DN-formænds bøn til nyt folketing: Vent med beslutning om gigantprojekt, før vi kender konsekvenserne

I de senere år er vi blevet mere og mere vidende om, hvor skidt en forfatning det danske havmiljø er i.

Forurening med næringsstoffer, iltsvind, skadeligt bundfiskeri og klimaforandringer har medført, at ingen danske farvande i dag lever op til EU-kriterierne for god økologisk tilstand. Dertil kan man desværre lægge, at Danmark ikke lever op til hverken EU's havstrategidirektiv, habitatdirektiv, fuglebeskyttelsesdirektiv eller vandrammedirektiv. 

Øresund skiller sig imidlertid ud. Det er nemlig et af de havområder, som trods svækket tilstand, faktisk stadig huser en mangfoldighed af arter og et stort potentiale for at trives igen.

Blandt andet derfor vedtog et flertal i Folketinget i 2021, at Øresund skal udlægges som marin naturnationalpark for at bevare og løfte den unikke biodiversitet. Det er sund fornuft, men også visionært i forhold til, hvor lidt politisk fokus, der før har været på havet. Det kvitterer vi i Danmarks Naturfredningsforening for.

Nyt anlægsprojekt bekymrer

Vi finder det imidlertid bekymrende og paradoksalt, at man med den ene hånd vil beskytte havnaturen med en naturnationalpark og med den anden hånd etablerer store anlægsprojekter med potentielle skadevirkninger i selvsamme område.

Hvor grønt bliver Holmene i virkeligheden, når man medregner de konsekvenser, projektet kommer til at have for havnatur og miljø i Køge Bugt og omegn?

Maria Reumert Gjerding, Ole Damsgaard, m.fl.
Danmarks Naturfredningsforening

Vi har i lang tid været kritiske over for de ukendte påvirkninger, som Lynetteholm vil medføre, og nu er der muligvis et nyt enormt anlægsprojekt under opsejling i Øresund.

I Køge Bugt har Hvidovre Kommune nemlig planer om at realisere anlægget Holmene, som de løftede sløret for i 2019 sammen med den tidligere VLAK-regering.

Projektet vil omdanne 3,2 kvadratkilometer hav til ni kunstige øer for at skabe plads til et nyt industri- og erhvervsområde, der blandt andet skal huse Danmarks største rensningsanlæg, Lynetten, som man vil flytte fra København til Køge Bugt.

Holmene er blevet præsenteret som et grønt projekt med et miljøskånsomt rensningsanlæg, grønne virksomheder, rekreative områder med cykling, kajak og andet. Alle positive elementer, men hvor grønt bliver Holmene i virkeligheden, når man medregner de konsekvenser, projektet kommer til at have for havnatur og miljø i Køge Bugt og omegn?

Den bekymring er vi ikke ene om. Den deles af syv kommuner langs bugten, som alle har sagt fra over for at deponere mere jord i bugten, der i forvejen har været udsat for dumpning af slam fra Lynetteholm, råstofgravning med ødelagt havbund til følge og forurening fra land.

Politisk beslutning skal vente 

Der er flere åbenlyse udfordringer med projektet.

For det første er det svært at forestille sig, at det ikke vil have en betydelig påvirkning af havnaturen og miljøet i området. Tænk blot på selve anlægsarbejdet i havet og ikke mindst det iboende problem, at materialet, som øerne skal bygges af, blandt andet er forurenet overskudsjord.

Ét er vores bekymringer, men vores konkrete anke er, at ingen af de potentielle konsekvenser er undersøgt, hvorfor man i dag ikke har et reelt billede af påvirkningens omfang

Maria Reumert Gjerding, Ole Damsgaard, m.fl.
Danmarks Naturfredningsforening

Tænk på spildevandsudledningerne fra et kommende rensningsanlæg i den strømsvage bugt. Eller tænk på det enorme areal med livsvigtigt ålegræs, der hjælper både havnatur og klima, som bliver permanent fjernet.

Og så må vi heller ikke glemme, at anlægget og byggeriet vil ligge side om side med et Natura 2000-område – et vigtigt, beskyttet naturareal – som det også vil påvirke.

Samtidig siger en projektrapport fra COWI, at der ikke er grundlag for at tro, at det er grønne virksomheder, der vil komme til Holmene, men mere af det samme som i dag.

Ét er vores bekymringer, men vores konkrete anke er, at ingen af de potentielle konsekvenser er undersøgt, hvorfor man i dag ikke har et reelt billede af påvirkningens omfang.

Hvor meget vil det skade? Og er påvirkningen så omfattende, at det vil være mere fornuftigt at placere projektet på land? Det sidste særligt i lyset af, at der på land er rigeligt uudnyttet erhvervsareal, mens vi også ved, at det er muligt at modernisere Lynetten på stedet, hvilket må spare en masse ressourcer.

Derfor har vi en bøn til det nye folketing: Lad endelig være med at tage en beslutning om dette gigantprojekt, før der foreligger et klart vidensgrundlag, og vi har større klarhed over konsekvenserne. For naturen, miljøet, klimaet og borgernes skyld.