Debat

Forbrugerrådet: Udvid energimærkningen

DEBAT: Den frivillige energimærkeordning bør gøres obligatorisk for langt flere elektriske apparater og ikke kun hårde hvidevarer, skriver formanden for Forbrugerrådet i dagens debatindlæg.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Camilla Hersom,
Formand, Forbrugerrådet

De fleste vil nok sige, at frivillighed er at foretrække frem for tvang. Jeg er enig - når resultatet er det samme. Sådan er det bare ikke altid i den virkelige verden. Et rigtigt godt eksempel er frivillige mærkningsordninger. Det lyder godt, når producenter lover, at de vil mærke deres produkt, så forbrugerne ved, hvad de får, når de står i butikken.

De samme producenter er bare knap så samarbejdsvillige, når de opdager, at deres produkt ligger i den "forkerte ende". For eksempel, hvis det viser sig, at produktet bruger en frygtelig bunke energi sammenlignet med deres nærmeste konkurrenter. Sådan er det desværre med den frivillige ordning, der skulle fortælle forbrugerne, hvor meget energi deres nye computer egentlig bruger.

Energiforbrug ikke prioriteret ved computerkøb
I 2004 indgik Elsparefonden et samarbejde med flere computerproducenter om et frivilligt mærke. Her forpligter producenterne sig til at oplyse om deres produkters energiforbrug. Men selvom store producenter som Dell og Apple er med i ordningen, så er kendskabet forsvindende lille.

Så hvorfor ikke udbrede energimærket til andre områder, som for eksempel it-produkter. Eller for den sags skyld, alle elektriske produkter, vi omgiver os med i hjemmet. Så kan forbrugerne vælge, om de vil have en computer eller en røremaskine med et A-, B- eller C-mærke.

Camilla Hersom
Forbrugerrådet

En undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Userneeds på vegne af Computerworld viser således, at mindre end halvdelen af befolkningen har energiforbruget med i overvejelserne, når de køber ny computer.

Problemet er, at computeren efterhånden er blevet den største energisluger i de danske hjem. Dels fordi de står tændt det meste af dagen, og dels fordi forbrugerne ikke kender til den frivillige ordning, der kan guide til et energibesparende køb.

Danskerne prioriterer energiforbrug ved køleskabe
Men det er ikke af uvilje. Danskerne vil gerne købe miljørigtige og energibesparende produkter. Inden for hårde hvidevarer findes allerede et tvungent energimærke, som forbrugerne kender og bruger.

For at sammenligne spurgte analyseinstituttet også de mere end 1.500 danskere, om de kigger på energiforbruget, når de køber køleskabe og andre hårde hvidevarer. Her svarer ni ud af ti, at de har energimærkningen med i deres overvejelser.

Så hvorfor ikke udbrede energimærket til andre områder, som for eksempel it-produkter. Eller for den sags skyld, alle elektriske produkter, vi omgiver os med i hjemmet. Så kan forbrugerne vælge, om de vil have en computer eller en røremaskine med et A-, B- eller C-mærke.

Her mener jeg, at frivilligheden hos producenterne må vige for det indlysende gode, vi kan gøre for miljøet - og forbrugernes elregning.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Camilla Hersom

Vicedirektør, Danske Regioner, bestyrelsesleder, Kvinfo
m.phil. i European Studies (Cambridge Uni. 1997), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1999)

0:000:00