Charlotte Fischer: Vi står i plastikaffald til halsen

DEBAT: Vi savner et klart budskab fra regeringen om, at vi skal helt af med fossilt plastik, skriver Charlotte Fischer fra Dansk Affaldsforening. Vi kan ikke sortere os ud af problemet, men vi skal ganske enkelt genbruge og genanvende mere.

Af Charlotte Fischer
Direktør i Dansk Affaldsforening

2019 er på én gang et glædeligt og trist jubilæumsår. I 1994 vedtog EU nemlig sit første emballagedirektiv. Det satte rammerne for, hvordan varerne i vores indre marked skal pakkes ind. Direktivet slår blandt andet fast, at emballager skal designes til genbrug eller genanvendelse (de særligt nysgerrige skal læse i direktivets bilag 2).

Vi er mildt sagt ikke i mål.

Tag plasten, en af denne verdens mest udbredte emballager. Her 25 år senere er de gode hensigter fra dengang i 90'erne langt fra realiseret. Vi står i dag i plastikaffald til halsen – og mere og mere.

Her er det selvfølgelig mere end godt, at vi nu både i EU og herhjemme har fået plasthandlingsplaner. Der skal ske noget – og alle skal på tæerne.

I fuld gang
Det skal vi i kommunerne og affaldsselskaberne. Vi er i fuld sving. Vi ruller flere affaldsspande ud, så borgerne kan sortere og få afhentet plastikaffald helt hjemme ved husstanden. Vi har defineret fælles sorteringskriterier og et fælles piktogramsystem. Vi stiller større og større genanvendelseskrav til aftagerne af plastikaffaldet.

Men også virksomhederne, designerne og forskerne skal bidrage. Og det hele skal anføres af ambitiøse politikere, der skaber stærke rammer og incitamenter.

Regeringens plastikplan peger i den rigtige retning med mange gode ambitioner. Men den har også klare mangler.

Vi savner til en start et klart budskab om, at vi skal af med fossilt plastik. Over and out, simpelthen.

Vi savner også de gode, stærke rammer, der skal få virksomhederne med ombord og sikre, at vi får indfriet den oprindelige ambition om emballager designet til genbrug og genanvendelse.

For jo tidligere vi sætter ind, det vil sige ved at indrette emballagerne, så de let kan genbruges eller genanvendes, desto bedre for klima og miljø. Vi kan ganske enkelt ikke kun sortere os ud af problemet.

Ud med elendig plastikemballage
Det handler om materialer og design. Det haster. Vi møder en overflod af produkter i vores affaldsbeholdere, som er alt det forkerte, hvis vi skal genanvende mere.

Her har man sammensvejset plasttyperne, så de ikke er til at skille ad. Eller man har blandet flere slags materialer, der besværliggør sorteringen. Eller brugt sort plast, der giver kludder på sorteringsanlæggene.

Der er i den grad brug for nogle stærke og ensartede krav til emballagerne. Navnlig er det oplagt med håndfaste iblandingskrav til plasten. Lyt eksempelvis til EU-Parlamentet, der har slået til lyd for et minimumsindhold af returplast på 35 procent i nye engangsplastflasker. Sådanne håndfaste krav vil give det boost til efterspørgslen efter genanvendt plast, som den cirkulære omstilling tørster efter.

Vi så gerne, at regeringen går endnu længere og for eksempel også tager afgiftsvåbnet i brug. Lad os reformere emballageafgifterne, så virksomhederne får stærkere incitamenter til emballager, der kan genanvendes. Så længe brugen af genanvendt plast både er frivillig, måske endda er af lavere kvalitet og dyrere, så er det i hvert fald op ad bakke. Og fremskridt kræver lovgivernes assistance.

Virksomheder skal sortere
Vi slipper heller ikke for at forvente mere af virksomhederne, når det handler om plastaffaldet.

Miljøstyrelsen er i gang med at undersøge, hvor Danmarks plastikaffald kommer fra – og i hvilket omfang butikker, restauranter, landbrug og andre virksomheder udsorterer plastik. Mon ikke undersøgelsen vil vise, at der også her er plads til forbedring.

