Danske Vandløb: Undgå oversvømmelser, udbyg vandløbene

DEBAT: Danske landmænd og grundejere risikerer gentagne oversvømmelser og tab af værdi, hvis ikke de danske myndigheder får udvidet de danske vandløb. I øjeblikket begrænser EU-regulativer mulighederne for dette, skriver Niels Møller.

Af Niels Møller
Kasserer, Danske Vandløb

Danmark er lige nu ved at drukne i vand med store konsekvenser for blandt andet landbruget.

Større og voldsommere regnmængder kan vi ikke gøre noget ved, men et misforstået hensyn til miljøet og alt for restriktive tolkninger af EU-regulativer har snævret de danske vandveje ind til et niveau, så de ikke kan håndtere vandmængderne.

Den øgede regnmængde skal ledes væk via vandløb, der ofte ikke er renset op eller grødeskåret af hensyn til miljøet. Dermed begrænses afvandingen, hvilket blandt andet medfører engarealer, der enten er oversvømmede eller har fået så høj grundvandsstand, at de ikke kan dyrkes.

Også husejere får fugtige kældre, hvor der aldrig før har været den slags problemer.

Hertil kommer, at flere byer oplever oversvømmelser i forbindelse med kraftige regnskyl. Et eksempel er Holstebro, der gentagne gange har oplevet store konsekvenser af oversvømmelser.

En illustrativ sammenligning af problemet er, at vandløbenes evne til at afvande i Danmark 2018 svarer til at flytte den stigende biltrafik fra motorvejene tilbage til landevejene. Det vil de færreste se som en rationel løsning.

Gør bækken bred – gør åen dyb
Danske Vandløb, der organiserer 13.000 medlemmer i form af grundejere, vandløbslaug, pumpelaug, landmænd og andre med interesser i vandløb, ser det som den mest nærliggende løsning at gøre vandløb dybere eller bredere.

Ved at etablere vandløbsprofiler, hvor vandet i tørrere perioder løber i bunden og i mere regnfulde perioder løber i en bredere udgravet profil, vil vandløb kunne aftage langt større vandmængder.

Det har dog ikke været nemt at få tilladelse til at uddybe vandløb på grund af en restriktiv fortolkning af EU-regulativer omkring vandløb. Vi oplever, at embedsmænd og politikere i en række konkrete tilfælde har overimplementeret EU-lovgivningen i Danmark.

Det betyder, at lodsejere ved vandløb kan opleve stærkt skadevoldende vand i bygninger og på afgrøderne. Yderligere betyder forsumpning af arealer store gener i form af insekter og ikter, der kan skade både mennesker og græssende dyr.

Nogle mener, at det vil have varige negative effekter for miljøet at foretage uddybninger af vandløbene. Det har vi til gode at se belæg for. Faktisk vil større vandgennemstrømning i mange tilfælde have en positiv effekt på eksempelvis laks i de større vandløb.

De store forsumpede arealer medfører også, at der sker en kraftigere udvaskning af kvælstof, fordi der er store arealer, der ikke kan optage gødning, da de står under vand.

Myndighederne må på banen
De danske vandløb har i årevis været vedligeholdt og reguleret, så bebyggelser har kunnet bevares, og jorden har kunnet dyrkes. Det har været en kæmpe samfundsinvestering, men det har sikret værdierne og en både rentabel og miljøvenlig jordbrugsproduktion.

Vi mener, at myndighederne har en pligt til at værne om de værdier, der er skabt i det åbne land, både af grundejere og land- og skovbrugere. Værdierne er skabt af skatteborgere, som til gengæld for skattekronerne må have ret til at forvente beskyttelse mod udhuling af deres værdier og levebrød.   

Vi opfordrer derfor til, at regeringen lovgiver, så de danske vandløb kan få en kapacitet, der tager hensyn til de vandmængder, vi har nu, og den fordobling, der nogle steder ventes at skulle afledes frem til år 2050.

Samtidigt er der tvingende behov for, at de regulativer, som gælder for vandløbene, udformes, så de er entydige og ikke giver risiko for forskellige fortolkninger og dermed usikkerhed om lodsejeres retsstilling.

Forrige artikel Peder Størup: Danmark er et uland, når det kommer til naturbeskyttelse Peder Størup: Danmark er et uland, når det kommer til naturbeskyttelse Næste artikel Entreprenør: Alle skal med, hvis plastikproblemerne skal løses Entreprenør: Alle skal med, hvis plastikproblemerne skal løses
  • Anmeld

    Torben Meldgaard · Biolog, PhD

    Fake news af trumpiske dimensioner

    Jeg skal love for at landbrugsorganisationerne er på stikkerne i disse tider. Det er for så vidt naturligt nok for traditionelt set har man haft en ide om at skatteborgerne skal betale for at hjælpe et erhverv i forfald.

