Debat

Danske Vandværker: Rensning af grundvandet må ikke blive en sovepude. Vi er nødt til at tænke langsigtet

Fremtidens drikkevand er truet, og selvom vi trygt kan drikke vandet fra hanen nu, skal vi turde tænke i langsigtede løsninger, hvis vi skal kunne tappe vandet fra hanen om 10 år. Og vi skal starte der, hvor grundvandet dannes, skriver Susan Münster.

I 2019 blev der fundet pesticider og nedbrydningsprodukter i 29 procent de undersøgte vandværksindtag i forbindelse med vandværkernes kontrolprogrammer. I otte procent var fundene over grænseværdien, viser tal fra Miljøstyrelsen og GEUS.
I 2019 blev der fundet pesticider og nedbrydningsprodukter i 29 procent de undersøgte vandværksindtag i forbindelse med vandværkernes kontrolprogrammer. I otte procent var fundene over grænseværdien, viser tal fra Miljøstyrelsen og GEUS.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Susan Münster
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Som direktør i en drikkevandsforening bliver jeg tit spurgt om, hvordan det egentlig står til med kvaliteten af vores drikkevand. Befolkningen er med rette optaget af, hvordan det ser ud med det livsvigtige vand. Heldigvis kan jeg med god samvittighed svare, at de bare kan drikke løs af vandet fra hanen, for det lever op til alle gældende love og regler.

Temadebat

Hvor bekymrede skal vi være, når der bliver fundet giftige stoffer i vores grundvand? Der er nye fund af pesticider over grænseværdien i vores grundvand – og nogle steder er fundene så store, at det kan være skadeligt for mindre børn. Det viser foreløbige resultater af Miljøministeriets seneste massescreening af grundvandet, hvis fulde resultat præsenteres i foråret. 

Der er tale om tre rester fra sprøjtemidler i landbruget, som ikke har været tilladt i Danmark i over ti år – og to fund af stoffet LM6 er så høje, at de for små børn overstiger, hvad der er sundhedsmæssigt acceptabelt.

Det har fået Miljøstyrelsen til at bede vandforsyningerne om at undersøge, om disse stoffer også er i vores grundvand fremover. Og samtidig skal de 17 kommuner, hvor der er gjort fund, og deres nabokommuner undersøge sagen hurtigst muligt.

Derudover er der to stoffer, der er fundet i vores grundvand, som i øjeblikket er på manges læber – henholdsvis pesticidet glyphosat og flourstofferne PFAS.

Glyphosat er aktivstoffet i sprøjtemidlet roundup, som er det mest brugte ukrudtsmiddel i landbruget. PFAS er en gruppe fluorholdige stoffer, som i mange år er blevet brugt som overfladeaktive stoffer i emballage og i brandskum. Sidste år blev det fundet i spildevand og i drikkevandet flere steder samt i kød i Korsør Kommune. Det kan have en række negative helbredseffekter og mistænkes for blandt andet at være kræftfremkaldende. 

I den forbindelse sætter vi i den kommende temadebat på Altinget Miljø fokus på grundvandet, når vi spørger politikere, aktører og forskere:

  • Hvad er det for nogle problemer, vi står overfor med vores grundvand?
  • Skal vi være bekymrede, når vi finder disse potentielt farlige stoffer i grundvandet?
  • Hvad skal vi gøre for at komme problemet til livs?

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men spørgsmålet er, om det kan blive ved med at være sådan. For det er den triste sandhed, at vores grundvand lider under forurening fra kemikalier og andre uønskede stoffer.

Tallene taler for sig selv

Tal fra Miljøstyrelsen og GEUS viser, at der i 2019 blev fundet pesticider og nedbrydningsprodukter i 29 procent de undersøgte vandværksindtag i forbindelse med vandværkernes kontrolprogrammer. I otte procent var fundene over grænseværdien.

I den nationale grundvandsovervågning er der gennem tiden løbende foretaget ændringer i hvilke stoffer, der analyseres for. Og i tallene fra 2019 kan man se, at der var fund af mindst ét pesticid i 58 procent i de 1.034 indtag, hvor der blev taget prøver. De høje fundprocenter skyldes, at DPC, DMS og 1,2,4-triazol er blwvet tilføjet til det ordinære overvågningsprogram. Det er også en trist sandhed, at vi siden 1999 har sløjfet 227 boringer på grund af pesticider.

