Dansk Planteværn: Faglighed skal sættes over politik i beskyttelsen af grundvandet

Al menneskelig aktivitet på jordens overflade sætter spor – også i grundvandet. Det er derfor uomtvisteligt, at jo bedre vi bliver til at udvikle analyser, og jo mere der bliver analyseret for, jo mere vil der også blive fundet.

Løsningen er ikke at stoppe med at udvikle analyser og at analysere, men at vi derimod forholder os fagligt til udfordringerne og prioriterer indsatsen. Det danske drikkevand har en helt særlig status, og Dansk Planteværn bakker op om den kontrol, det underkastes for at sikre kvaliteten.

Bredt fokus på problemet

Med vedtagelse af den seneste politiske pesticidaftale (2022-2026) fra februar i år er der lagt brede spor ud for at sikre den fremtidige beskyttelse af drikkevandet. Dansk Planteværn bakker op om dette fokus.

Og som optakt til den politiske debat afholdt foreningen sammen med Danske Vandværker, Økologisk Landsforening og Fagforeningen JA i efteråret 2021 et fælles arrangement om fremtidens drikkevand, hvor debatten var centreret om vigtigheden af, at de vidtrækkende politiske beslutninger om grundvandsbeskyttelsen bliver truffet på et fagligt grundlag.

Fra både videnskabelig og politisk side blev det slået fast, at de gældende EU-regler for godkendelse af planteværnsmidler og den restriktive danske godkendelsesordning sikrer beskyttelsen af det danske grundvand fremadrettet.

Dansk Planteværn har tillid til, at myndighederne træffer afgørelser på et fagligt funderet grundlag, og vi støtter op om GEUS' varslingssystem til udvaskning af pesticider (VAP).

Tanja Andersen
Direktør, Dansk Planteværn

Nye fund af gamle pesticider

Det tager omkring tolv år at udvikle et nyt planteværnsmiddel, og det koster i omegnen af 1.5 milliarder kroner, før et produkt kommer i anvendelse. Bedre analysemetoder og mere detaljerede resultater har gjort os klogere og givet os mere erfaring i forhold til tidligere tiders metoder. Men nutidens grundighed kan desværre også vise fund over kravværdien fra pesticider, der ikke længere anvendes.

Dansk Planteværn har tillid til, at myndighederne træffer afgørelser på et fagligt funderet grundlag, og vi støtter op om GEUS' varslingssystem til udvaskning af pesticider (VAP), som er et supplement til den nationale restriktive godkendelsesordning og underkaster således branchen en yderligere kontrol med henblik på at efterprøve de fremlagte data.

VAP-systemet er et unikt dansk overvågningsprogram, der undersøger, om godkendte pesticider eller deres nedbrydningsprodukter ved regelret anvendelse kan risikere at udvaskes til grundvandet i koncentrationer over kravværdien. Overvågningen i VAP-systemet bidrager derfor med at sikre, at nutidens anvendelse af pesticider ikke ender i grundvandet, og den kontrol tjener til at styrke tilliden til pesticidgodkendelserne.

Regulering af pesticider skal ske på et fagligt og oplyst grundlag. De mange og grundige undersøgelser af landbrugets brug af pesticider vidner om, at det ikke er landmændenes nutidig regelrette anvendelse på dyrkningsfladen, der udfordrer drikkevandet. På den baggrund er det også tilfredsstillende at se, at der i pesticidaftalen blandt andet blev plads til at prioritere yderligere ressourcer til vedligeholdelse af VAP-systemet.

Når det er fortidens pesticider, der findes i nutidens grundvandsanalyser, og at løsningerne i fremtiden vil være langt mere innovative og bæredygtige, kan det give anledning til at overveje, om rammerne for den nuværende regulering på området bør ændres.

Tanja Andersen
Direktør, Dansk Planteværn

Ny teknologi hjælper os på vej

Med de gældende lovgivningskrav og branchens udvikling vil også fremtidens landbrug kunne sikre sig værktøjer, som kan bidrage til at opretholde en fødevareforsyning til verdens stigende befolkning, samtidig med at klima- og miljøaftryk mindskes.

Medlemmerne i Dansk Planteværn forsker i og udvikler nye teknologier og planteværnsmidler, der sætter mindre aftryk på naturen end mange af fortidens produkter, der for længst er udfaset. De midler, der bliver anvendt i landbruget i dag, er både mere effektive og langt mindre miljøpåvirkende end tidligere, og fremtidens produkter vil gå i samme retning.

Branchen har i europæisk regi forpligtet sig til seks mål for bæredygtighed. Et af dem vedrører udviklingen af biologiske planteværnsmidler, hvor branchen samlet vil investere 30 milliarder kroner inden 2030. Et andet mål er vedrørende digitale løsninger og præcision, hvor branchen vil investere over 70 milliarder kroner indenfor samme tidsramme.

Grænseværdier bør nuanceres

Når det er fortidens pesticider, der findes i nutidens grundvandsanalyser, og at løsningerne i fremtiden vil være langt mere innovative og bæredygtige, kan det give anledning til at overveje, om rammerne for den nuværende regulering på området bør ændres.

Den politisk fastsatte grænseværdi for pesticider i grundvandet er 0,1 mikrogram per liter. I Danmark gælder det både for aktivstofferne og for deres nedbrydningsprodukter – uanset om de er toksikologisk relevante eller ej. Kravværdien gælder, uanset om stofferne udgør en sundhedsfare eller ej, og det kan skabe en bekymring for nogle stoffer og afviger fra tilgangen for andre miljøfremmede stoffer, hvor grænseværdien fastsættes ud fra en sundhedsfaglig vurdering.

Vi afventer nu, hvad de kommende års generelle kortlægning af grundvandets tilstand vil afdække – for som sagt sætter al menneskelig aktivitet spor i vores grundvand. Hvis ressourcerne skal prioriteres hos for eksempel vandværkerne, kunne det så være relevant at se på udtalelser fra blandt andet forskere fra DTU og forholde sig videnskabeligt til fundene og genoverveje den politisk fastsatte kravværdi for nedbrydningsprodukter?