Ornitologer: Det er stort set kun gået én vej for naturen - nedad

Af Hans Meltofte
Formand for Naturpolitisk Udvalg i Dansk Ornitologisk Forening

"Der er ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk, der har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik," sagde Anders Fogh Rasmussen som bekendt på Venstres landsmøde i 2003. Men hvad er sandheden, og hvordan er det gået under skiftende regeringer siden da?

Det er stort set kun er gået én vej, nemlig i retning af flere og flere forringelser for natur, dyre- og planteliv. Det er påfaldende, at ’synderegisteret’ med negative tiltag under Lars Løkke Rasmussens regeringer er meget længere end under Anders Fogh Rasmussen, og omvendt for de positive tiltag.

Fortløbende forringelser
Anders Fogh Rasmussens regeringer stod bag syv forringelser af naturbeskyttelsen, men gennemførte blandt andet også en styrkelse af Natura-2000-områderne især til havs og en nationalparklov. Derimod har Løkkes regeringer stået bag hele 25 forringelser, blandt andet en stærk kritisabel Landbrugspakke, ophævelse af forbuddet mod gødskning og sprøjtning af § 3-natur, ophævelse af Natura 2000-beskyttelsen af store private områder, ophævelse af randzoner og svækkelse af kystbeskyttelsen. På positivsiden tæller især udlægning af 45 skove til urørt skov.

Går vi så til Helle Thorning-Schmidts regering, er resultatet ikke mindre markant. Fokus var mest på grøn omstilling – og al ære og respekt for det – men naturen kom for sent på dagsordenen til, at man nåede at gennemføre konkret lovgivning.

En markant og meget positiv undtagelse var etableringen af Den Danske Naturfond. Natur- og Landbrugskommissionen blev nedsat, men da den barslede, var det for sent at gøre noget – lige bortset fra at de efterfølgende blå regeringer har gennemført de positive tiltag for landbruget, men droppet de fleste af dem for naturen.

Det er stort set kun er gået én vej, nemlig i retning af flere og flere forringelser for natur, dyre- og planteliv. 

Hans Meltofte
Formand for Naturpolitisk Udvalg i Dansk Ornitologisk Forening

Natur skal øverst på dagsordenen
Nu har diverse fokusgrupper og kiggen i kaffegrums vist, at befolkningen prioriterer natur, miljø og klima markant højere end på noget tidspunkt siden slut 1980’erne og først i 90’erne, og partierne kappes da også om den grønne dagsorden.

Flere tiltag er allerede iværksat, og flere er på vej, men det ændrer ikke på, at den til den tid siddende miljøminister ligesom Troels Lund Poulsen i 2010 må fortælle Folketinget, at vi heller ikke frem til FN’s og EU's frist i 2020 fik stoppet – endsige bremset – naturens og arternes nedtur.

Der er godt nok noget at tage fat på, og det bliver spændende at se, hvilke af partierne, der op til valget vil love vælgerne, at markant mere plads til naturen vil blive prioriteret højt i den kommende valgperiode. Så derfor kære politikere: Hvor meget mere udyrket såvel som dyrket areal skal konkret udlægges til natur som førsteprioritet med naturlig hydrologi, dynamik og følsomme arters behov for fred og ro i det mindste i yngletiden med balancerede hensyn til befolkningens oplevelsesmuligheder?