Alle disse fakta giver udfordringer til vandværkernes arbejde med at forsyne danskerne med rent drikkevand. Derfor er der på den lange bane brug for at beskytte vores drikkevandsressource bedre dér, hvor grundvandet dannes. Og det kan lade sig gøre.

Vi er nervøse for, at rensning kan blive en sovepude, som vil betyde, at vi ikke længere vil udvise forsigtighed i forbindelse med brug af kemi oven på det grundvand, vi senere skal drikke.

Susan Münster
Direktør, Danske Vandværker

Det gode eksempel

I Hjørring Vandselskab har man for eksempel lavet en præcis kortlægning af de områder, der skal opkøbes for at sikre en permanent beskyttelse af selskabets vandboringer, og der er tale om få procent af landbrugsarealet i kommunen.

Grundvandet kan beskyttes ved at omlægge til skov, økologisk drift eller åbne naturområder med fokus på biodiversitet. Andre steder i landet kan der være tale om en større procentdel, men vi taler i mange tilfælde om begrænsede arealer.

Kortsigtede løsninger med dilemmaer

Men hvad gør vi på den korte bane, indtil vi for alvor får sat turbo på vores grundvandsbeskyttelse? Vi kan selvfølgelig rense eller blande os ud af problemerne. Det sker allerede nogle steder i landet, men med hensyn til rensning mener vi i Danske Vandværker, at det fortsat bør være en undtagelse.

Vi er nervøse for, at rensning kan blive en sovepude, som vil betyde, at vi ikke længere vil udvise forsigtighed i forbindelse med brug af kemi oven på det grundvand, vi senere skal drikke. Desuden er rensning af vand en bekostelig affære, og vi kan ikke nødvendigvis rense for alt på vandværkerne.

Vi kan også vælge at gå ned ad den vej, som hedder dispensationer, altså leve med overskridelser i en begrænset periode. Det kan visse steder være nødvendigt, men det er langtfra en attråværdig løsning.

Der er også den mulighed, at man politisk vælger at sætte differentierede grænseværdier for pesticider i drikkevandet, så de mindst skadelige pesticider får højere grænseværdi og derfor ikke bliver betragtet som en trussel mod vores drikkevand eller mod vores folkesundhed

Jeg tror ikke, at nogen ønsker at skade vores grundvand med vilje, men jeg vil ikke have skadelige stoffer i mit drikkevand, så kort kan det siges. Vi er nødt til at tænde for det lange lys og satse på langsigtede løsninger.

Susan Münster
Direktør, Danske Vandværker

Der er i nogle vandkredse en stigende debat om, hvorvidt vi burde fokusere på de virkeligt skadelige stoffer i grundvandet. Det kan være en besnærende tanke, som har mange indbyggede dilemmaer, men spørgsmålet er, om vi reelt ved nok om skadelige stoffers indvirkning på vores helbred.

Da man i sin tid etablerede kemikaliedepotet ved Høfde 42, var der formodentlig ingen, som havde tænkt på sammenhængen mellem PFAS og kræft.

Region Midtjylland skriver i en pressemeddelelse, at den ikke har haft kendskab til eller forventning om, at der skulle være deponeret PFAS i kemikaliedepotet ved Høfde 42, og derfor har der ikke været undersøgt for det tidligere.

Da PFAS nu er fundet flere steder i området, var det relevant at undersøge depotet. Jeg kan godt forstå, at borgerne er bekymrede, for en kræftundersøgelse, som blev offentliggjort sidste år, viser, at der er en øget kræftforekomst i Thyborøn-Harboøre.

Vi har brug for en samlet plan

Jeg tror ikke, at nogen ønsker at skade vores grundvand med vilje, men jeg vil ikke have skadelige stoffer i mit drikkevand, så kort kan det siges. Vi er nødt til at tænde for det lange lys og satse på langsigtede løsninger. For det, vi ved i dag om for eksempel cocktaileffekter, rækker muligvis ikke til i morgen.

Efter min mening må og skal vi lade enhver tvivl komme grundvandet til gode og få lavet en bred, samlet og langsigtet plan for beskyttelse af vores fælles grundvand. For befolkningen forventer med rette at kunne tappe sig et glas vand fra hanen - også om 10, 20 eller 30 år.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Susan Münster

Direktør, Danske Vandværker, bestyrelsesmedlem, Tænketanken Demokratisk Erhverv
bygningsingeniør (1988)

0:000:00