Når det er ekstra vigtigt, at også disse virksomheder kommer med ombord, skyldes det, at deres plastaffald jo er i en bedre kvalitet end husholdningernes snaskede plastaffald og derfor bedre vil kunne genanvendes. Vi kan ganske enkelt ikke undvære virksomhedernes storstilede bidrag.

Virksomhederne skal i det hele taget vænne sig til at tage mere ansvar for genanvendelsen af emballagen. Fra 2025 kommer der nemlig producentansvar på emballageaffald – også økonomisk.

Her bør kommuner og erhvervssiden gå sammen om at sikre, at vi får en langt bedre model end den katastrofeordning, der gælder for producentansvaret for el-skrot. Her er vi rørende enige med Plastindustrien, der har udpeget tre typer plastik, de helst ser brugt til emballager, og som det kommende producentansvar skal give økonomiske incitamenter til at bruge.

Der er ingen grund til at vente. Det har vi gjort i 25 år.

Forrige artikel Landboformænd: Digebeskyttelse er noget værre rod Landboformænd: Digebeskyttelse er noget værre rod Næste artikel Ingeniører: Kan vi få nogle strammere krav til bæredygtigt byggeri, tak Ingeniører: Kan vi få nogle strammere krav til bæredygtigt byggeri, tak
  • Anmeld

    Jakob · Miljøpolitisk chef

    Den udvikling DAF efterlyser er jo allerede i gang ??

    Mystisk - DAF efterlyser at regeringen indfører flere emballageafgifter der kan udvikle cirkulære emballager- men det er jo det vi allerede er i fuld gang med og markedet og brancher har i et par år udviklet designregler for emballager, dagligvarekæder indført strategier for omstilling af emballager og kommer med plastmålsætninger de arbejder. Lige om hjørnet kommer kommer plasthandlingsplanen der sætter endnu mere skub i design. Alt det gør vi også for at være klar når EU producentansvaret indfører netop afgifter der skal fremme det DAF ønsker regeringen skal indføre. Hvis 98 kommunerne kunne blive enige om ensartede sorteringer for husholdningsaffaldet ville det være en kæmpe positiv udvikling for genanvendelsen

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    En dansk kernedisciplin: geografisk forskellig affaldshåndtering

    I modsætning til f. eks. Sverige, hvor man i mere end 30 år har haft en så godt som ensartet - og indrømmet, ikke særligt køn at se på - løsning på lokal affaldshåndtering, så er der fortsat mindst 30 forskellige måder at gøre dette på i Danmark.

    Det må være indflydelsesrige interesseorganisationer, der er i stand til at opretholde, at f. eks. beholdere til affaldssortering ikke er standardiserede
    på landsplan.
    Det betyder bl. a., at når man tager på besøg eller ferie i andre landsdele blandt venner, familie og feriehusudlejere, er det en let sag at anbringe et stykke affald forkert.
    Hvis det var ens overalt, ville det være lige så let som at børste tænder og lige let for alle landets borgere - uanset alder - at lære, som f. eks. at lære brugen af a,b,c,´en.

    I Sverige har den enkelte husholdning typisk to beholdere ved boligen:
    Den ene er til kompost, den anden er til øvrig dagrenovation, der er usorterbar.

    I lokalområdet er der opstillet - grimt udseende - store containere til:
    1. Blød plast
    2. "Pappar" som typisk er hård plast og kartoner.
    3. Metal: Dåser, metallåg til flasker
    4. Aviser o. l.
    5. Farvede flasker (f.eks. vin og øl) og glas.
    6 Klare flasker og glas.

    Det arkitektoniske udseende af de nævnte containere kunne vi nok udforme betydeligt kønnere her i Danmark, men systemet virker.

    Vi er langsomt ved at komme i omdrejninger i Danmark, men vi mangler fortsat at sortere blød plast, der har vist sig at være den helt store synder ud fra et forureningsmæssigt synspunkt.