
Peter Stensgaard Mørch, der er direktør i PensionDanmark, er blevet valgt til styregruppen for den FN-støttede Net Zero Asset Owner Alliance, også kaldet NZAOA.
En global alliance af institutionelle investorer, der arbejder for den finansielle sektors bidrag til den grønne omstilling.
Det oplyser han selv på LinkedIn.
Dermed skal Peter Stensgaard Mørch arbejde for at mindske investorers CO2-aftryk.
"Klimakrisen kræver en meget stærkere koordineret indsats blandt verdens lande, og en anerkendelse af behovet for at reducere global ulighed, mens verdensøkonomien gennemgår en grøn omstilling," skriver han.
NZAOA blev lanceret i september 2019 i FN-regi. Alliancen har 88 medlemmer, der arbejder aktivt med reduktionsmål.
Udover at sidde på en toppost i PensionDanmark er Peter Stensgaard Mørch tidligere departementschef i Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet.
- Moderaternes akavede griseforslag lyder som bluff
- Moderaterne svarer igen: Vi vil ikke lade landbruget skrive drejebogen for grisene
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- Nye grønne ordførere ser frem mod den nye valgperiode: ”Afgørende handling er indtil videre udeblevet”
- Friluftsrådet til den kommende regering: Prioritér befolkningens naturglæde og gør naturen til en folkesag



















