Gjerding vil have et grønt valg: Vælgerne er dødtrætte af politisk tomgangssnak

Af Maria Reumert Gjerding
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Det kommende folketingsvalg bliver vores generations vigtigste valg, skrev jeg i mit sidste indlæg. Og det er ikke blevet mindre sandt siden.

Vi har efterfølgende ryddet en af de helt store knaster af vejen mod en reel og omfattende grøn omstilling – nemlig den politiske forestilling om, at landbruget umuligt kan bidrage til varige løsninger for klima, miljø og natur, uden at det koster konkurrencekraft, BNP og arbejdspladser.

I et fælles udspil har vi i Danmarks Naturfredningsforening sammen med Landbrug & Fødevarer anvist en række konkrete løsninger på nogle af tidens allerstørste udfordringer, når det handler om natur, miljø og klima. En stor gennemgribende jordreform, der skærer ti procent af landbrugets CO₂-udslip, skaber 100.000 hektar nye store sammenhængende naturområder og skærmer sårbare fjorde og sårbar natur mod ammoniak og kvælstof. Målet skal nås gennem jordfordeling, og vi beder i første omgang Folketinget sætte en milliard kroner af til formålet.

Og det er her, de reelle grønne viljer nu vil blive målt. Det er her, den politiske vanetænkning om, at naturindsatser er et enten for eller imod landbruget, skal skrinlægges. Det er nu, at Danmark og de danske politikere skal vise, at de er i stand til at omsætte alle de fine ord om at ville bremse klimaforandringerne og øge den biologiske mangfoldighed. Det plejer at være efterfulgt af et sigende "men".

Det "men" har vi nu gjort ugyldigt, og sammen med landbruget har vi leveret konkrete forslag til konkrete løsninger.

 Jeg tror, vælgerne er dødtrætte af at sende enorme beløb efter halve løsninger og politisk tomgangssnak. Trætte af at se skiftende ministre stå ude i verden og underskrive konvention efter konvention for derefter at gøre … intet.

Maria R. Gjerding
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Valgdebatter om hasselmus og seljepil
Det kommende folketingsvalg bliver ifølge meningsmålingerne et grønt valg, og i Danmarks Naturfredningsforening vil vi kæmpe for, at det bliver rigtigt grønt. Vi vil se politikerne sige biodiversitet, og vi vil se politikerne tale om grundvand, skove, tørre enge, ådale og overdrev. Om hasselmus, seljepil og strithårsbier, om bredpander, svalehaler og hvidvinger.

Vi skal have politikerne til at forpligte sig på, at det er naturen, biodiversiteten, der skal have førsteret på de arealer, vi i fællesskab har afsat til natur, og de skal forvaltes derefter. Vi skal have produktionen nedlagt i et langt større skovareal, end der i dag er lagt op til. Også her skal vi naturligvis starte med det, vi alle sammen ejer i fællesskab, og vi skal finde ud af, hvordan vi får de private skovejere med.

Jeg håber på ægte politisk vilje, men vil også godt advare mod det modsatte. Det skal være slut med, at den danske biodiversitetsforvaltning kaldes for "røven af fjerde division", som professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet engang så sigende rammede naturforvaltningen ind.

Det er ikke længere nok politisk at have hjertet på rette sted, men hovedet under armen. Jeg tror, vælgerne er dødtrætte af at sende enorme beløb efter halve løsninger og politisk tomgangssnak. Trætte af at se skiftende ministre stå ude i verden og underskrive konvention efter konvention for derefter at gøre … intet.

Konkrete mål og delmål
Det har stået på siden 1992, hvor vi besluttede, at tabet af biodiversitet skulle være stoppet i 2010 – ja, EU's Biodiversitetsstrategi forpligter os til at vende tabene.

Det skete som bekendt ikke, og målet blev skubbet til 2020. Den daværende miljøminister, Karen Ellemann-Jensen, sagde dengang: "Vi skal nu have fastlagt en række konkrete delmål, tidsfrister og indsatser, så vi kan sætte ind der, hvor det er nødvendigt, og så vi bedre kan måle fremgangen i biodiversiteten. På den måde undgår vi at gentage samme fejl som sidst, hvor man også vedtog et meget ambitiøst 2010-mål uden at gøre sig klart, hvordan man ville opnå målet."

Her – mindre end et år før vi skal have stoppet naturtabene, er heller ikke disse indsatser på plads, og det kan aflæses direkte i alle undersøgelser af naturens tilstand.

Forskellen på dengang og nu er, at et folketingsvalg står for døren med meningsmålinger, der tilsiger, at vælgerne vil have grønne løsninger. Det vil jeg også.

Lad os starte med at give plads til den natur, som giver os så mange magiske oplevelser. Lad os gøre det for mosehornuglen, hedepletvingen, for hjortetunge og for rød skovlilje – for alle de andre arter, vi deler denne fantastiske klode med.

Jeg kan garantere, at vi i Danmarks Naturfredningsforening vil kæmpe benhårdt for, at vores folkevalgte kommer med konkrete og varige løsninger for klimaet og for vores natur og miljø. Og jeg garanterer, at vi vil stille knivskarpt på yderligere politisk tomgangsnak og vanetænkning.