JA: Reetabler havets skove

DEBAT: Skove under havets overflade kan bruges til at binde og lagre store mængder C02. Derfor skal vi reetablere de tabte ålegræsenge, der desuden vil være en stor gevinst for biodiversiteten, skriver Hans-Henrik Jørgensen, formand for JA.

Af Hans-Henrik Jørgensen
Formand for JA – fagforening inden for natur, miljø og fødevarer

Klimaforandringerne kalder på løsninger. En af dem er at plante træer ved skovrejsning. Træer suger nemlig CO2 ud af atmosfæren og modvirker dermed klimaforandringerne.

Indtil nu har diskussionen mest handlet om skovene på land, men der findes også "skove" under havets overflade. I Danmark er de skove ålegræsenge, der findes i mange af vores farvande.

Ålegræs er en slags græslignende plante, der blandt andet kendes fra tangtage.

Desværre er bestanden af ålegræs kun en fjerdedel af, hvad den har været. Det skyldes forskellige miljøpåvirkninger og en sygdomsepidemi i bestanden.

Særdeles god CO2-lagring
Men nu viser ny forskning fra Syddansk Universitet, at det er muligt at reetablere de tabte ålegræsenge ved at plante stiklinger ud på de arealer, hvor de tidligere har groet.

Lektor i marinebiologi Mogens Flindt ved Syddansk Universitet anslår, at "det nuværende areal på cirka 2.000 kvadratkilometer ålegræs kan øges til 6.000 kvadratkilometer, som årligt vil kunne binde store mængder CO2. Hvor meget CO2 er svært at beregne præcist, men et konservativt bud lyder på et sted mellem 3 og 7,5 procent af Danmarks samlede CO2-udledning".

Ålegræsengene er et godt eksempel på, at naturen er et lager af CO2. Hvis man mister naturtyper som for eksempel ålegræsenge eller skove, så mister man også den CO2, som er lagret i systemet.

Forskellige naturtyper eller "økosystemer" har forskellige evner til at binde og lagre CO2.

Det interessante ved ålegræs er, at det er særdeles godt til at lagre CO2. Det er faktisk bedre end mange planter og træer på land.

En gevinst for biodiversiteten
Vi skal derfor også huske skovene i havet. I klimasammenhæng er det en interessant mulighed, da der næppe er meget, som reetablering af ålegræs er i konflikt med.

Ud over at hjælpe os med at modvirke klimaforandringerne, vil ålegræsset også være en stor gevinst for biodiversiteten, havmiljøet og fiskeriet.

"Ålegræsengene er levested for et mange slags fisk og skaldyr, blandt andet en masse kommercielle fiskearter som torsk og ål," udtaler lektor i marinebiologi Mogens Flindt.

Vi håber, at der er politisk vilje til at se nærmere på en reetablering af ålegræs som et klimavirkemiddel på linje med andre CO2-nedbringende virkemidler.

Det er vigtigt, at vi prioriterer undersøgelser, som kan afdække omkostninger og metoder til reetablering. Der er meget få interessekonflikter og store potentielle gevinster i forhold til både klima og havmiljø.

Forrige artikel Jægere: Jagt på rødlistede arter kan godt gå hånd i hånd med bedre biodiversitet Jægere: Jagt på rødlistede arter kan godt gå hånd i hånd med bedre biodiversitet Næste artikel Dansk Byggeri: Der er brug for en national råstofstrategi Dansk Byggeri: Der er brug for en national råstofstrategi