Der er behov for langt klarere mål og et klarere fokus på, hvad pengene bruges til fremover. Kun sådan får den biologiske mangfoldighed det løft, der skal til.

Nora Skjernaa Hansen
DN

Af Nora Skjernaa Hansen
Danmarks Naturfredningsforening

Kun seks procent af de danske skove har ifølge en ny evaluering natur som formål. Det er alt, alt for lidt. Et af de overordnede problemer er desuden, at virkemidler som urørt skov, gamle driftsformer m.m. ikke i tilstrækkelig grad er anvendt der, hvor de sårbare og truede arter findes, det vil primært sige i ældre løvskove på gammel skovjord.

Der er behov for langt klarere mål og et klarere fokus på, hvad pengene bruges til fremover. Kun sådan får den biologiske mangfoldighed det løft, der skal til. Danmarks Naturfredningsforening mener, at mindst 20 procent af det til en hver tid værende skovareal skal udlægges med natur som det primære formål.

De vigtigste indsatser for skovenes natur er:

- Find naturperlerne, hvor de sårbare arter stadig trives.

- Fokuser på at bevare og forbedre naturtilstanden i naturperlerne – virkemidlerne kan være urørt skov eller aktiv naturpleje, alt efter naturperlens karakter.

- Skab bred politisk enighed om klare mål for en rig natur.

Der er i løbet af de 20 år fra 1992-2012 brugt sammenlagt 343 mio. kr. på de naturtiltag i de eksisterende skove, som har kunnet gøres op økonomisk (omlægning til naturnær skovdrift i statsskovene er ikke medtaget). De 343 mio. kr. svarer til, at hver dansker har betalt ca. 3 kr. om året til natursatsninger i skovene. Til sammenligning har Folketinget lige bevilget 3,4 mia. kr. til en motorvej mellem Herning og Holstebro…

Urørt skov
Danmarks Naturfredningsforening er enig i, at vi skal have meget mere urørt skov (især i gamle bøgeskove). Men urørthed er ikke det eneste saliggørende og faktisk heller ikke helt ukompliceret i forhold til, hvordan skovene ser ud i dag. De kan let gro til i sitkagran fra nærliggende frøkilder. Eller decideret invasive arter. Vi mangler jo bl.a. de store græssende dyr, som ikke kommer lige med det vuns.

Nogle steder kan urørthed være decideret kontraproduktivt, fx til at bevare gamle egeskovsmiljøer, græsningsmiljøer, stævningsskove, skovenge, skovbryn m.m. Andre steder er det bare fuldt muligt at styrke biodiversiteten (de sårbare arter) i ”tilstrækkelig” grad og samtidig have et vist økonomisk udbytte fra træproduktion. Det afgørende er at tilpasse virkemidlet til de sårbare arter, man vil gavne det konkrete sted.

Politikerne skal på banen
Naturstyrelsen har et kæmpe ansvar, både som rådgiver for Miljøministeren og som forvalter af de statslige skove. Samtidig skal vi huske, at det er i statsskovene, at det trods alt er gået mest fremad med naturtiltagene, og at det ikke udelukkende er her naturperlerne findes. Vi skal også have godsskovene i spil og have fundet og bevaret deres naturperler på fornuftig vis.

Det er den store politiske udfordring nu. Naturplan Danmark er på trapperne og et nyt nationalt skovprogram skal udarbejdes i år og vedtages i 2014. Begge disse planer giver politikerne rig lejlighed til at demonstrere vilje og målrettethed for skovnaturen. Skovprogrammet forventes at blive internationalt bindende.

Potentialet findes: Der er stadig 16 procent af de mere end 200 år gamle skovbevoksninger i statsskovene, som ikke har natur som et primært formål. Og der er mange ubeskyttede skovperler også i de private skove. Evalueringen henviser til at 300 af 450 private bevoksninger, som formodes at have en særligt høj biologisk værdi (i alt 9.500 ha), har ukendt bevaringsstatus. 23 procent af den nuværende skov var også skov for 200 år siden. De områder er alle potentielt yderst bevaringsværdige af hensyn til genetiske ressourcer og gammel skovjord, fordi naturen her har haft tid til at udvikle sig gennem lang tid, hvilket mange skovlevende arter er afhængige af for at trives.

Der er lyspunkter
Der er dog heldigvis også sket gode tiltag de seneste 20 år, primært i de statslige skove i form af både decideret biodiversitetsskov og i den almindelige skovdrift. Der er faktisk lysår til forskel mellem praksis i skovene i 1980’erne og nu. Før 1994 var der ifølge rapporten 217 ha urørt skov i Danmark. Nu viser optællingen, at 35.000 ha (6 procent) skov er udlagt med biodiversitet som hoved- eller delmål. Der er dog stadig langt til målet fra 2002 om 10 procent biodiversitetsskov i 2040. Og dette mål er lavt sat i forhold til nyere internationale aftaler.

Det tager lang tid at vende udviklingen i skovene, fordi gamle skovstrukturer ikke genskabes med et pennestrøg. Desværre er de bedste levesteder for sårbare arter i dag så små og opsplittede, at mange arter risikerer at uddø, selv om vi bevarer deres nuværende levesteder. Det kaldes forsinket uddøen. Derfor er det nødvendigt med en målrettet indsats for at vende udviklingen og stoppe tabet af biodiversitet.