Dyrlægeforening: Indfør en lov, der beskytter dyr i naturprojekter

Der er bred enighed om, at naturen i Danmark er presset. I valgkampen stod politikerne i kø for at tilkendegive, at vi skal have mere natur i Danmark – og gerne den vilde af slagsen. Men i vores iver for at genskabe mere natur er vi i gang med at udhule dyrevelfærden, allerede inden den første naturnationalpark er indviet.

Vild natur kræver blandt andet biodiversitet. Når vi skaber biodiversitet, er der faglig enighed om, at store husdyr som kreaturer og heste er centrale spillere, da deres afgræsning øger mængden af lysåbne arealer, som skaber grobund og habitat for vækst og dyr, som igen bidrager til yderligere diversitet i faunaen – en "god cirkel."

Der opstår i disse år mange forskellige typer naturprojekter, både private, kommunale og statslige, der ønsker at bidrage til at øge biodiversiteten – herunder de kommende 15 naturnationalparker. Mange taler begejstret om vild natur med vilde køer, vilde heste og vilde skove, ligesom i de gode gamle dage. Men er dyrene vilde, eller er det bare det vilde vesten?

Dyr i naturprojekter har stadig behov

Lad os starte med at være ærlige – vi udvælger og begrænser dyrenes levesteder i form af afgrænsede hegnede områder og ikke nødvendigvis områder med åbne landskaber, som er naturlige habitater for kvæg og heste, da det passer til deres flugtdyrsinstinkt, og de kan finde føde i form af græs.

I nogle af de kommende naturnationalparker, eksempelvis Gribskov og Bistrupskovene, er der således ikke tale om naturlige levesteder, og selv ikke de store naturnationalparker er store nok til at kunne akkommodere det migrationsmønster, som reelt fritlevende heste og køer følger.

Dertil kommer, at de dyr, der udsættes i naturprojekterne, har nøjagtigt samme behov for passende fødemængde samt mulighed for læ og tørt leje som alle andre dyr, vi har i vores varetægt – hvad enten de er i stalde eller bag hegn. Når disse dyr udsættes i naturprojekterne, kan det ikke forventes, at de lever som vilde dyr, der selv skal søge føde og tåle klimaet, som det nu engang er i Danmark.

For lige præcis hold af dyr i naturprojekter er der ingen specifik lovgivning vedrørende dyrenes forhold, velfærd og liv foruden dyrevelfærdsloven

Hanne Knude Palshof
Formand, Den Danske Dyrlægeforening

Heldigvis går det almindeligvis rigtig godt – men det er også her, det næste dilemma ligger: I Danmark vokser græsset typisk ikke fra november til april, og der vil opstå perioder, hvor dyrenes helt basale fødebehov har svært ved at blive dækket.

Husdyr, som heste og kreaturer, kan ikke få opfyldt deres energibehov ved at æde grene eller bark, da deres fordøjelsessystem ikke kan nedbryde og udvinde næring heraf. Under naturlige forhold ville dyrene bevæge sig ud af området i deres søgen efter foder. Det forhindrer hegnene.

Resultatet vil være, at dyrene sulter, hvis de ikke enten fodres af de mennesker, der har dem i deres varetægt eller alternativt fjernes fra naturprojekterne. En problemstilling som yderligere forværres, når der ønskes udsat reproducerbare dyr, der ud over at skaffe energi til egen overlevelse skal bruge ekstra energi til at være drægtige og til at opfostre afkom.

Vi har ansvaret

Netop fodring af dyrene, når der opstår mangel på føde, er et centralt stridspunkt i forhold til, hvordan vi forvalter naturprojekterne. Som dyrlæger finder vi det fagligt uacceptabelt, hvis dyrene sulter så meget, at de i sidste ende dør af det.