    Paradoksalt nok var det i sin tid skatteborgerne der betalte for den primære årsag til de oversvømmelser vi ser i dag. Jo jo – der er da kommet mere vand, men den primære årsag er de massive sætninger af jorderne som er sket pga dræning. Dræning der er betalt af skatteborgerne i sin tid.
    På de jorder med højt organisk indhold har dræningen ført til at de organiske lag har fået ilt, hvorved de er rådnet væk. Mange steder har jorden sat sig op til 2 meter og når vi så er nede i de nedre dele af åsystemerne hvor faldet er minimalt, vil det logisk nok føre til oversvømmelser. Her og andre steder hjælper det ikke at uddybe og gøre bredere.

    Analogien til motorvejen holder på ingen måde. På en motorvej er det bilerne selv der står for fremdriften. I en å er det tyngdekraften. Prøv at lave en 4-sporet motorvej på flad jord og tag benzinen ud af bilerne. Så flytter de sig nok ikke hurtigere bare fordi der er 4 spor.

    En ting som samtlige landbrugsorganisationer også har tendens til at glemme er den manglende vedligeholdelse af drænene. SEGES vurderer at ca 400.000 hektar landbrugsjord trænger til omdræning pga sammenfaldne drænrør. Det er en yderst bekostelig affære, som landbrugets bundrådne økonomi ikke magter pt. Og godt det samme.
    Sætningen ” nogle mener, at det vil have varige negative effekter for miljøet at foretage uddybninger af vandløbene. Det har vi til gode at se belæg for. Faktisk vil større vandgennemstrømning i mange tilfælde have en positiv effekt på eksempelvis laks i de større vandløb” er fake news af trumpiske dimensioner.

    Forskere nationalt og internationalt er 100% enige om at manglende grøde fører til fald i insektlivet i vandløbene og dermed faldende biodiversitet. Der er ikke noget der kan leve i en sandørken – heller ikke lakseyngel.

    Et godt vandløbsmiljø kræver grusbund (grus som tidligere er gravet væk) og langsomtvoksende planter som f.eks vandranunkel. Ved at øge grødeskæringen fremmer man de hurtigtvoksende arter som pindsvineknop – så meget af effekten (16 cm sænkning af vandstanden om sommeren) er forsvundet få uger efter. Hvorefter man så kan skære igen. Denne grødeskæring koster årligt de danske skatteborgere 285 millioner. Penge som borgmestrene sikkert godt kan bruge på tiltag der vitterligt har en brugbar effekt.

    Uddybning og gravning i vandløbene vil sænke hastigheden af vandet betragteligt i de perioder hvor der ikke er megen nedbør. En sådan sænkning giver øget sedimentation af organisk materiale på bunden som med tiden giver mere mudder – som så kræver mere bekostelig opgravning. Med andre ord – en ond cirkel af dimensioner.

    Lad vandløbene passe sig selv. Lad dem svømme over og lad markerne blive til enge igen. Enge der optager kvælstoffet og reducerer udledningen til vores følsomme havmiljø. Giv ådalene tilbage til vandmiljøet (som Socialdemokratiet har foreslået).

    Med tiden vil vi kunne genopbygge de organiske lag i jorderne. Lag der fungerer som en stor svamp og er med til at tilbageholde vandet således at vores store byer ved åmundingerne ikke skal opleve oversvømmelser i samme grad som det sker i dag.

  • Anmeld

    Michael Bo Nielsen · Selvstændig

    Flere løsninger. Rigtige løsninger?

    Foreningen Danske Vandløb mener, at Danmark er ved at drukne i vand. Udover de stigende nedbørsmængder er det ”misforstået hensyn til miljøet” og en restriktiv EU-lovgivning på vandløbsområdet, som martrer landbruget, skriver foreningen, der som bekendt deler adresse med Landbrug og Fødevarer på Axeltorv.

    Da Danske Vandløb må formodes at besidde en vis ekspertise, kan Niels Møller måske være behjælpelig med svar på følgende spørgsmål, gerne med henvisning til relevant litteratur på området:

    1) Hvilken betydning har det for de aktuelle oversvømmelser af markerne, at 400.000 – 500.000 ha landbrugsjord har dårligt vedligeholdte dræn?

    2) Øget afvanding og forøget vandgennemstrøming oppe i vandløbssystemerne medfører flaskehalsproblematikker nedstrøms, hvor man i byerne vil opleve oversvømmelse af tekniske installationer og beboede områder. Hvordan forstiller Danske Vandløb, at man løser de problemer i f.eks. Kolding, Vejle, Aarhus og Holstebro?

    3) Generationers dræning af jorden har fået op mod 70.000 ha jord til at ”sætte sig”. Hvordan forstiller Danske Vandløb sig, at vandet fra markerne skal ledes væk, hvis der ikke er tilstrækkeligt fald mod vandløbene – som ofte heller ikke har tilstrækkeligt fald i fht. havet?

