Alternativet: Bevis du er miljøets mand, Ellemann

Af Christian Poll
Miljøordfører for Alternativet

Da Venstres Jakob Ellemann-Jensen tiltrådte sit nye embede, sagde han, at han var blevet minister for miljø og for fødevarer - og i dén rækkefølge.

Det er ord, som gav mig en lille snert af håb, og som kræver opfølgning. Jeg forventer derfor et klart kursskifte fra den tidligere minister Esben Lunde Larsens (V) tilgang, som blandt oplyste, at en kornmark for ham er natur og dertil så det som sin vigtigste opgave at fremme fødevaresektorens prioriteter.

Så skal det være mere end blot en skåltale fra Ellemann-Jensen, så skal der markante initiativer på bordet, og jeg kommer her med en række ideer til, hvordan skuden bør vendes i praksis.

Esben Lundes skadelige tiltag
En række af Esben Lundes tiltag er direkte skadelige for vores natur.

De bør stoppes og vendes til en beskyttende og bevarende tilgang. Det er eksempelvis processen med at fjerne naturområder fra de habitatbeskyttede områder i Danmark. Vi har for lidt beskyttet natur – ikke for meget.

Står det til troende, at Ellemann-Jensen ikke vil pille ved landbrugspakken, så skal der virkelig store indsatser til på andre områder, før man med rette kan kalde den nye minister for miljøets minister. 

Christian Poll
Miljøordfører for Alternativet

Et andet eksempel er tilladelserne til flere havbrug i vore indre farvande. De skaber alle en voldsom forurening med næringsstoffer, medicin og hjælpestoffer.

Her bør Ellemann-Jensen stoppe udbygningen og i stedet lægge en plan for afvikling af alle havbrug til havs med henblik på at etablere dem i lukkede anlæg på land i stedet.

Den nye minister bør også rulle regelændringerne for byggeri og kystbeskyttelse på de danske kyster tilbage og i stedet etablere et fagligt funderet kystråd med en kystfond, der kan prioritere hele Danmarks kystlinje ud fra en tilgang om kystdynamik dér, hvor naturen er væsentlig - og beskyttelse især der, hvor fælles værdier bør beskyttes.

Landbrugspakken skal følge videnskaben
Og så er der jo hele landbrugspakken, som man kunne tage fat i.

Men dér har Jakob Ellemann-Jensen allerede udtalt, at han står bag denne pakke – og det er jo problematisk, når man vil være miljøets minister.

Står det til troende, at Ellemann-Jensen ikke vil pille ved landbrugspakken, så skal der virkelig store indsatser til på andre områder, før man med rette kan kalde den nye minister for miljøets minister.

Men en bunden opgave er det for enhver siddende minister at sørge for, at gældende målinger og beregningsmodeller lever op til gængse videnskabelige standarder.

Det rod bliver ministeren nødt til hurtigt at få ryddet op i og derefter justere landbrugspakken, så den følger videnskaben.

Og så kan han jo også vælge at gå til EU med et ønske om at flytte dobbelt så mange midler i landbrugsstøtten til Danmark fra søjle et til søjle to. I dag er det syv procent, vi har til betingede ordninger i søjle to – de kan faktisk skrues op til 15 procent, hvis vi selv ønsker det.

Det gør Alternativet – og det bør ministeren også gøre. Det vil også være godt for miljøet og naturen.

Mere natur til lands og til vands
Da talen på det netop afholdte Naturmøde faldt på at udlægge urørt skov, nævnte ministeren en udgift på fire mia. kroner. Men det er et helt irrelevant tal, man kun kan få ved at summere hele statsskovens areal op over en 100-årig periode.

Det reelle og præcise tal for, hvad staten tjener på skovhugst, har vi endnu til gode, men det ligger nok et sted imellem 50-100 mio. kroner om året. Det betyder, at vi for denne pris vil kunne få 110.000 hektar urørt skov.

Det er faktisk ret billigt som primært virkemiddel til at vende tilbagegangen i biologisk mangfoldighed, og det vil kunne realiseres over en kort årrække.

Ministeren bør invitere til forhandlinger med henblik på, at eksempelvis de første 40.000 hektar er udlagt indenfor fem år og resten af de 110.000 hektar i løbet af de næste fem.

I den proces bør man arbejde med jordfordeling, så de bedste naturpotentialer udfoldes til urørt natur. Og så skal vi også have mere lysåben natur, men det støder jo ind i den højhellige landbrugspakke.

Lavbundsarealer bør udlægges til natur og smelte små klatter af natur sammen til større områder, drikkevandet bør beskyttes bedre med i første omgang sprøjte- og gødskningsfri boringsnære beskyttelsesområder (BNBOer).

Men der er også natur i havet – og der kan blive meget mere af det, hvis ministeren vælger at udlægge marine nationalparker flere steder i landet.

Vi har fra Alternativet selv peget på de otte områder, som Danmarks Naturfredningsforening har identificeret for nogle år tilbage – samt at starte med Øresund, som er en perle, der nemt kan udpeges med få virkemidler, fordi der har været trawlfri i mange år.

Nok at tage fat på for miljøets mand
Ulven skal vi videre med, og der er sagen jo enkel og billig.

De gældende regler lever op til habitatdirektivet og giver de fornødne muligheder for at regulere og erstatte. Til gengæld er der brug for dialog, så jeg foreslår, at ministeren finder 3-5 mio. kr. om året i fem til ti år til at gennemføre professionelle dialogprocesser med de borgere, der føler sig utrygge, og som nu skal vænne sig til, at naturen bliver vildere.

Og for at runde det hele af, så ville det være en rimelig, samfundsnødvendig og empatisk gerning, hvis ministeren sætter særligt ind over for den skamskudte Miljøstyrelse, som Esben Lunde har efterladt i sit kølvand.

Det kan ministeren gøre ved at strække processen og finde væsentligt flere midler til at sikre dobbelte bevillinger i en overgangsperiode til alle de funktioner, hvor den faglige kompetence smuldrer væk i disse måneder, og hvor nye og måske mindre erfarne medarbejdere i Odense får store problemer med at følge med i både tempo og i forhold til faglig indsigt for at kunne løse alle de vigtige og komplekse opgaver tilfredsstillende.

Så der er nok at tage fat på, hvis ministeren virkelig vil vise sig som miljøets mand og leve op til sine egne ord.

Derefter kan vi så se på plaststrategi, cirkulær økonomi og en række andre ting. Sikkert er det i hvert fald, at vi i Alternativet altid har flere idéer til, hvordan man som minister kan styrke naturen og miljøet.