Ellemann-forklaring under angreb: Dropper vandløb med naturpotentiale

VANDLØB: Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) bliver kritiseret for at tage vandløb ud af vandplanerne, der ifølge flere vandråd rent faktisk har naturpotentiale. Dokumentationen har ikke været god nok, lyder det fra ministeren.

Der lyder stor forundring over de 1000 kilometer vandløb, som regeringen nu vil tage ud af vandplanerne.

Flere af de 23 lokale vandråd, som regeringen har nedsat til at rådgive om sagen, melder nemlig til Altinget, at deres input i stor stil er blevet overhørt. Og at en del af de vandløb, som regeringen nu vil tage ud, faktisk har naturmæssig værdi eller potentiale. Altså stik mod den udlægning, som er kommet fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

Kritikken kommer blandt andet fra Vandråd Ringkøbing Fjord. Her har et enigt vandråd ifølge tovholder Lene Moth vurderet, at 81 kilometer vandløb faktisk bør blive i vandplanerne.

”Men dem har regeringen alligevel pillet ud. Og det er vi selvfølgelig meget uforstående over for. For vi har brugt rigtig meget tid på at gennemgå vandløbene i forhold til de kriterier, der er udstukket fra ministeriet. Fokus bør være på, at det er de rigtige vandløb, der pilles ud, og ikke det rigtige antal kilometer,” siger Lene Moth.

1000 kilometer
Reaktionen kommer, efter at miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen for nylig meldte ud, at der bliver taget 1000 kilometer vandløb ud af vandplanerne, som i dag rummer 19.000 kilometer. Når et vandløb er med i vandplanerne, skal der udføres en særlig indsats, så vandløbet kommer i god naturtilstand.

Vandløbene bliver pillet ud efter en lang proces, der stammer tilbage fra aftalen om Landbrugspakken i 2015. Ministeriet udarbejdede i 2016 kriterier for nedskæringen, som lagde op til, at 917 kilometer vandløb på den baggrund stod til at blive pillet ud. Men først har 23 vandråd – bestående af repræsentanter fra grønne organisationer og landbruget – sammen med kommunerne gennemgået de enkelte vandløb for at komme med input til ministeriet (læs mere om processen i faktaboks).

Jakob Ellemann-Jensen begrundede i november udtagningen af de 1000 kilometer med, at de ikke har nogen naturmæssig værdi eller potentiale, og at der kun er tale om lige og gravede vandløb.

Vandråd: Natur-vandløb på vej ud
Men det billede kan Lene Moth fra Ringkøbing Fjord slet ikke genkende.

”Vi har været inde at vurdere samtlige vandløb, og en del af vandrådets medlemmer har ovenikøbet været ude at kigge på dem. Og der er altså et potentiale for, at de kan nå god naturtilstand. Nogle vandløb har faktisk allerede nået målopfyldelse,” siger hun.

Niels Rauff, der var sekretær for Vandråd Horsens Fjord, beretter om samme billede. Her har regeringen overhørt 75 procent af vandrådets indstilling. Ifølge Niels Rauff lægger regeringen op til at tage strækninger ud, som er vigtige for de samlede vandløbssystemer ved Horsens Fjord.

”De er typisk små gyde-vandløb med rigt insektliv, der bliver skåret fra. Vandrådet har i hvert enkelt tilfælde vurderet, at der er et potentiale i det enkelte vandløb. At det kan blive godt,” siger han.

Anders Haugstrup Andersen, der var en del af sekretariatet i Vandråd Randers Fjord, stemmer i:

”Regeringen har ikke i særlig høj grad lyttet til, når vi ud fra vores lokale kendskab har ment noget andet end ministeriet. Vi har meldt en hel del vandløb ind, der bør blive i vandplanerne, fordi der er naturpotentiale. Men de er blevet taget ud alligevel,” siger han.

"Det er respektløst"
En ting er, at vandløb med naturværdi tages ud. Noget andet er, at man i de tre vandråd sidder tilbage med en følelse af skønne spildte kræfter.

”Staten bør overveje, hvordan man bedst sikrer sammenhæng mellem vandrådenes store arbejdsindsats og den indflydelse, de har på det endelige forslag. Denne gang har det ikke fungeret særligt godt,” siger Anders Haugstrup Andersen fra Randers Fjord.