    4) Øget grødeskæring øger kun kortvarigt vandgennemstrømningen i vandløbene. Efter nogen tid mindskes den, da de hurtigst voksende vandplanter får bedre vandbetingelser. Hvad tænker Danske Vandløb om den problemstilling?

    5) Det er fra flere sider foreslået, at vi samfundsmæssigt investerer i at omdanne ådale til vandbuffere, som på de kritiske tidspunkter kan opmagasinere vandmasserne og langsomt frigive dem til vandløbene. Hvordan stiller Danske Vandløb sig til det forslag?

  • Anmeld

    Jørn Kristiansen

    Fortidens løsninger til fremtidens problemer?

    Danske Vandløb er en aflægger fra landbruget. Få vandet hurtigt væk fra landmandens marker og ned til den større by, der typisk ligger ved udløbet til fjord eller hav. Hvad er dyrest oversvømmelser af uproduktiv lavtliggende landbrugsjord eller vand i et byområde? Landbruget peger ofte på at andre skal løse erhvervets problemer. I stedet bør det spørge, hvad kan vi gøre anderledes? Drænvedligehold er forsømt gennem årtier. Stadig tungere maskiner har trykket jorden sammen, så vandet ikke kan sive væk. Jordstrukturen er forringet, der er få regnorme, der kan ventilere jorden. Markrobotter, udfasning af lavbundsjord mod kompensation, omdræning kunne være bud på løsninger. Der er ingen grund til at gentage fortidens fejl, for de virker kun kortvarigt

  • Anmeld

    Bent Andersen

    De stakkels vandløb

    Først tørlægger man et utal naturlige vandhuller, så tørlægger man den ene sø efter den anden, så fjerner man mange tusinde kilometer grøfter og læbælter, derefter klager man over at vandløbene ikke kan tage den øgede mængde overfladevand disse tiltag giver. Helt ærligt???

  • Anmeld

    Sten Frandsen

    Hvem skal nu betale...?

    I debatindlægget opfordrer Niels Møller fra foreningen Danske Vandløb til, at regeringen lovgiver, så de danske vandløb kan få en kapacitet, der tager hensyn til de vandmængder, vi har nu, og den fordobling, der nogle steder ventes at skulle afledes frem til år 2050.

    Udsagnet om fordoblingen af vandmængderne i vandløbene frem mod år 2050 har Danske Vandløb fremført i mange sammenhænge. Bl.a. i en række indlæg i forskellige medier, på foreningens hjemmeside og overfor Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg på et foretræde den 20. april 2016.

    Udsagnet har udspring i en rapport fra GEUS til Naturstyrelsen i 2013 om ” Klimaeffekter på hydrologi og afstrømning – klimaekstremvandføring”.

    Niels Møller og Danske Vandløb undlader imidlertid, at gøre opmærksom på, at den fordobling af vandmængderne i vandløbene, der påpeges, drejer sig om en af GEUS estimeret vandføring i forbindelse med 100 års hændelser, - altså situationer, der statistisk set kun optræder én gang i løbet af en periode på 100 år. Desuden fremgår det af rapporten, at fordoblingen af vandmængderne i disse ekstremsituationer er estimeret til at ske i nogle sydøstlige dele af landet, mens der i størstedelen af Jylland kun vil ske en øgning af vandmængderne på mellem 0 og 25 procent.

    Hverken vandløb eller spildevands- eller regnvandsledninger dimensioneres til at kunne aflede alt vandet i forbindelse med en 100 års hændelse. Skulle man gøre det, ville det blive ekstremt dyrt og mange steder fysisk set helt umuligt.

    Niels Møller peger i sit indlæg på, at etablering af dobbeltprofiler i vandløbene vil sikre, at vandløbene vil kunne aftage langt større vandmængder. Dette er jeg sådan set enig i, og det har også været anvendt som et virkemiddel flere steder i landet, bl.a. i Fredensborg Kommune.

    Etablering af dobbeltprofiler i vandløb er dog meget omkostningskrævende. Erfaringsmæssigt koster alene anlægsfasen i omegnen af 500.000 kr. pr. kilometer vandløb. Forestiller man sig, at man ville etablere dobbeltprofiler i bare 10 procent af alle landets ca. 65.000 km åbne vandløb, så vil omkostningerne løbe op i størrelsesordenen 3,2 milliarder kr. Dertil skal lægges afgivelse af jord langs vandløbene fordi etablering af dobbeltprofiler gør afstanden mellem kronekanterne betydeligt større, typisk dobbelt så stor. Oveni dette skal lægges væsentlige forøgede årlige vedligeholdelsesomkostninger, fordi hurtig tilgroning af det øverste profil kræver særlig vedligeholdelse.

    Det store spørgsmål vil naturligvis være: Hvem har mod på at betale disse omkostninger, der vel at mærke har den alvorlige bivirkning, at vandløbenes vandføringsevne stiger med forøget risiko for, at der sker oversvømmelser længere nedstrøms i vandløbene, hvor der i mange tilfælde ligger byer?