Europæisk vagthund: 744 milliarder til klimaindsatser i landbruget har ikke gjort det mere klimavenligt

En fjerdedel af EU’s landbrugsgifter var i perioden 2014 til 2020 øremærket til at tackle klimaforandringer.

Men tilsyneladende uden den store effekt for klimaet.

I en ny særberetning konkluderer Den Europæiske Revisionsret, at de godt 744 milliarder kroner fra landbrugspolitikken øremærket til klimaindsatser “havde ringe indvirkning på landbrugets emissioner, som ikke har ændret sig væsentligt siden 2010”.

Tværtimod finansierer den europæiske landbrugspolitik i hovedsagen tiltag “med et lavt potentiale til at afbøde klimaforandringer”, konkluderer Revisionsretten, der er EU’s uafhængige eksterne revisor, der har til formål at beskytte de europæiske skatteborgeres interesser.

”Det er skammeligt og et soleklart eksempel på, at distraherende skrivebordsøvelser og pyntegrønne tiltag har vundet over det, som virkelig virker,” siger SF’s Europa-parlamentariker, Margrete Auken.

Asger Christensen, der sidder i Europa-Parlamentet for Venstre, mener, at en af årsagerne kan være, at der er sket en stigning i økologisk landbrug på tværs af Europa og også tildelt en del midler til omlægning hertil.

"Det er rigtig godt på mange områder, men lige netop på klimadelen, så har det ikke rigtig nogen effekt at lægge om til økologi," siger Asger Christensen. 

Salg af kød hitter stadig

Blandt andet hæfter Revisionsretten sig ved, at den fælles landbrugspolitik ikke søger at begrænse eller reducere antallet af husdyr. Det selv om emissionerne fra husdyrbrug udgør cirka halvdelen af landbrugets emissioner.

I stedet bemærker Revisionsretten, at EU's landbrugsmidler bruges til at fremme salg af animalske produkter, og at forbruget af disse ikke er faldet siden 2014.

“Dette bidrager til at opretholde drivhusgasemissionerne i stedet for at reducere dem,” lyder det fra Revisionsretten.

Den europæiske vagthund bemærker desuden, at landbrugsmidlerne samtidig er blevet brugt til at støtte landmænd, der dyrker drænede tørvemarker. Godt nok udgør disse områder under to procent af EU's landbrugsareal, men de udleder 20 procent af drivhusgasserne fra landbruget. 

Den nye fælles landbrugspolitik bør have mere fokus på at reducere emissionerne fra landbruget og sikre mere ansvarlighed og gennemsigtighed hvad angår dens bidrag til klimaindsatsen.

Viorel Stefan
Medlem af Den Europæiske Revisionsret og ansvarlig for særberetningen om landbrugsreform

Endelig konstaterer Revisionsretten, at emissioner fra kunstgødning og husdyrgødning, der udgør næsten en tredjedel af landbrugets emissioner, steg mellem 2010 og 2018.

Efterlyser mere skov

Den fælles landbrugspolitik understøtter landbrugspraksis, der kan reducere brugen af gødning, såsom økologisk landbrug og dyrkning af bælgfrugter. Ifølge revisorerne er disse metoders effekt på drivhusgasemissionerne “dog uklar”.

“Bevisligt mere effektive metoder såsom præcisionslandbrug, hvor gødningsanvendelsen tilpasses afgrødernes behov, har derimod kun fået beskeden støtte,” skriver Revisionsretten i sin pressemeddelelse.

Revisionsretten undrer sig desuden over, at der ikke i perioden fra 2014 til 2020 er blevet anvendt flere penge på tiltag, der kan binde kulstof såsom skovrejsning, skovlandbrug og omlægning af agerjord til græsarealer i forhold til den foregående periode fra 2007 til 2013.

Det selv om klimaindsatsen siden 2013 har været et af de vigtigste mål for den fælles landbrugspolitik i EU.

Ny landbrugspolitik på trapperne

I EU forsøger man lige nu at løse de absolut sidste knaster i forhandlingerne mellem EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet om en landbrugspolitik for 2023 til 2027.

Margrete Auken bemærker med et suk, at man nok desværre også med den nye landbrugspolitik ser ud til at bruge omkring en tredjedel af EU’s budget “på at støtte en landbrugsmodel, der på mange måder virker direkte imod vores miljø- og klimaambitioner årtiet ud”.

”Når rammerne for de næste års landbrugspolitik i disse dage lægges fast, skal der simpelthen være initiativer, der gør en ægte forskel. Alt andet er at holde klimaaktivisterne, borgerne, planeten, ja i øvrigt også landmændene, for nar,” siger Margrete Auken. 

Asger Christensen er optimistisk.

"Med den nye reform vil der blive givet incitamenter til mange forskellige elementer på klimavejen, som gør, at jeg flere gange har sagt, at det er den grønneste landbrugsreform, der nogensinde er vedtaget. Jeg er sikker på, at vi flytter os meget over de kommende år," siger han. 

Det er skammeligt og et soleklart eksempel på, at distraherende skrivebordsøvelser og pyntegrønne tiltag har vundet over det, som virkelig virker.

Margrete Auken
Europa-parlamentariker, SF

Tre anbefalinger fra Revisionsretten

Den Europæiske Revisionsret forventer, at de nye revisionsresultater vil være nyttige i arbejdet med EU’s mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2050.

“Den nye fælles landbrugspolitik bør have mere fokus på at reducere emissionerne fra landbruget og sikre mere ansvarlighed og gennemsigtighed hvad angår dens bidrag til klimaindsatsen,” udtaler Viorel Stefan, det medlem af Den Europæiske Revisionsret, der er ansvarlig for beretningen i en pressemeddelelse.

I den henseende har Revisionsretten tre overordnede anbefalinger til Kommissionen. 

For det første at Kommissionen med tiltag sikrer, at den fælles landbrugspolitik reducerer emissionerne fra landbruget. For det andet at Kommissionen tager skridt til at reducere emissioner fra dyrkede, drænede økologiske jordområder, også kendt som lavbundsjorde. For det tredje at Kommissionen regelmæssigt rapporterer, hvordan den fælles landbrugspolitik bidrager til klimabegrænsning.

Torsdag og fredag i denne uge er der en såkaldt supertrilog, hvor der vil være forhandlinger mellem EU-institutionerne.

Hvis de bliver enige, skal deres kompromis forelægges for medlemslandene, der mødes mandag og tirsdag i næste uge til et rådsmøde for landbrug og fiskeri.