Debat

Det grønne sporskifte

DEBAT: Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger kan blive et godt skridt på vejen mod en grøn og bæredygtig landbrugsproduktion, men der er også grund til at sætte spørgsmålstegn ved kommissionens anbefalinger. Det skriver Christian Reng, politisk medarbejder i Dyrenes Beskyttelse.
Tilknyttet som universitetspraktikant på portalerne Altinget | Fødevarer og Altinget | Uddannelse. Kandidatstuderende i socialvidenskab og kommunikation på Roskilde Universitet med fokus på journalistik og politisk kommunikation.
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christian Reng
Politisk medarbejder i Dyrenes Beskyttelse

Natur- og Landbrugskommissionen har med sine anbefalinger lavet et grundigt og visionært arbejde, som kan blive et godt skridt på vejen i forhold til at sikre en bæredygtig og forsvarlig landbrugsproduktion i fremtiden.

Når det er sagt, skal vi også gøres os bevidste om de udviklingsscenarier, som anbefalingerne kan medføre. Er man ikke påpasselig, kan man ende med at spænde ben for egne grønne visioner.

Er en reguleringsændring ønskværdig?
En af kommissionens 44 anbefalinger drejer sig om emissionsbaseret regulering af husdyrproduktionen. Anbefalingen går i korte træk ud på at gå bort fra at regulere på mængder eller antal, for til gengæld at regulere på udledningen af uønskede stoffer. Den dygtige landmand, som kan tæmme sine emissioner, vil således kunne forøge sin produktion, hvis det er ønsket.

Når det er sagt, skal vi også gøres os bevidste om de udviklingsscenarier, som anbefalingerne kan medføre. Er man ikke påpasselig, kan man ende med at spænde ben for egne grønne visioner.

Christian Reng
Politisk medarbejder i Dyrenes Beskyttelse

Hertil kan man spørge, om effekterne af en sådan reguleringsændring helt overordnet set er ønskværdige. Er effekterne på natur, miljø, dyrevelfærd etc. forsvarlige? Dernæst kan man spørge, om det hænger sammen samfundsøkonomisk. Er det en god forretning, når elementer som landbrugsstøtte, arbejdspladser, eksportindtægter og afledte udgifter til f.eks. klima- og sundhedsinitiativer regnes sammen?

Hvis vi for argumentets skyld siger, at vi kan svare 'ja' til begge spørgsmål, er alt så i den skønneste orden? Hvis man har en ambition om, at den grønne udvikling til stadighed skal foldes mere ud, så bliver svaret kun et 'måske'.

Grøn succes afhænger af at skifte mellem spor
Natur- og landbrugskommissionen taler om en differentieret landbrugssektor, hvor man har to spor, som fungerer sideløbende. Et spor, der med kommissionens egne ord har en "stærk bæredygtighedsprofil", og et spor der ikke har, men som til gængæld sørger for stor volumen. Den grønne udviklings succes afhænger bl.a. af muligheden for at kunne skifte mellem disse to spor.

En ny emissionsregulering kan give anledning til store investeringer, som ikke tager tilstrækkelig højde for fremtidens marked, hvor det, der i dag kaldes nicheprodukter, kan vise sig at være de mest rentable og ønskværdige at producere. Man risikerer, at producenterne ikke maler, men investerer sig op i et hjørne, hvorfra de ikke kan slippe væk. Dette er et uønsket udviklingsscenarie.

Natur- og landbrugskommissionen anbefaler også, at der arbejdes med målrettede initiativer til økologisk omlægning, hvilket er rosværdigt. En forkert udmøntning af emissionsreguleringen kan dog vise sig, at få den fuldstændig modsatte effekt, hvis ikke denne nye start for landbruget forsøger at sikre en reel mulighed for at skifte spor i mere grøn og bæredygtig retning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00