Det startede beskedent i Ringkøbing-Skjern i Vestjylland, hvor Jørgen Mølvang blev født som søn af en brugsuddeler.
Cand.merc. Jørgen Mølvang, der er død, 87 år, skulle dog få en omfattende erhvervskarriere med både betydelige direktør- og formandshverv.
Mest kendt i den brede offentlighed er hans formandskab for PFA Pension 1992-99, der efter skandalen om falske garantier til byggematadorene Kurt Thorsen og Rasmus Trads endte med Jørgen Mølvangs afgang og fængsel til Thorsen og Trads.
Jørgen Mølvangs gjorde karriere i kemi-industrien som adm. direktør for Sadolin & Holmblad i perioden 1974-89. Han var formand for Kemisk Værk Køge 1978-89 og for Foreningen for Danmarks Lak- og Farveindustri 1984-90 samt for Foreningen af Danske Farve- og Lakfabrikanter 1976-87.
Interessen for den finansielle sektor førte bl.a. til Mølvangs formandskab for Den Københavnske Børs 1992-96. Han var også næstformand for Oticon i de vigtige opbygningsår 1995-2004.
Jørgen Mølvang var ridder af første grad af Dannebrogordenen. Han efterlader bl.a. sin kone siden 1959, Bente Mølvang, født Bjerring Christensen.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
















