Dyrlæge: Mols Bjerge-dommen udstiller et system uden ansvar

For det handler ikke kun om én sag eller ét sted. Det handler om hele fundamentet for den nye type naturforvaltning, som nu rulles ud over hele landet.

Ordgymnastik strider imod god skik

I Gribskov har Naturstyrelsen søgt dispensation til at føre tilsyn uden at nævne eller forholde sig til dyrevelfærdslovens §3 og §9.

Men i dagsordenen til lokalbestyrelsen for Naturnationalpark Gribskov og i ansøgningen til Fødevarestyrelsen blev det blot omtalt som "dispensation til bestandstilsyn" – uden at nævne, hvad man reelt vil fritages for.

Det er ikke gennemsigtigt. Det er ordgymnastik, og det strider imod god forvaltningsskik.

Vi må ikke gentage fejlen fra Mols Bjerge.

Tue Villebro
Dyrlæge og byrådsmedlem (V), Gribskov Kommune

Dispensationen lægger op til, at man tilstræber at se hovedparten af dyrene fem gange om ugen, men uden individuel registrering.

Hvis et dyr ikke ses og siden dør, kan det efter 14 dage udskrives som "bortkommet", uden at nogen kan drages til ansvar.

Det er netop denne illusion om ansvarsfrihed, som dommen i Mols Bjerge punkterer.

Retten vurderede, at de to ansatte havde "udvist sådan en grad af uagtsomhed, at de var strafferetlige ansvarlige for behandling af dyrene". Der var kvæg, der var udsultede og kvæg, som aborterede døde kalve.

Det er præcis den situation, vi risikerer at gentage, hvis vi skaber et system, hvor "ikke set" bliver lig med "intet ansvar".

Sagen stammer tilbage fra 2020 og 2021. Det var i marts 2021, at Naturstyrelsen Kronjylland blev politianmeldt. Trods dette gik der flere år, før retssagen blev behandlet ved Retten i Randers. Det er smøleri fra anklagemyndighedens side, og det krænker min retsbevidsthed.

Naturstyrelsen står allerede på grænsen

Derfor er det et faresignal, at Naturstyrelsen i flere naturnationalparker – herunder Gribskov –søger dispensation til at erstatte det individuelle tilsyn, som dyrevelfærdsloven foreskriver, med et såkaldt bestandstilsyn.

Hvis dispensationen gives, vil det betyde, at dyrene fremover kun “tilstræbes set” som gruppe – uden krav om individuel registrering. Det svækker muligheden for at opdage lidelse i tide. Allerede den 21. juni åbner Fussingø Naturnationalpark – og flere følger efter.

Domstolene dømmer, når forsømmelser fører til lidelse, der kunne være undgået ved rettidig indgriben, behandling eller aflivning. Netop derfor er forestillingen om, at man er "home safe", bare fordi man ikke har set dyret, både farlig og forkert. Jeg ser frem til, at domstolene fastholder det synspunkt.

Dommen i Mols Bjerge rejser et spørgsmål til os alle: Skal vi indrette naturforvaltningen sådan, at lidelse kan opstå uden konsekvens – så længe den ikke bliver opdaget?

Eller skal vi insistere på, at også "vild" natur forvaltes med ansvar, faglighed og respekt for levende væsener?

Mit svar er klart: Vi må ikke gentage fejlen fra Mols Bjerge. Ikke i Gribskov. Ikke i Fussingø. Ikke i en eneste af de 21 naturnationalparker, man i Danmark nu er ved at gøre til virkelighed.