Debat

Økologisk Landsforening: Pesticidfund i vores drikkevand er ikke bare fortidens synder. Før vi ved af det, er det også nutidens

Flaskevand kan blive vores virkelighed, hvis vi bare bliver ved med at fortynde os ud af problemet og ikke kommer sprøjtegiftene i vores drikkevand til livs, skriver Sybille Kyed.

Flaskevand er ikke noget godt alternativ, hvis ikke vi gør noget ved de pesticider og sprøjtegifte, der bliver fundet i vores vand. Men det er der, vi kan ende, skriver Sybille Kyed.
Flaskevand er ikke noget godt alternativ, hvis ikke vi gør noget ved de pesticider og sprøjtegifte, der bliver fundet i vores vand. Men det er der, vi kan ende, skriver Sybille Kyed.Foto: Vivek Prakash/Reuters/Ritzau Scanpix
Sybille Kyed
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

78 procent af ikke-økologisk frugt dyrket i Danmark indeholder rester af sprøjtegift, og 25 procent af de danske ikke-økologiske grøntsager. Det fremgår af den årlige pesticidrapport fra Fødevarestyrelsen. Niveauet ligger under den tilladte grænseværdi – men skal de overhovedet være der? Det synes vi ikke i Økologisk Landsforening.

Temadebat

Hvor bekymrede skal vi være, når der bliver fundet giftige stoffer i vores grundvand? Der er nye fund af pesticider over grænseværdien i vores grundvand – og nogle steder er fundene så store, at det kan være skadeligt for mindre børn. Det viser foreløbige resultater af Miljøministeriets seneste massescreening af grundvandet, hvis fulde resultat præsenteres i foråret. 

Der er tale om tre rester fra sprøjtemidler i landbruget, som ikke har været tilladt i Danmark i over ti år – og to fund af stoffet LM6 er så høje, at de for små børn overstiger, hvad der er sundhedsmæssigt acceptabelt.

Det har fået Miljøstyrelsen til at bede vandforsyningerne om at undersøge, om disse stoffer også er i vores grundvand fremover. Og samtidig skal de 17 kommuner, hvor der er gjort fund, og deres nabokommuner undersøge sagen hurtigst muligt.

Derudover er der to stoffer, der er fundet i vores grundvand, som i øjeblikket er på manges læber – henholdsvis pesticidet glyphosat og flourstofferne PFAS.

Glyphosat er aktivstoffet i sprøjtemidlet roundup, som er det mest brugte ukrudtsmiddel i landbruget. PFAS er en gruppe fluorholdige stoffer, som i mange år er blevet brugt som overfladeaktive stoffer i emballage og i brandskum. Sidste år blev det fundet i spildevand og i drikkevandet flere steder samt i kød i Korsør Kommune. Det kan have en række negative helbredseffekter og mistænkes for blandt andet at være kræftfremkaldende. 

I den forbindelse sætter vi i den kommende temadebat på Altinget Miljø fokus på grundvandet, når vi spørger politikere, aktører og forskere:

  • Hvad er det for nogle problemer, vi står overfor med vores grundvand?
  • Skal vi være bekymrede, når vi finder disse potentielt farlige stoffer i grundvandet?
  • Hvad skal vi gøre for at komme problemet til livs?

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Danmarks Naturfredningsforening har gennemgået data fra GEUS for perioden 2016 til 2020 og finder, at der er fundet sprøjtegifte i drikkevandsboringer i 94 af landets 98 kommuner. I 72 kommuner var der drikkevandsboringer med mere sprøjtegift i vandet end tilladt. Der findes sprøjtegifte i mere end halvdelen af de aktive drikkevandsboringer, og ifølge beregninger fra Danmarks Naturfredningsforening var der en overskridelse af den tilladte grænseværdi i 12 procent af boringerne.

Det er høje tal, og det hører med til billedet, at der kun analyseres for en brøkdel af de sprøjtegifte med tilhørende nedbrydningsprodukter, der anvendes eller har været anvendt gennem tiderne. 

Flaskevand er ikke et godt alternativ, og det er der, vi kan ende. I dag fortynder man sig ud af problemet, så man samlet set kommer under de tilladte grænseværdier.

Sybille Kyed
Landbrugspolitisk chef, Økologisk Landsforening

Nutidens synder

Kommentaren til de alarmerende fund lyder gentagne gange, at "det er fortidens synder", med henvisning til, at fundene endnu i langt overvejende grad er knyttet til sprøjtegifte, der ikke længere er tilladt. Vi kan håbe, at det skyldes, at de sprøjtegifte, der er tilladt i dag, i langt mindre grad risikerer at finde vej ned til grundvandet.

Men vi ved det ikke. Godkendelseskravene er blevet strammet op, og vi er blevet klogere. Men ikke så kloge, at vi kan se 30 år ud i fremtiden. Og det er den forsinkelse, vi skal regne ind, når vi udtaler os om de sprøjtegifte, vi bruger i dag.

Økologisk Landsforening skal ikke gøre sig til dommer over, om den enkelte forbruger skal bekymre sig over fund af sprøjtegifte i grundvandet. Økologisk Landsforening mener slet ikke, at spørgsmålet skal stilles. Der er ingen grund til at spille hasard med grundvandet og dermed grundlaget for vores rene postevand gennem hanen.

Flaskevand er ikke et godt alternativ, og det er der, vi kan ende. I dag fortynder man sig ud af problemet, så man samlet set kommer under de tilladte grænseværdier. Men da der findes sprøjtegifte i 70 procent af det unge grundvand, så kan denne mulighed en dag høre op.

Etablering af grundvandsparker er en uacceptabel resignation, da det ikke kun handler om beskyttelse af drikkevandet, men også om at beskytte os selv mod sprøjtegifte og tage vare på naturen.

Sybille Kyed
Landbrugspolitisk chef, Økologisk Landsforening

Det handler om mere end drikkevandet

Og så er der naturen og den frugtbare jord. Forekomsten af vilde planter og dyr er 30 procent højere på og i tilknytning til økologiske marker. Naturen bliver også påvirket af sprøjtegifte. Og måske også mikrolivet under jorden.

Jordens mikroliv lever en overset tilværelse, men er styrende for jordens evne til at stille næringsstoffer til rådighed for planterne og indlejre kulstof i jorden. Forhold, som hører med til at stoppe menneskehedens alt for store klimaaftryk.

Etablering af grundvandsparker er en uacceptabel resignation, da det ikke kun handler om beskyttelse af drikkevandet, men også om at beskytte os selv mod sprøjtegifte, tage vare på naturen og værne om den levende og frugtbare jord, som er grundlag for god og nærende mad til alle.

Og samtidig skal vi også tage vare på de vilde dyr. I et spansk studie er der fundet glyphosat i maven på op til 22 procent af de harer, der er skudt under jagt på arealer, der bliver behandlet med sprøjtegifte. I selvdøde harer blev glyphosat fundet i op til 45 procent af de fundne dyr.

Så i Økologisk Landsforening ser vi kun én vej frem – og det er at forbyde brugen af syntetiske sprøjtegifte på alle landbrugsjorde.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sybille Kyed

Landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening
cand.agro. (Den Kgl. Veterinær- og landbohøjskole, 1995)

0:000:00