Debat: Syv forslag til en mere ambitiøs politik for biodiversitet

DEBAT: Der er brug for, at landets politikere og andre beslutningstagere sender et signal om, at de tager biodiversiteten seriøst. Her er syv forslag til, hvordan det kan gøres, skriver Rasmus Vincentz fra Habitats.

Af Rasmus Vincentz
Medstifter af Habitats

I Danmark er der heldigvis ved for alvor at komme politisk fokus på indsatsen for biodiversitet, og det er glædeligt.

Hvad der er mindre glædeligt, er, at de forslag, der kommer, stadig er for begrænsede, både hvad angår indhold og omfang.

Med det netop udsendte udspil til finansloven for 2019 er der desuden afsat en del penge til at gøre mere for at sikre biodiversiteten, og netop derfor er det rigtig vigtigt, at vi har en bred og velfunderet forståelse for, hvad der kan og skal gøres for biodiversiteten.

I de fleste politiske udspil går det heldigvis igen, at der i Danmark skal sikres mere urørt skov og flere store sammenhængende naturarealer, hvilket også er noget af det vigtigste, der kan gøres for biodiversiteten i Danmark.

Men det er afgørende for den samlede indsats for biodiversitet, både i Danmark og i resten af verden, at den politiske forståelse og handling bliver bredere og mere ambitiøs end bare at se på km2 urørt skov, procentsatser for fredet natur eller antal nationalparker.

Målet med indsatser for biodiversitet bør nemlig være en velforankret, omfattende omstilling af vores samfund til at gøre plads til en rig, mangfoldig, skøn og funktionel natur for nuværende og alle kommende generationer.

Derfor er det vigtigt at supplere de nuværende udspil og anlægge et bredere perspektiv i forhold til et så stort og seriøst problem, som undergravning af vores naturgrundlag egentlig er.

Derfor kommer nu syv supplerende tiltag for en bredere og mere ambitiøs politik for biodiversiteten.

1. Hent inspiration til politik og strategier hos andre
Et nyt og meget inspirerende eksempel er den ambitiøse plan for biodiversitet, der i løbet af sommeren er blevet vedtaget i Frankrig.

Særligt interessant er for eksempel planens fokus på omstilling af økonomien og den generelle mobilisering af befolkningen.

Der vil eksempelvis i forbindelse med starten af skoleåret blive lanceret en ‘Agenda for Action for Biodiversity’, der skal tilskynde både civilsamfundet og virksomheder til at indgå mere ambitiøse og konkrete forpligtelser vedrørende biodiversitet.

I Danmark kunne indsatserne for biodiversitet også sagtens henvende sig bredt til skoler og virksomheder og motivere til en bredere indsats for biodiversitet.

2. Kobl indsats for biodiversitet til andre politikområder
I Sverige er der i foråret 2018 vedtaget en ambitiøs strategi for at integrere arbejdet med klima, miljø og naturressourcer, herunder biodiversitet i det internationale udviklingsarbejde. Det er også oplagt i Danmark at koble biodiversitet til den historisk stærke og højt profilerede danske udviklingsbistand.

Inden for klimaindsatsen har klimaministeren for nyligt lagt op til at arbejde med biologisk optag af drivhusgasser.

Det er en oplagt mulighed for at koble tiltag, der hjælper klimaet med tiltag for at fremme en mere vild og mangfoldig natur. For eksempel gennem (gen)dannelse af vådområder eller via udbredelse af områder med ålegræs osv.

Det vigtige er at sikre, at der ikke sker en optimering i forhold til den ene dagsorden på bekostning af den anden.

Biodiversitet kan også kobles til politikområdet sundhed, hvor det er oplagt at inddrage natur mere i både forebyggelse og behandling.

3. Vær proaktiv i de internationale forhandlinger
De nuværende globale målsætning for biodiversitet i regi af FN’s Biodiversitetskonvention udløber, og forhandlinger om en ny aftale er i gang, blandt andet ved COP14 i Egypten til november.

Det vil være et stort skridt for Danmark at deltage aktivt i denne proces, samt godt for den danske debat om biodiversitet, hvis tankerne, forslagene og strategierne i den forbindelse deles åbent, så mange flere kan bidrage og blive klogere.

4. Lav politik for opgørelse af værdien af natur og økosystemer
Den måde, der opgøres værdi på i samfundet i dag, og som fungerer som en central målestok for udvikling, er meget økonomisk orienteret uden større biologiske hensyn til naturens tilstand og evne til at regenerere.

Derfor kan politiske udspil vedrørende biodiversitet også med fordel kobles op på de værdiopgørelser, samfundet styrer efter.

Parterne til Biodiversitetskonventionen vedtog i 2010 de såkaldte Aichi-mål, hvoraf mål 2 siger, at hvert land inden 2020 skal integrere værdierne af biodiversitet og økosystemtjenester i planlægningsprocesser, nationalt og lokalt, samt inkludere det i nationale regnskaber og rapportering.

