Første status på verdensmål: Danmark langt fra sporet mod grønne mål

Det er nemlig disse mål, FN's 'High Level Political Forum' for nyligt har sat fokus på.

Dog er målet om Ansvarligt forbrug og produktion særligt udvalgt, fordi Danmark ifølge rapporten har "væsentlige udfordringer på dette specifikke område", som Sara Krüger Falk betegner som "Danmarks store problemmål".

I rapporten konkluderer panelet bredt for de grønne mål, at "det store forbrug af ressourcer har en negativ indvirkning på klimaet og giver forskellige miljøproblemer både i havet og på land. Danmark er derfor udfordret på de globale mål, når vi ser på Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion, Mål 14: Livet i havet og Mål 15: Livet på land".

Stigende affaldsmængde

Panelet fremhæver, at det ville kræve ressourcer fra lidt over fire jordkloder, hvis alle mennesker i verden havde et forbrug svarende til danskernes.

Og det konkluderer, at danskeres valg inden for blandt andet tøj, mad, energi, transport og affald ikke er bæredygtige nok.

Inden for delmålet om at "reducere affaldsmængden betydeligt" trækker Danmark direkte i modsat retning - i hvert fald ifølge de nyeste tal, som er fra 2019.

Hver dansker producerer hvert år knap 800 kilo affald. Det er 300 kilo mere end den gennemsnitlige EU-borger, og vi ligger også højere end lande, vi normalt sammenligner os med.

Det er skidt, fremgår det af rapporten, fordi et centralt element i cirkulær økonomi er, at man undgår, at materialer ender som affald.

Artiklen fortsætter efter grafikken. Genopfrisk siden, hvis du har problemer med at indlæse den.

Andre tal viser imidlertid også, at man i Danmark gradvist med årene er blevet bedre til at genanvende affaldet. I 2019 blev lidt over ni millioner ton affald genanvendt.

2030-panelet anbefaler på baggrund af blandt andet statistikken for affald, at der udarbejdes en national handlingsplan, der skal fastsætte rammebetingelser for at gøre det "nemt, attraktivt og praktisk at udøve et ansvarligt forbrug og produktion for alle sektorer i samfundet".

Det anbefales ligeledes, at data om affald "standardiseres og aktualiseres", så man bedre kan overvåge de grønne indsatser i både privat og offentlig sektor.

Formand for panelet, Sara Krüger Falk, peger på, at et af de nyere problemer er, at danskernes brug af nethandel er eksploderet, og det er vores forbrug af emballage af pap, papir og plastik dermed også.

"Det stiller høje krav til vores evne til at genanvende, så man bør se på, om man for eksempel kan lave retursystemer," siger hun.

Langt fra målsætning om madspild

At undgå madspild er en anden central ambition under målet om ansvarligt forbrug og produktion. Danskerne har historisk været blandt det folk i verden, der spilder mest mad.

I verdensmålene lyder delmålet at "halvere det globale madspild per person".

Det er Danmark langt fra at opnå, men rapporten tegner dog et billede af, at det på visse områder går den rette vej. Især for personer bosiddende i etageboliger er det lykkedes at skære ned på madspildet.

Artiklen fortsætter efter grafikken. Genopfrisk siden, hvis du har problemer med at indlæse den.

I rapporten lyder det om madspild:

"Madspild kan ses som et udtryk for tab af velfærd for den enkelte borger, der kunne have anvendt ressourcerne på en anden måde, og for samfundet, der har produceret et gode, der ender med ikke at blive anvendt. At begrænse madspildet er derfor en aktivitet, der er gavnlig for den enkelte borger og for samfundet som helhed."

Ifølge FN står madspild for otte til 10 procent af verdens CO2-udledning.

Danmark i verdenseliten

Selvom der er store forbedringer at hente inden for blandt andet affald og madspild, går det overordnet set godt med den danske verdensmålsindsats, lyder det i rapporten.

Der refereres eksempelvis til en international måling fra FN-organisationen Sustainable Development Solutions Network, som rangerer Danmark på en andenplads, når det kommer til at følge op på verdensmålene.

Ambitionerne skal gevaldigt op på det grønne, for hvis vi fortsætter med de minimale ændringer, vi ser nu, hvor der er brug for drastiske ændringer, fejler vi

Sara Krüger Falk
Formand for 2030-panelet

Kun Finland gør det bedre. Sverige og Norge ligger på henholdsvis tredje- og fjerdepladsen.

I opgørelsen scorer Danmark 85 point. Resultatet skal ses som en procentdel af, hvor langt man er med at efterleve verdensmålene. En score på 100 ville altså betyde, at man er kommet i mål med samtlige 17 verdensmål.

Danmark scorer højest på verdensmålene 'Afskaf fattigdom', 'Bæredygtig energi' og 'Mindre ulighed'.

Omvendt scorer Danmark lavest i verdensmålene 'Stop sult', 'Ansvarligt forbrug og produktion' og 'Klimaindsats'. At Danmark får kritik for opfyldelsen af verdensmålet om at stoppe sult, skyldes, at fødevareforbruget herhjemme i høj grad består af animalske fødevarer.

FN har bedt de enkelte lande om at realisere verdensmålene ud fra egenproducerede målepunkter. Af den grund er det forbundet med usikkerheder at sammenligne verdensmålsindsatserne på tværs af lande. Danmarks målepunkter blev færdige i 2020.