Karsten Filsø
Preben Friis-HaugeByrådsmedlem er ny formand for Kimo Danmark
Byrådsmedlem i Holstebro Kommune Karsten Filsø (SF) er ny formand for Kimo Danmark.
Det skriver organisationen til Altinget.
Karsten Filsø har indtil nu været næstformand i Kimo Danmark, den danske afdeling af Kommunernes Internationale Miljøorganisation, men i perioden 2020 til 2022 indtager han altså formandsposten.
Med posten bliver Karsten Filsø også medlem af organisationens internationale bestyrelse.
Kommunernes Internationale Miljøorganisation repræsenterer kystkommuner og arbejder for at skabe et renere hav og kystmiljø.
Karsten Filsø er formand for Natur-, Miljø- og Klimaudvalget i Holstebro Kommune.
Han har været kommunalpolitiker siden 1998, hvor han blev valgt ind for SF i Ulfborg-Vemb Kommunalbestyrelse. Siden kommunesammenlægningen i 2007 har han været medlem af byrådet i Holstebro Kommune.
Karsten Filsø overtager formandsposten efter Preben Friis-Hauge (V), der er blevet valgt som næstformand i organisationen.
Preben Friis-Hauge er til dagligt medlem af byrådet i Varde Kommune og formand for Udvalget for Plan og Teknik.
Omtalte personer

Karsten Filsø
MF (SF), stedfortræder for Signe Munk, formand, Kimo Danmark, byrådsmedlem (SF), Holstebro Kommune

Preben Friis-Hauge
Formand og vicepræsident, Kimo Danmark, vicepræsident, Nordsøkommissionen, byrådsmedlem (V), Varde Kommune, regionsrådsmedlem (V), Region Syddanmark, formand, Kystvandråd Vadehavet
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Sjældent har politikerne haft så klart mandat til at løfte havmiljøet
















