Ellemann beklager tilbageholdt notat om sprøjteforbud

Forløbet var ikke i orden, da Folketingets partier under daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i 2017 forhandlede en ny pesticidaftale på plads.
Det er meldingen fra den nuværende minister, Jakob Ellemann-Jensen (V).
”Jeg har noteret mig, at der har været utilfredshed og kritik af forløbet i forbindelse med et notat, der ikke blev udleveret. Og jeg vil gerne beklage, at det lader til at have været et ærgerligt forløb, hvor tilliden har lidt et knæk,” sagde han og fortsatte:
”Og jeg forventer selvfølgelig, at mit ministerium præsenterer den relevante faglige information om et emne, når vi skal forhandle.”
Jeg vil gerne beklage, at det lader til at have været et ærgerligt forløb, hvor tilliden har lidt et knæk.
Jakob Ellemann-Jensen (V)
Miljø- og fødevareminister
DF kræver beklagelse
Dermed følger han den opfordring til at beklage, som Dansk Folkeparti har efterspurgt op til samrådet.
"Vi skulle have haft det oprindelige notat. Jeg føler mig snydt og regner med, at Jakob Ellemann-Jensen er enig i, at den her proces ikke var i orden,” sagde DF’s fødevareordfører, Lise Bech, til Altinget onsdag.
Sagen – som er blevet beskrevet af Radio24syv – handler om et notat, der ikke blev udleveret til Folketingets partier under pesticidforhandlingerne i 2017. I notatet konkluderer Miljøstyrelsen, at et sprøjteforbud nær drikkevandsboringer vil være den bedste løsning til at beskytte drikkevandet.
I stedet udleverede Esben Lunde Larsen et resumé af notatet, som partierne ikke mener, giver alle relevante oplysninger. Selvom Jakob Ellemann-Jensen beklagede, at notatet ikke blev udleveret, så afviste han på samrådet, at Folketinget er blevet vildledt i sagen.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack ElholmHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 136 Lov om miljøbeskyttelse med videre (Miljø- og Ligestillingsministeriet)1. behandling
- L 137 Lov om miljøbeskyttelse med videre (Miljø- og Ligestillingsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Vi vil ikke høre Claude diskutere med ChatGPT. Nu indfører Altinget retningslinjer for debat



