Alene opfyldelsen af dette mål vil være et stort fremskridt i Danmark, men derudover kan Aichi-målet også med fordel bredes ud til at blive anledning til en større samfundsmæssig diskussion, om hvad vi betragter som værdi, og hvordan vi ønsker at opgøre samfundets udvikling.

5. Integrer biodiversitet bredt i planlægning
I de politiske udspil er der meget fokus på ikke at skade eksisterende natur og på at bevare værdifuld natur.

Det er bestemt vigtigt, men da en meget stor del af Danmarks areal allerede er kultiveret og bebygget, er der også brug for en indsats for biodiversitet på områder, der ikke i dag ligner de kendte naturtyper som skov, eng, overdrev og så videre.

Det kan ske via lovkrav om at få mest mulig natur ind i for eksempel nybyggeri, renoveringer, infrastrukturprojekter, byudvikling med mere.

For når der alligevel er gang i anlægsaktiviteterne, vil det ofte ikke være dyrere også at få tænkt hensyn til en høj biodiversitet ind, men det kan ligefrem øge områdets værdi gennem oplevelser, læring, mental sundhed og regulering af det fysiske og kemiske miljø.

6. Mobiliser virksomheder til at arbejde aktivt med biodiversitet
Virksomheder i hele verden spiller en enorm rolle i forhold til forbrug af ressourcer og med investeringer og er derfor også centrale i indsatsen for at standse tabet af biodiversitet.

Derfor skal de mobiliseres, så de er med til at bevare og genskabe naturen gennem deres aktiviteter.

Globalt er der en rivende udvikling inden for virksomheders arbejde med biodiversitet, men det går trægt i Danmark. Politisk er der i Danmark, med undtagelse af Alternativets udspil, ingen partier, der kobler indsats for biodiversitet til virksomheder, så her er der virkelig mulighed for at øge ambitionerne.

Det kan kobles op på FN’s verdensmål, som efterhånden mange virksomheder arbejder med, og hvor mål 14 og 15 fokuserer direkte på biodiversitet. Eller det kan ske gennem ændringer i Regnskabsloven, hvor CSR-rapportering allerede er et lovkrav (for store virksomheder), men hvor biodiversitet desværre ikke er nævnt. 

7. Diskuter natursyn og menneskets rolle i økosystemerne
Bag problemerne med tab af biodiversitet ligger en større problemstilling om, hvordan vi mennesker i dag opfatter og behandler naturen.

I Biodiversitetskonventionens forhandlinger om en ny global aftale om biodiversitet er overskriften ’harmoni med naturen’. En vending, der desuden er nævnt flere gange i FN’s verdensmål, som også Danmark har skrevet under på.

Det kan lyde meget abstrakt, men når det optræder så centralt og strategisk, forpligter det både borgere og politikere herhjemme til at tage formuleringen alvorligt ved for eksempel at starte en diskussion om, hvilket forhold vi har til naturen, og hvordan vi egentlig kunne tænke os at leve med den fremover.

Det kan for eksempel gøres gennem selvstændige borgermøder, til folkemøder eller i andre sammenhænge, hvor der er plads til en bred og åben debat om, hvor vi som samfund vil hen og med hvilke midler.

Det er mit håb, at disse forslag til supplement af de nuværende politiske udspil kan medvirke til at gøre den danske indsats for biodiversitet bredere og endnu mere ambitiøs.

Der er brug for, at landets politikere og andre beslutningstagere sender et signal om, at de tager denne problemstilling virkelig seriøst og er villige til at se ud over snævre interesser, så vi som samfund kan komme i gang med en indsats for biodiversitet, der står mål med problemerne.

Forrige artikel DN til Ellemann: Her er de vigtigste opgaver frem mod valget DN til Ellemann: Her er de vigtigste opgaver frem mod valget Næste artikel WWF: Slip hæmningerne løs, Ellemann! WWF: Slip hæmningerne løs, Ellemann!
  • Anmeld

    Poul Evald Hansen · Biolog

    Udmærkede forslag, men ....

    det er jo ikke forslag, som er meget konkrete. Der burde være datoer og forpligtende tidshorisonter på.

    Det er nu besluttet, at der skal udvikles et fælles registreringssystem for alle artsgrupper i den danske natur med udgangspunkt i det udmærkede projekt Svampeatlas. Og der er afsat ressourcer, takket være ikke mindst Aage V. Jensens Naturfond, til at det kommer op at flyve inden for de næste få år, muligvis allerede i løbet af 2019 - hvis jeg har forstået det rigtigt.


    Se det er konkret!

Wermelin til embedsmænd: Vi skal være det grønne foregangsland

Wermelin til embedsmænd: Vi skal være det grønne foregangsland

MINISTERSKIFTE: Danmark skal være det førende land i grøn omstilling, og det stiller krav til idérigdommen i ministeriet, lød det fra den nye miljøminister, da der torsdag blev udvekslet både bacon og blæksprutte under vagtskiftet i Miljø- og Fødevareministeriet.