DN: Naturkrisen er en gigantisk akut opgave på Wermelins bord

Af Maria Reumert Gjerding
Præsident for Danmarks Naturfredningsforening

Det var et skelsættende øjeblik, da den tidligere miljøminister Esben Lunde Larsen (V) i 2017 kastede håndklædet i ringen under et samråd i Folketinget og meldte ud, at han og den daværende regering ikke længere troede på, at FN’s naturmål var realistiske at nå.

Der er tale om naturmål, som grundlæggende handler om at vende tabet af biodiversitet til fremgang. Forud for den seance var gået mere end ti år med stribevis af lempelser på natur- og miljøbeskyttelsen, der gradvist har bragt Danmark længere væk fra målene.

Natur- og miljøbeskyttelsesregler er blevet fjernet, styrelser er blevet beskåret og udflyttet, og overvågningen er blevet forringet. Tilbagegangen er senest blevet forstærket med vedtagelsen af den omstridte landbrugspakke fra 2015.

Naturen har fået det værre
Konsekvenserne af de mange års totale fravær af ansvarlig naturpolitik fornægter sig ikke. I fredags offentliggjorde Aarhus Universitet den nye artikel 17 rapportering i henhold til habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet, og det er gruopvækkende læsning.

33 procent af de rapporterede naturtyper er i tilbagegang, og for arterne gælder det, at 22 procent er i tilbagegang – eller mere teknisk, så er deres såkaldte bevaringsstatus blev forværret. Naturens tilstand er gået fra dårlig til værre.

Faktisk kalder naturens krise i Danmark på lige så stor politisk handling som den aktuelle klimakrise. 

Maria Reumert Gjerding
Præsident for Danmarks Naturfredningsforening

Det er en udvikling, der er i strid med formålet i direktiverne, og det slår en tyk streg under, at der ikke længere er grundlag for at begrave naturområdet i yderligere analyser, politiske syltekrukker og langstrakte kommissioner.

Der er brug for handling. Og det ligger uangribeligt fast, at der er brug for en kæmpe indsats, hvis vi skal have vendt tilbagegangen for den danske natur. Faktisk kalder naturens krise i Danmark på lige så stor politisk handling som den aktuelle klimakrise.

Der ligger en gigantisk og akut opgave på den nye ministers bord, som kræver en generel omstilling af hele den danske naturpolitik og ikke blot lidt almisser med urørt skov her og der.

Natur for naturens skyld
Heldigvis ligger en del af løsningerne ligefor – og det behøver ikke engang at være specielt dyrt. Det handler om, at vi skal lade naturen være natur for naturens skyld. Forvaltningen af naturen skal i langt højere grad styres af naturen selv.

Blomsterengene skal ikke ædes op af kødkvæg, og rigkær og kildevæld skal ikke plejes af store maskiner. Skovene skal ikke dyrkes som plantager, men være frirum for naturen, der skal have lov til at være natur. Staten ejer og forvalter omkring 110.000 hektar skov og omkring 90.000 hektar lysåbne naturarealer. Det er oplagt, at man sætter i gang her først.

Regeringen bør derfor i lyset af den nye rapport fra Aarhus Universitet øjeblikkeligt igangsætte arbejdet med den varslede biodiversitetspakke. Den bør indeholde både kort- og langsigtede mål for den danske natur, og den bør ligeledes sikre, at der er finansiering og vilje til at sætte ind, hvor det er nødvendigt. Den pakke håber vi, at man nu meget hurtigt går i gang med at lave.

Samtidig skal vi have udtaget nogle af de sårbare lavbundede arealer i Danmark, som i dag er udpinte. Sammen med Landbrug & Fødevarer har vi i Danmarks Naturfredningsforening foreslået en jordreform, som vil skabe plads til mere natur, sænke landbrugets CO2-udledning og samtidig gavne vandmiljøet. Et columbusæg, som virkelig vil gøre en forskel.