Dansk Træbyggeri: Rejsning af træer i grøn trepart kræver en samlet skovplan

Jakob Rygg Klaumann
Direktør, Dansk Træforening
Tanja Blindbæk Olsen
Branchedirektør, Træ- og Møbelindustrien, DI
Lauritz Rasmussen
Sekretariatsleder, Træ i Byggeriet, fhv. administrerende direktør, Taasinge Elementer, direktør, LR-Consult.
Baggrunden for Den Grønne Trepart var i særlig grad landbrugets grønne omstilling. Skovrejsning er nævnt som et helt centralt virkemiddel i aftalen, der skal indfri det bindende drivhusgasreduktionsmål for land- og skovbrugssektoren på 55-65 procent i 2030, i forhold til 1990.
De nye skove skal derfor også både lagre CO2 og producere træ til samfundets grønne omstilling, for at opnå den ønskede klimaeffekt.
En anden målsætning i aftalen er, at vi skal have mere natur i Danmark. Naturen skal genoprettes med fokus på biodiversitet, så vi får skabt gode vilkår for plante- og dyreliv.
Det kan alle bakke op om og se fornuften i. 100.000 hektar af den nye skov skal derfor være dedikeret til biodiversitet og grundvandsbeskyttelse, mens 150.000 hektar kan rejses med andre formål, herunder træproduktion.
Der går imidlertid mange år, før de nye skove er klar til at levere træ til markedet og biodiversitet. Det giver derfor god mening at se på samspillet til eksisterende skove, både i forhold til forsyning af træ til industrien og biodiversitet.
Træ kan ændre omstilling af byggebranchen
Det er nemlig ikke blot land- og skovbrugssektorens reduktionsmål, der kan få gavn af alle de mange nye træer.
Det er ikke ligegyldigt, hvilken type skov der plantes, og hvordan den eksisterende skov forvaltes.
Jakob Rygg Klaumann, Tanja Blindbæk Olsen og Lauritz Rasmussen
Hhv. direktør i Dansk Træforening, branchedirektør i Træ- og Møbelindustrien og sekretariatsleder i Træ i Byggeriet
Byggebranchen er en anden stor spiller, som udleder alt for meget CO2.
Det kan øget brug af træ og træbaserede produkter imidlertid ændre på.
Træ er lavet af luftens CO2 og solens energi, og udleder ved forarbejdning væsentligt mindre CO2 end gravede materialer, som forbruger store mængder energi og udleder CO2 i fremstillingen.
Derudover kan træ lagre CO2 i vores byggerier i meget lang tid.
Men for at vi kan omstille byggebranchen til flere biogene materialer – og dermed spare klimaet for store mængder CO2 – skal der være nok træ at tage af.
Træ, som foruden essentielle leverancer fra vores nabolande, skal komme fra Danmarks skove i en jævn strøm til vores forarbejdende industri, så byggesektoren kan lykkes med den nødvendige omstilling.
Skovrejsning skal samtænkes
De nye og de gamle skove skal supplere hinanden, så de på bedste vis opfylder alle de behov, samfundet kan få opfyldt fra skoven.
Skove kan nemlig, ud over gavntræ, producere flere ’varer’ på samme tid: eksempelvis rekreation, biodiversitet, rent grundvand og CO2-binding.
Men det er ikke ligegyldigt, hvilken type skov der plantes, og hvordan den eksisterende skov forvaltes, hvis vi skal sikre, at der både optages CO2 og produceres træ, der kan anvendes i byggeriet.
Rapporten 'Skove og træers klimapotentiale', som indgår i Realdanias projekt 'Veje til biogent byggeri', gennemgår forskellige scenarier for skovenes samlede bidrag.
Rapporten konkluderer, at dansk skovbrug kan bidrage væsentligt til at møde efterspørgslen efter biogene byggematerialer og herved til klimamålene, hvis der fokuseres på strategisk skovforvaltning og udnyttelse af biogene ressourcer.
Derfor er der brug for en helhedsorienteret og langsigtet skovplan, som sikrer, at den massive skovrejsning samtænkes med de eksisterende skoves produktionspotentiale, og en løbende leverance af bæredygtigt råtræ til industrien.
Med vores indsigt i industriens kapacitet på både kort og lang sigt, importmønstre og kvalitetskrav til træet, for at det kan anvendes i byggesektoren, er vi klar til at bidrage til udviklingen af skovplanen.
Arbejdet vil samtidig give træsektoren et bedre grundlag for at igangsætte den nødvendige udvikling og innovation i sektoren, så træressourcen kan udnyttes optimalt.
Artiklen var skrevet af
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Kæmpe flertal vil beskytte EU’s svineproducenter mod politikerne: ”Husdyravl er ikke et problem”
- Under svinevalget gik Alternativet tilbage. Nu ønsker Rosenkilde sig et "tydeligere, modigere og mere insisterende" parti
- Ny region risikerer million-besparelse på beskyttelse af drikkevandet: ”Det er beskæmmende”
- DHI: Klimatilpasning kræver et opgør med forestillingen om, at vi kan beskytte alt
- Dansk Skovforening: Flere regler giver ikke mere natur















