskyttelse den har brug for.

Hvis ikke engang den ansvarlige minister kan holde sig fra at spise ål, hvordan skal vi så forvente, at resten af befolkningen tager problemet alvorligt?

Anne-Sofie Sadolin Henningsen (R) og Zenia Stampe (R)
Folketingskandidat og MF

Hvis ikke engang den ansvarlige minister kan holde sig fra at spise ål, hvordan skal vi så forvente, at resten af befolkningen tager problemet alvorligt?

Regeringens forslag om at give ny licenser får opbakning for en lang række af de blå partier, især argumentet om, at ålefiskeriet er kulturarv går igen.

Men hvis vi virkelig ønsker at bevare ålefiskeri som en del af vores kultur, er det eneste rigtige netop at stoppe fiskeriet nu og lade bestanden komme sig. Ellers vil ålefiskeriet ganske rigtigt blive til kulturarv – med tryk på arv.

For der vil ikke være nogen ål tilbage at fange. Og det er værd at huske: Det er endnu ikke lykkedes at opdrætte ål i fangenskab. Hvis den uddør, kan vi ikke genskabe den vilde bestand.

Stop ålefiskeriet nu 

Ålen er samtidig et konkret eksempel på, hvordan vi mennesker er medansvarlige for den globale biodiversitetskrise. Arter uddør 100 til 1000 gange hurtigere end nogensinde før i menneskehedens historie.

Men vi kan stadig nå at vende udviklingen – hvis vi altså vælger at lytte til videnskaben og handle derefter.

Lige nu er påsken netop overstået – en højtid hvor mange danskere traditionelt spiser ål. Men måske burde det netop have været i år, at vi lod ålen være i fred. For det handler ikke kun om én middag, men om at tage ansvar for en art, vi risikerer at miste for altid.

Ålen har ikke brug for flere tv-brølere – den har brug for reel politisk handling. Vi kan godt redde ålen. Men så skal vi også stoppe med at åle os udenom ansvaret.

Ålen er et mysterium – men den må ikke ende som et mytisk væsen, vi kun kender fra sagn og fortællinger.