Bliv abonnent
Annonce

Erhvervslivet raser over nye regler for indsamling af affald: ”En blankocheck til kommunerne”

Virksomhederne frygter at regningen bliver unødig stor i fremtidens indsamling af emballageaffald.
Virksomhederne frygter at regningen bliver unødig stor i fremtidens indsamling af emballageaffald.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
26. august 2024 kl. 03.00

Et nyt lovforslag om bedre indsamling af emballageaffald, falder ikke i god jord hos erhvervslivet.

Forslaget sikrer nemlig ikke, at omkostningerne for virksomhederne holdes så lavt som muligt. 

Det mener både DI, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer, der sammen har sendt et brev til partierne bag den politiske aftale om et producentansvar for emballage.

”Det er stærkt utilfredsstillende, at producentansvaret indføres uden en klar afgrænsning af de udgifter, som kommunerne kan overvælte på erhvervet. Og det er i strid med den politiske aftale,” fremgår det i brevet.

Lovforslaget, der var i høring til torsdag i sidste uge, handler om at indføre et såkaldt udvidet producentansvar for emballageaffald. Det betyder kort forklaret, at virksomhederne fremover får det økonomiske ansvar for indsamlingen af emballageaffald. Procentansvaret for emballage er et krav fra EU og formålet er, at man fra dansk side lever op til EU’s genanvendelsesmål.

Det er fortsat kommunerne, der skal stå for opgaven med at indsamle emballageaffaldet hos forbrugere og virksomheder. Herefter bliver affaldet overdraget til virksomhederne, der skal sørge for at emballagen bliver genanvendt. Det er virksomhederne selv, der skal betale for både indsamling og behandling af emballagen. I sidste ende vil en del af regningen derfor ende hos forbrugerne.  

Lovforslaget er en udmøntning af den politiske aftale om udvidet producentansvar, som et bredt flertal af Folketinget indgik i 2022. Men ifølge de tre kritiske erhvervsorganisationer stilles der ikke specifikke nok krav til, hvad kommunerne præcist skal levere og hvilken økonomisk kompensation, de kan kræve af virksomhederne.

Kommer og stat får "fri leg"

I stedet lægger Miljøministeriet op til, at et såkaldt serviceniveau skal fastsættes frem mod 2027. I mellemtiden skal kommunerne aflægge rapport om indsamlingsordninger og omkostninger hertil.

Men det er slet ikke godt nok, lyder kritikken.

”Reelt er det at udstede en blanco check til kommunerne – om vi kan holde os indenfor de oprindeligt estimerede omkostninger på 2,3 mia. kr. til systemet er derfor meget uvist,” lyder det i brevet.

Anders Panum Jensen, der er miljødirektør i Landbrug & Fødevarer, peger på, at Vana, der er en såkaldt kollektiv indsamlingsordning som er stiftet af en række erhvervsvirksomheder, har anslået, at priserne i detailhandlen forventes at stige med to procent som følge af den nye ordning.

”Med det her lovforslag forventer vi, at prisstigningerne bliver endnu højere. Man har valgt at give kommuner og stat nærmest ”fri leg” i forhold til at opkræve gebyrer fra producenterne til alt fra udarbejdelse af analyser til kommunikationsopgaver,” siger han i en skriftlig kommentar.

Frygter unødige ordninger

Andreas Hastrup Clemmensen er chefkonsulent i Dansk Erhverv. Han forklarer, at erhvervslivet bakker op om producentansvaret for emballage. Men at det er vigtigt, at virksomhederne betaler for en omkostningseffektiv indsamling.

”Vi frygter, at kommunerne indretter ordningerne på en måde, som ikke kun handler om at sikre den genanvendelse, som EU kræver. At man laver unødige ordninger, og sender regningen til virksomhederne,” siger han, men understreger samtidig også, at det ikke er nogen let opgave at sætte faste regler:

”Vi er 100 procent med på, at det her ikke er nemt. For så var vi også kommet med en skræddersyet løsning. Det er svært. Men der må være nogle grænser for, hvor mange penge, man må kræve af andre.”

De tre organisationer erkender, at det på den korte bane ikke er muligt at få fastsat en fast pris. Og de forslår i stedet, at politikerne bliver orienteret løbende om fremdriften med at sikre et fælles serviceniveau. Man foreslår også, at kommunerne pålægges et krav om to procents reduktion af driftsomkostningerne årligt.

Heunicke: Omkostninger skal være så lave som muligt

Miljøminister Magnus Heunicke (S) betegner det som ”helt forståeligt”, at der er mange spørgsmål fra erhvervslivet, når der er tale om en stor forandring af affald sektoren. I et skriftligt svar erklærer han samtidig klar til at overveje mulige løsninger, og oplyser, at man i kredsen af partier bag producentansvaret har besluttet, at man vil drøfte kritikken fra erhvervslivet på næste møde.

”Jeg er ligesom erhvervslivet optaget af, at omkostningsniveauet skal holdes så lavt som muligt, og hvis der er områder, hvor vi kan tage højde for den kritik, der er fremført, så vil jeg meget gerne være med til det,” lyder det fra Magnus Heunicke.

Han medgiver også, at dele af lovforslaget afviger fra den politiske aftale fra 2022. Han understreger dog, at det er fordi man ikke har det ”fornødne datagrundlag” der skal til for at stille præcise nok krav til kommunerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026