Medierne har længe haft fokus på borgernes protest mod vedvarende energianlæg (VE-anlæg), såsom solcelle- og vindmølleparker. Men måske er det på tide, at der kommer fokus på de projekter der lykkedes, og ikke mindst hvorfor de lykkes.

Et populært begreb, der ofte bruges om naboprotester til VE-anlæg, er NIMBY (not-in-my-back-yard eller ikke-i-min-baghave). NIMBY antyder, at nok vil borgerne støtte op om den grønne omstilling, men når det kommer for tæt på, vil man alligevel ikke på grund af uvidenhed og manglende vilje til forandring, når det kræver en indsats.

Naboprotester handler om mistillid og manglende medbestemmelse
Imidlertid har forskningen for længst afvist denne teori og i stedet peget på, at det i lang højere grad handler om tillid kommunen, medbestemmelse, og at der opleves en fordel i lokalområdet.

Når det lykkedes at sætte VE-anlæg op (også store anlæg), er det ofte fordi, at kommune og lokale samfund indgår i et samarbejde. Når det går galt skyldes det derimod, at kommunens grønne omstilling uddelegeres til private aktører, såsom lodsejere og energiselskaber, som først og fremmest har en god forretning for øje.

Medierne opildner til protest
Det er her sunde principper for lokal demokrati kommer ind i billedet. Det viser sig nemlig, at de projekter der lykkedes, og som ikke er så meget i mediernes søgelys, netop er dem, hvor borgere og kommunen taler sammen i stedet for at råbe af hinanden. Det er der, hvor kommunerne hjælper borgerne med at organisere sig i energifællesskaber, som et konstruktivt alternativ til højtråbende protestgrupper.

Den lette adgang til sociale medier har givet protesterende borgere en højtråbende stemme, som lokalpolitikere har svært ved at overhøre – også selvom der måske ikke er tale om så mange borgere.

Det kræver dialog og lokale løsninger
Værktøjerne findes, men det kræver, at politikerne tør gå i direkte dialog med borgerne og give dem udstrakt indflydelse under ansvar.

Succesen bag disse projekter er altså tillidsfuld dialog mellem borgere og kommune, som bygger på medindflydelse og en retfærdig fordeling af goder og byrder.

Kristian Borch
Lektor, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet, Seniorforsker, Institut for Rural- og regionsforskning i Norge

Det kræver nogle tydelige rammer for planlægningen i form af for eksempel tema- og landskabsplaner og en proces, hvor borgerne engageres i forskellige løsningsmodeller, der fører frem til en plan om at implementere den løsning, som virker bedst lokalt. På den måde får de lokale tilfredsstillende indflydelse på, hvordan rammen bliver udfyldt i dialog med kommune og private energiaktører. Denne fremgangsmåde er afprøvet med succes, og det viser sig, at hjælp til at organisere sig i borgerforeninger, skaber en konstruktiv dialog mellem alle parter.

Alternativet er velkendt. Borgere, der protesterer over løsninger, som de oplever bliver trukket ned om ørerne på dem, et stort ressourcetræk på planafdeling, og politikere der ikke ved deres levende råd.

Mange kommuner har netop gode erfaringer med at lade lokale fællesskaber selv finde løsninger på problemer, for eksempel fjernvarme og drikkevand. Fjernvarmeselskaber er forbrugerejet efter non-profit principper, der er sikret via lovgivningen. Samtidig er fjernvarme en potentiel meget miljøvenlig energiform, der nyder stor opbakning i Danmark, hvor to tredjedele af bygningsmassen bliver varmet op på denne måde.

Demokratiet kommer på arbejde
Selvom solceller, vindmøller og fjernvarmeværker fylder forskelligt i landskabet, er der alligevel noget tilfældes, når vi kigger på de succesfulde projekter, nemlig at det direkte demokrati får lov at arbejde.

I stedet for at bruge rigtig mange ressourcer på klager fra vrede borgere, kommer kommunens medarbejdere til at bruge deres kompetencer på at hjælpe borgerne med at organisere sig

Kristian Borch
Lektor, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet, Seniorforsker, Institut for Rural- og regionsforskning i Norge

Ved Middelfart har foreningen Sol over Brenderup opsat et solcelleanlæg i samarbejde med kommunen. Ingredienserne ser ud til at være en kommune, der har en ambitiøs grøn vision, en gruppe initiativrige borgere og en ambition om, at det skal lykkedes gennem dialog, demokrati og at lokalområdet skal nyde godt af det anlæg, som de nu skal være naboer til.

I Ringkøbing-Skjern er Danmarks største vindmølle- og solcellepark blevet rejst på lokalt initiativ og med stor opbakning lokalt. Her er ingredienserne igen lokale kræfter, som har besluttet at udnytte potentialet i vedvarende energi til at skabe vækst i lokalområdet, godt hjulpet på vej af kommunens grønne visioner. Når naboerne accepterer et så stort anlæg, er det fordi hele lokalområdet får fordel af parken og ikke kun de lodsejere, hvis jord anlægget står på. Der er nemlig oprettet en almennyttig fond, som sender rigtig mange penge retur til lokalområdet, hvor de bliver investeret i forbedringer efter demokratiske principper.

Endelig har de tre havnebyer Hvide Sande, Hanstholm og Hirtshals alle sat store vindmøller op på stranden lige uden for byen. I Hvide Sande er møllerne ejet af det lokale fjernvarmeselskab, og de er dermed fælles eje, der både forsyner byens borgere med billig varme og havnen med penge til forbedringer, der sikrer et vigtigt erhvervs overlevelse.

Politikere skal turde overlade initiativ til lokalsamfundet
Succesen bag disse projekter er altså tillidsfuld dialog mellem borgere og kommune, som bygger på medindflydelse og en retfærdig fordeling af goder og byrder. Opgaven for kommunalpolitikerne bliver at sætte rammer for en stærk grøn vision via lokal- og landskabsplaner. Derefter skal politikerne turde overlade initiativet til at udfylde disse rammer til lokalsamfundet, så der bliver taget hensyn til lokale interesser og værdier. Planafdelingen bliver ikke arbejdsløs af denne grund.

I stedet for at bruge rigtig mange ressourcer på klager fra vrede borgere, kommer kommunens medarbejdere til at bruge deres kompetencer på at hjælpe borgerne med at organisere sig i energifællesskaber. På den måde står borgerne samlet og får muskler til enten at gå i forhandling med lodsejere og energiselskaber eller til selv at komme i mål med et VE-projekt.

Denne omvej, hvor borgerne inddrages tidligt og er med til at drive kommunens grønne omstilling, har flere gange vist sig at være en god investering, der både sikrer en hurtigere grøn omstilling og skaber grøn vækst lokalt.