Når vi sætter dyr bag hegn, har vi altid et ansvar for dem. Vi har en mere end 100 år gammel lovgivning på området; først i form af dyreværnsloven og nu dyrevelfærdsloven. Dette lovkompleks stipulerer, at enhver, der holder dyr i sin varetægt, skal sørge for at de huses, fodres og passes under hensyntagen til deres behov.

Derfor er det uforståeligt og fra et veterinærfagligt synspunkt uacceptabelt, at der kan dispenseres fra denne lovgivning (§ 3 og § 9) i de kommende naturnationalparker, hvor staten er ejer af dyrene. For der er og bliver ikke tale om vilde dyr i vild natur! Det bliver allerhøjst forvildede tamdyr under hegn, hvor de kan få svært ved at opretholde deres huld og normale livsytringer på grund af fødeknaphed, vandmangel, når der er frost, og manglende læ og tørt leje.

Når der kan dispenseres fra § 9 i dyrevelfærdsloven betyder det ret beset, at længden af den tid, der kan gå mellem, man observerer dyrene, er fra min. 1 gang i døgnet til måske en gang i ugen. Dyrene kan således ligge og lide med for eksempel et brækket ben, fordi der ikke behøver at være tilsyn med dyrene hver dag.

Et andet lovgivningsmæssigt paradoks er, at hold af snart enhver form for specifikke dyr i aflukke i Danmark er underlagt en særlig dyrebeskyttende lovgivning. Der er for eksempel en 'Lov om hold af malkekvæg' og en 'Lov om hold af heste'. Ligesom dyr i zoologiske haver og mindre dyreparker er omfattet af en særlig bekendtgørelse.

Vi skal arbejde begavet og konstruktivt for, at naturen får bedre vilkår i Danmark. Men målet helliger ikke midlet

Hanne Knude Palshof
Formand, Den Danske Dyrlægeforening

Formålet med denne lovgivning er selvsagt at beskytte de pågældende dyrearter. Som kronjuvelen allerøverst på dette lovkompleks hviler dyrevelfærdsloven. Men for lige præcis hold af dyr i naturprojekter er der ingen specifik lovgivning vedrørende dyrenes forhold, velfærd og liv foruden dyrevelfærdsloven, hvor der specifikt i forbindelse med naturnationalparker kan søges dispensation.

Med andre ord er den meget generelle lov det eneste spinkle bolværk, som de forvildede dyr i naturnationalparkerne har til sikring af deres mest basale rettigheder – og nu kan der dispenseres fra lovens bestemmelser om deres velfærd.

For at afhjælpe den til tider ringe dyrevelfærd, der i øjeblikket ses i flere naturprojekter, vil vi som fagfolk opfordre til, at der også vedtages en lovgivning, der omfatter dyr i naturprojekter. En lovgivning, der sætter rammen for, hvordan vi bedst muligt tilgodeser dyrenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.

Rammerne skal være rigtige

En lovgivning som omfatter en proaktiv handlingsplan for, hvad der skal ske, når dyr kommer til skade, bliver syge, eller ikke har tilstrækkeligt med føde, og som ikke mindst sætter rammen for hyppigheden og kvaliteten af de tilsyn, der skal føres med dyrene.

Der er ingen tvivl om, at husdyrene i de forskellige naturprojekter kan have et fantastisk liv, hvis rammerne er rigtige. Således fremstilles husdyrenes ”vilde liv” romantisk, når de kan mæske sig i sommerens blomsterbuffet og lægge kokasser. Her skal vi så huske, at vi også har ansvaret for dyrene, når "blomsterbuffeten" er forsvundet, og sneen, sulten og kulden indfinder sig.

Vi skal arbejde begavet og konstruktivt for, at naturen får bedre vilkår i Danmark. Men målet helliger ikke midlet, og det vil danske dyrlæger gerne være med til at sikre, ligesom vi har gjort gennem vores 250-årige virke.

Vi skal bruge vores store husdyr til at nå målet, men dyrenes velfærd må aldrig være prisen. For dyr under hegn er ikke vilde.