Lene Moth fra Ringkøbing Fjord minder om, at vandrådene er påtænkt i ny omgang, når den næste generation af vandplanerne skal føres ud i livet, og hun forstår derfor ikke, ”hvordan man på den måde tilsidesætter en indstilling fra et enigt vandråd.”

Niels Rauff fra Horsens Fjord føler sig også afvist og kritiserer processen i hårde vendinger.

"Det er respektløst, når man beder mennesker om at lave et stort stykke arbejde, og så lytter man kun til 25 procent af de forslag, vi er kommet med,” siger Niels Rauff og fortsætter:

”Man kunne få den tanke, at det har været afgørende for resultatet, at Miljøstyrelsen og ministeren har lovet, at der skal omkring 1000 kilometer ud.”

Minister: Input har ikke været udslagsgivende
Altinget har spurgt miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen, hvad han siger til udlægningen af, at han tager vandløb ud med naturmæssigt potentiale, og at han sidder vandrådene overhørig. Han svarer skriftligt, at han ”har stor respekt for det arbejde, som vandråd, og kommuner har leveret”, men at han ikke i alle tilfælde har fået den nødvendige dokumentation for det naturmæssige potentiale til at ændre beslutningen.

”Man kan godt have indsendt en indberetning, som måske endda har opdateret statens viden om vandløbet, men som ikke har været udslagsgivende for, om vandløbet skal være en del af vandområdeplanerne,” skriver Jakob Ellemann-Jensen.

Han understreger også, at udtagningen af 1000 kilometer vandløb ikke er mejslet i granit, da ministeriet frem mod den næste generation af vandplaner vil gennemgå indberetningerne fra vandråd og kommuner om kunstige og stærkt modificerede vandløb. Forud for den næste generation af vandplaner, forventer han fortsat, at vandrådene skal spille en stor rolle:

”Jeg håber derfor, at det lokale krudt kan holdes tørt til endnu en omgang, hvor jeg vil gøre mit til at bidragene vil kunne ses afspejlet mere direkte i det endelige resultat,” skriver ministeren (se hele ministerens svar nedenfor).

Regeringens forslag er i høring indtil slutningen af januar.

...

Altinget har stillet følgende to spørgsmål til miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V):

Hvad siger ministeren til kritikken af, at regeringen har været dårlig til at lytte til vandrådene?

Hvad er ministerens kommentar til påstanden om, at der – i modstrid til ministerens egen melding - ifølge de to vandrådsrepræsentanter, er naturpotentiale i en del af de vandløb, der er på vej ud?

Svaret kan du læse herunder:

- Jeg har stor respekt for det arbejde, som vandråd og kommuner har leveret. Men det har hele tiden været en del af opgaven for kommuner og vandråd, at der er visse faglige standarder for dokumentationen af det naturmæssige potentiale. Det har været det afgørende hensyn for afgrænsningen. På den baggrund kan man godt have indsendt en indberetning, som måske endda har opdateret statens viden om vandløbet, men som ikke har været udslagsgivende for, om vandløbet skal være en del af vandområdeplanerne.

- Det er desuden vigtigt for mig at understrege, at de ændringer, der nu er besluttet, er første skridt, mens indberetninger om kunstige og stærkt modificerede vandløb vil blive behandlet forud for de næste vandområdeplaner. Her forventer jeg i øvrigt, at kommuner og vandråd endnu en gang vil kunne få en stor rolle i forhold til at give indspil til hvilken vandløbsindsats, som vi fremadrettet skal prioritere. Jeg håber derfor, at det lokale krudt kan holdes tørt til endnu en omgang, hvor jeg vil gøre mit til at bidragene vil kunne ses afspejlet mere direkte i det endelige resultat.

 

Forrige artikel Ugen i miljøet: Sprøjteforbud, fredningsret og vandløb-kritik Ugen i miljøet: Sprøjteforbud, fredningsret og vandløb-kritik Næste artikel Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge
Wermelin til embedsmænd: Vi skal være det grønne foregangsland

Wermelin til embedsmænd: Vi skal være det grønne foregangsland

MINISTERSKIFTE: Danmark skal være det førende land i grøn omstilling, og det stiller krav til idérigdommen i ministeriet, lød det fra den nye miljøminister, da der torsdag blev udvekslet både bacon og blæksprutte under vagtskiftet i Miljø- og Fødevareministeriet.